ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

TIDSLINJE Kina presser selskaber til at ændre Taiwans status

12. januar

Reuters skriver, at Kina har bedt Delta Airlines om en officiel undskyldning for at opliste Taiwan og Tibet som selvstændige lande på selskabets hjemmeside.

27. marts

DI kontakter Udenrigsministeriet på vegne af SAS med spørgsmålet om, hvad man skal kalde Taiwan.

10. april

Udenrigsministeriets handelschef i Taiwan taler med DI og henviser til et muligt møde med en embedsmand i København.

25. april

Washington Post skriver, kinesiske myndigheder har kontaktet 36 flyselskaber og truet dem med alvorlige konsekvenser, hvis de ikke omtaler Taiwan som "kinesisk Taiwan" eller "Taiwan, Kina".

5. maj

Det Hvide Hus fordømmer det kinesiske pres.

7. maj

NRK skriver, at SAS giver efter for kinesisk pres og opfører Taiwan som kinesisk provins. SAS afviser, at det skyldes kinesisk pres, men peger på en teknisk opdatering. Søren Espersen (DF) stiller spørgsmål til udenrigsministeren.

9. maj

Handelschefen i Taiwan gør opmærksom på, at DI kontaktede ham på vegne af SAS i marts.

15. maj

Anders Samuelsen skriver: "Udenrigsministeriet er ikke bekendt med sagen ud over presseomtalen".

5. september

Børsen modtager en aktindsigt fra Udenrigsministeriet, og Anders Samuelsen giver Folketinget et supplerende svar om, at det første svar var forkert.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis