ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tidligere topforhandler for USA: Kina sender hårde signaler i handelsforhandlinger – men de vil gerne have en aftale

I sidste uge signalerede Kina en hårdere stil i forhandlingerne om en handelsaftale, da handelsminister Zhong Shan kom med som ny mand på holdet af forhandlere. Men det kan vise sig at være en god ting for at nå i mål med handelsaftalen, fortæller Clete Willems, en tidligere topforhandler for Det Hvide Hus, tilCNBC.

"Kina har nu løftet handelsminister Zhong Shan og gjort ham til en del af kerneholdet af forhandlere sammen med vicepremierminister Liu He. Mange er nervøse, for han bliver set som en såkaldt hardliner. Men jeg tror faktisk, at det er godt, for det viser, at præsident Xi prøver at få dækket både den hårde linje i Kina og reformatorerne, som vil være nødvendige ingredienser for at nå en aftale," siger Clete Willems til CNBC og tilføjer:

"Præsident Xi kan kun få en aftale, hvis hardlinerne bliver taget med." 

Ifølge CNBC har Clete Willems været den ledende handelsforhandler på amerikansk side ved topmødet som G7 og G20 og har også deltaget i handelsforhandlinger i både Washington og Beijing. Han var Larry Kudlows højre hånd, direktør for USA’s Nationale Økonomiske Råd (NEC), under handelsforhandlinger med Kina. I dag er Clete Willems partner hos advokatfirmaet Akin Gump, skriver CNBC. 

Generelt
Investor Live: Vestas topper grønt C25 efter ny ordre
Tirsdag lød det fra den amerikanske præsident Trump, at forhandlingerne går langsomt, og han truede samtidig med at lægge yderligere told på kinesiske varer for 325 mia. dollar. Det sendte aktiemarkedet i USA i minus tirsdag og har onsdag skabt en presset stemning på de asiatiske aktiemarkeder.

"Præsident Trump ødelagde endnu en gang forventningerne om en handelsaftale mellem USA og Kina, efter han sagde, at han kunne indføre told på kinesiske varer og hævdede, at Beijing lovede det, men ikke øgede købet af amerikanske landbrugsvarer efter G20-topmødet," skriver Ipek Ozkardeskaya, der er seniormarkedsanalytiker hos London Capital Group. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis