Lavere skat på arbejde, grøn omstilling, bedre infrastruktur og turbo på forskning og uddannelse. Det er de fire favoritter, en ny regering skal levere på, mener 450 topchefer
Når valgkampen er slut, og Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) om fire uger sætter sig i spidsen for en ny regering, så skal de mejsle især fire temaer ind i et nyt regeringsgrundlag. I hvert fald hvis de gerne vil komme det erhvervsliv i møde, som leverer job og penge til den danske velfærdsmaskine.
Og de fire temaer er: Lavere skat på arbejde, grøn omstilling, bedre infrastruktur og turbo på forskning og uddannelse.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, og hvor 450 danske topchefer fra landets større virksomheder har svaret.
Politisk betændt skat
Især lavere skat på arbejde er politisk betændt, for blandt de nuværende partier på Christiansborg er det kun De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale, der tilsammen kan mønstre omkring 15 pct. af stemmerne, der går til valg på at sænke skatten på arbejde.
Men ikke desto mindre er det nødvendigt, at flere partier melder sig ind i den kamp. Det mener Mads Nipper, adm. direktør i pumpegiganten Grundfos.
“For danskere og udlændinge i Danmark skal det grundlæggende kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats, så vi ser gerne skatten på arbejde blive sænket. Det vil påvirke arbejdsudbuddet positivt og dermed ultimativt set også danske virksomheders konkurrenceevne,” siger Mads Nipper.
Han understreger, at Grundfos er glade for at betale skatter til fællesskabet, så det danske velfærdssamfund kan bevares og forbedres. Men rammerne betyder noget for, hvor meget erhvervslivet kan bidrage med.
65 pct. af topcheferne prioriterer lavere skat på arbejde højt. Men skatteønsket står ikke alene. De to temaer om bedre infrastruktur og om flere investeringer i grøn omstilling får samme score, mens investeringer i forskning og uddannelse står allerøverst på listen med 71 pct.
Og Grundfos-chefen vurderer da også, at de andre områder er ekstremt vigtige, og at især klimaoffensiven skal have et kæmpe spark fremad.
Peder Holk, adm. direktør i enzymselskabet Novozymes, er enig og påpeger, at en ny regering får travlt.
“Lige nu står Danmark med store udfordringer med hensyn til klimaforandringer, bæredygtighed, uddannelse og sundhed. Vi skal have reduceret CO2-udledningerne, forbedret uddannelsessystemet så flere kommer igennem og i særdeleshed flere med tekniske, it-mæssige og naturvidenskabelige kompetencer. Vi skal udnytte mulighederne indenfor sundhedsområdet. Alt dette kræver forandring, penge og politisk ledelse,” siger Peder Holk.
Han tilføjer, at han faktisk endnu hellere vil bruge penge på de områder end på at sænke skatten.
Lars Marcher, adm. direktør i medikoselskabet Ambu, lægger vægt på, at Danmark sætter turbo på forskning og udvikling.
“Nu repræsenterer jeg jo life science-industrien, der efterhånden er den største i Danmark og tegner sig for 18 pct. af eksporten. Stort set alle selskaber i denne industri har stort set kun eksport, og det giver et massivt bidrag til det danske samfund. Derfor er det glædeligt, at der kommer mere og mere fokus på, hvordan vi sikrer rammevilkårene for innovation. Hvis ikke vi er innovative som samfund, går det kun én vej,” siger Lars Marcher.
Han foreslår blandt andet et højere fradrag for forskning og udvikling, så også mindre virksomheder får råd til at investere. VLAK-regeringen er allerede i gang med at hæve det fradrag til 110 pct., og Socialdemokratiet vil sætte det videre op til 130 pct.
S-ordfører jubler
Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet, jubler over topchefernes dom, hvor forskning, klima og infrastruktur nu er lige så vigtige som lavere skat.
“Det overrasker mig positivt, at det er prioriteret så højt. Vi er fuldstændig enige med erhvervslivets topledere i, at forskning og uddannelse, grøn omstilling og en bred, langsigtet plan for infrastruktur er vigtige. Der er behov for at tænke nyt og investere i en fremtidssikring af Danmark,” siger Benny Engelbrecht.
Til gengæld afviser S ønsket om lavere skat.
“Det er ikke noget, vi prioriterer. De andre ting er vigtigere, og så skal vi huske, at der er et velfærdssystem, som virksomhedernes ansatte også nyder godt af. De får de rigtige uddannelser, og når de bliver syge, kan de også blive hurtigt raske og komme tilbage til arbejdet,” siger Benny Engelbrecht.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at erhvervslivets ønskeseddel fint matcher VLAK-regeringens to do-liste. Blandt andet har regeringen og Dansk Folkeparti fremlagt en infrastrukturplan på 112,7 mia. kr., hvor veje og baner får et stort løft. Regeringen har også lavet en bred energiaftale, der blandt andet sikrer 100 pct. grøn strøm i stikkontakterne i 2030. Og ministeren lægger vægt på, at der bliver investeret i forskning og udvikling.
Overnormale fradrag
“Der er jo allerede vækst på forskningsområdet, hvor vi holder fast i 1 pct.-målsætningen (offentligt finansieret forskning på mindst 1 pct. af bnp, red.). Og vi har indført det første overnormale fradrag for forskningsudgifter for virksomheder, der gradvist kommer op på 110 pct.,” siger Kristian Jensen.
Han gør også opmærksom på, at skatten på arbejde bliver sænket i disse år. Blandt andet bliver topskattegrænsen løftet helt frem til 2022 i kølvandet på SRSF-regeringens skattereform. Og VLAK-regeringen sænker skatter og afgifter for 27 mia. kr. fra 2015 til 2025.
Når valgkampen er slut, og Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) om fire uger sætter sig i spidsen for en ny regering, så skal de mejsle især fire temaer ind i et nyt regeringsgrundlag. I hvert fald hvis de gerne vil komme det erhvervsliv i møde, som leverer job og penge til den danske velfærdsmaskine.
Og de fire temaer er: Lavere skat på arbejde, grøn omstilling, bedre infrastruktur og turbo på forskning og uddannelse.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen, og hvor 450 danske topchefer fra landets større virksomheder har svaret.
Politisk betændt skat
Især lavere skat på arbejde er politisk betændt, for blandt de nuværende partier på Christiansborg er det kun De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale, der tilsammen kan mønstre omkring 15 pct. af stemmerne, der går til valg på at sænke skatten på arbejde.
Men ikke desto mindre er det nødvendigt, at flere partier melder sig ind i den kamp. Det mener Mads Nipper, adm. direktør i pumpegiganten Grundfos.
“For danskere og udlændinge i Danmark skal det grundlæggende kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats, så vi ser gerne skatten på arbejde blive sænket. Det vil påvirke arbejdsudbuddet positivt og dermed ultimativt set også danske virksomheders konkurrenceevne,” siger Mads Nipper.
Han understreger, at Grundfos er glade for at betale skatter til fællesskabet, så det danske velfærdssamfund kan bevares og forbedres. Men rammerne betyder noget for, hvor meget erhvervslivet kan bidrage med.
65 pct. af topcheferne prioriterer lavere skat på arbejde højt. Men skatteønsket står ikke alene. De to temaer om bedre infrastruktur og om flere investeringer i grøn omstilling får samme score, mens investeringer i forskning og uddannelse står allerøverst på listen med 71 pct.
Og Grundfos-chefen vurderer da også, at de andre områder er ekstremt vigtige, og at især klimaoffensiven skal have et kæmpe spark fremad.
Peder Holk, adm. direktør i enzymselskabet Novozymes, er enig og påpeger, at en ny regering får travlt.
“Lige nu står Danmark med store udfordringer med hensyn til klimaforandringer, bæredygtighed, uddannelse og sundhed. Vi skal have reduceret CO2-udledningerne, forbedret uddannelsessystemet så flere kommer igennem og i særdeleshed flere med tekniske, it-mæssige og naturvidenskabelige kompetencer. Vi skal udnytte mulighederne indenfor sundhedsområdet. Alt dette kræver forandring, penge og politisk ledelse,” siger Peder Holk.
Han tilføjer, at han faktisk endnu hellere vil bruge penge på de områder end på at sænke skatten.
Lars Marcher, adm. direktør i medikoselskabet Ambu, lægger vægt på, at Danmark sætter turbo på forskning og udvikling.
“Nu repræsenterer jeg jo life science-industrien, der efterhånden er den største i Danmark og tegner sig for 18 pct. af eksporten. Stort set alle selskaber i denne industri har stort set kun eksport, og det giver et massivt bidrag til det danske samfund. Derfor er det glædeligt, at der kommer mere og mere fokus på, hvordan vi sikrer rammevilkårene for innovation. Hvis ikke vi er innovative som samfund, går det kun én vej,” siger Lars Marcher.
Han foreslår blandt andet et højere fradrag for forskning og udvikling, så også mindre virksomheder får råd til at investere. VLAK-regeringen er allerede i gang med at hæve det fradrag til 110 pct., og Socialdemokratiet vil sætte det videre op til 130 pct.
S-ordfører jubler
Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet, jubler over topchefernes dom, hvor forskning, klima og infrastruktur nu er lige så vigtige som lavere skat.
“Det overrasker mig positivt, at det er prioriteret så højt. Vi er fuldstændig enige med erhvervslivets topledere i, at forskning og uddannelse, grøn omstilling og en bred, langsigtet plan for infrastruktur er vigtige. Der er behov for at tænke nyt og investere i en fremtidssikring af Danmark,” siger Benny Engelbrecht.
Til gengæld afviser S ønsket om lavere skat.
“Det er ikke noget, vi prioriterer. De andre ting er vigtigere, og så skal vi huske, at der er et velfærdssystem, som virksomhedernes ansatte også nyder godt af. De får de rigtige uddannelser, og når de bliver syge, kan de også blive hurtigt raske og komme tilbage til arbejdet,” siger Benny Engelbrecht.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at erhvervslivets ønskeseddel fint matcher VLAK-regeringens to do-liste. Blandt andet har regeringen og Dansk Folkeparti fremlagt en infrastrukturplan på 112,7 mia. kr., hvor veje og baner får et stort løft. Regeringen har også lavet en bred energiaftale, der blandt andet sikrer 100 pct. grøn strøm i stikkontakterne i 2030. Og ministeren lægger vægt på, at der bliver investeret i forskning og udvikling.
Overnormale fradrag
“Der er jo allerede vækst på forskningsområdet, hvor vi holder fast i 1 pct.-målsætningen (offentligt finansieret forskning på mindst 1 pct. af bnp, red.). Og vi har indført det første overnormale fradrag for forskningsudgifter for virksomheder, der gradvist kommer op på 110 pct.,” siger Kristian Jensen.
Han gør også opmærksom på, at skatten på arbejde bliver sænket i disse år. Blandt andet bliver topskattegrænsen løftet helt frem til 2022 i kølvandet på SRSF-regeringens skattereform. Og VLAK-regeringen sænker skatter og afgifter for 27 mia. kr. fra 2015 til 2025.
