ØKONOMISK ANALYSE - Konsekvenserne af den historiske ledelseskrise i Venstre vil først for alvor vise sig nu, når Venstres formand og tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal forsøge at genetablere sig som udfordrer til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter bilagssagerne.
Den gode nyhed dagen efter hovedbestyrelsesmødet i Venstre er, at partiets linje i den samme økonomiske politik, som er en hjørnesten i Lars Løkke Rasmussens strategi for at genvinde regeringsmagten, er denne samme som før bilagssagerne; nulvækst i den offentlige sektor og nye vækstorienterede reformer.
En økonomisk politik, som i over 2,5 år i meningsmålingerne indtil for et par uger siden stabilt har peget på en Venstre-ledet regering efter et kommende folketingsvalg.
Den dårlige nyhed er imidlertid, at Venstre ikke har nogen garanti for, at vælgerne vil genfinde tilliden til Lars Løkke Rasmussen. Det er den store udfordring for Venstre og for et borgerligt regeringsalternativ.
Der er i dag ingen grund til at underdrive det jordskælv, som har ramt dansk politik i de seneste uger, og som ikke mindst kan sætte sig langvarige økonomiske spor.
Vælter forestillingen
Ingen ved i dag, om tabet af tillid til Lars Løkke Rasmussen og Venstre er så stort, at det vælter hele forestillingen om det forudsigelige valgnederlag til Helle Thorning-Schmidt, som har ligget i kortene i over 2,5 år indtil en ny bilagssag var tæt på at vælte Lars Løkke Rasmussen.
Senest her til morgen gentog Venstres regionsformand Carl Holst (V) en vending, som er blevet gentaget igen og igen af Venstres topfolk under de seneste ugers ledelseskrise. Nemlig, at det ikke findes en bedre politisk håndværker i dansk politik end Lars Løkke Rasmussen.
Udtalelsen er især en henvisning til Lars Løkke Rasmussens nytårstale 1. januar 2011, hvor Venstrelederen for alvor trådte i karakter som statsminister med sit udspil om at fjerne efterlønnen.
Efterlønstalen, som fornyede traditionen for en kedelig og tør nytårstale fra statsministeren, førte til en bred politisk aftale om en tilbagetrækningsreform, og endte med at binde hans efterfølger til vidtgående reformer efter valget i september 2011.
Det hører med, at Lars Løkke Rasmussen også har ført føre konstruktiv oppositionspolitik ved at indgå i store politiske aftaler om skattereform, vækstplan og finanslov.
Styrkeforhold forandrede
Venstres formand skal imidlertid samtidig erkende den dybe usikkerhed om dansk økonomisk politik, som er udløst af partiets ledelseskrise. Uanset om Venstre har en uændret økonomisk platform frem mod næste valg, er de politiske styrkeforhold forandrede.
Et svagt Venstre og et endnu svagere konservativt parti skaber usikkerhed om det blå regeringsalternativ.
Konsekvensen er usikkerhed om den økonomiske politik på lang sigt, som også vil smitte af på erhvervslivet og på forbrugerne. En stærk borgerlig opposition har været en garant for en ansvarlig økonomisk linje i den økonomiske politik, men ikke mindst erhvervslivet vil i dag spørge sig selv, om krisen i den borgerlige lejr vil få ikke mindst socialdemokraterne til at rykke mod venstre frem mod næste valg.
Den politiske uro kan dermed svække styrken af det opsving, som er i gang, fordi virksomhederne og forbrugere ser den politiske usikkerhed som en begrundelse for at holde igen.
Det er ironisk, at Thorning-regeringens største problem i dens 2,5 år levetid har været kombinationen af økonomisk modvind og kritikken af løftebrud i den økonomiske politik. Nu kun 12 måneder før næste folketingsvalg efter alt at dømme afholdes, svækkes den politiske opposition samtidig med, at der er tegn på, at opsvinget tager til i styrke.
Lammet opposition
Diskussionen om Venstres formand har lammet partiet som effektiv politisk opposition. Mens nedslåede Venstre-folk hele dagen i går måtte forklare partiets krise, kunne finansminister Bjarne Corydon (S) levere politiske resultater i form af en aftale om økonomien i regioner og kommuner, ligesom erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) kunne sætte fingeraftryk på en redning af Danish Crown slagteriet på Bornholm.
Resultater i den økonomiske politik og benhård opposition til regeringen politik er efter alt at dømme vejen til at genskabe et blåt regeringsalternativ. Lars Løkke Rasmussen held er, at der er mindst to muligheder for at præstere økonomiske resultater inden for sommerferien, nemlig i de i gangværende forhandlinger om vækstplan og jobreform.
Ikke mindst jobreformen er interessant, fordi de seneste økonomiske nøgletal viser, at det går langt bedre på arbejdsmarkedet end hidtil antaget. SR-regeringens forslag til en jobreform bygger på en forestilling om, at der vil være høj ledighed i lang tid, og at de ledige derfor skal på skolebænken.
Samtidig har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) brugt sin jobreform til at hårdt angreb på beskæftigelsespolitikken under VK. Her bør der kunne føres oppositionspolitik.
Men det handler også om at helt grundlæggende at genvinde initiativet i den økonomiske debat. Et lammet Venstre betyder, at Thorning-regeringen kan tage æren for det gryende økonomiske opsving. Vælgernes hukommelse er kort.
Den gode nyhed dagen efter hovedbestyrelsesmødet i Venstre er, at partiets linje i den samme økonomiske politik, som er en hjørnesten i Lars Løkke Rasmussens strategi for at genvinde regeringsmagten, er denne samme som før bilagssagerne; nulvækst i den offentlige sektor og nye vækstorienterede reformer.
En økonomisk politik, som i over 2,5 år i meningsmålingerne indtil for et par uger siden stabilt har peget på en Venstre-ledet regering efter et kommende folketingsvalg.
Den dårlige nyhed er imidlertid, at Venstre ikke har nogen garanti for, at vælgerne vil genfinde tilliden til Lars Løkke Rasmussen. Det er den store udfordring for Venstre og for et borgerligt regeringsalternativ.
Der er i dag ingen grund til at underdrive det jordskælv, som har ramt dansk politik i de seneste uger, og som ikke mindst kan sætte sig langvarige økonomiske spor.
Vælter forestillingen
Ingen ved i dag, om tabet af tillid til Lars Løkke Rasmussen og Venstre er så stort, at det vælter hele forestillingen om det forudsigelige valgnederlag til Helle Thorning-Schmidt, som har ligget i kortene i over 2,5 år indtil en ny bilagssag var tæt på at vælte Lars Løkke Rasmussen.
Senest her til morgen gentog Venstres regionsformand Carl Holst (V) en vending, som er blevet gentaget igen og igen af Venstres topfolk under de seneste ugers ledelseskrise. Nemlig, at det ikke findes en bedre politisk håndværker i dansk politik end Lars Løkke Rasmussen.
Udtalelsen er især en henvisning til Lars Løkke Rasmussens nytårstale 1. januar 2011, hvor Venstrelederen for alvor trådte i karakter som statsminister med sit udspil om at fjerne efterlønnen.
Efterlønstalen, som fornyede traditionen for en kedelig og tør nytårstale fra statsministeren, førte til en bred politisk aftale om en tilbagetrækningsreform, og endte med at binde hans efterfølger til vidtgående reformer efter valget i september 2011.
Det hører med, at Lars Løkke Rasmussen også har ført føre konstruktiv oppositionspolitik ved at indgå i store politiske aftaler om skattereform, vækstplan og finanslov.
Styrkeforhold forandrede
Venstres formand skal imidlertid samtidig erkende den dybe usikkerhed om dansk økonomisk politik, som er udløst af partiets ledelseskrise. Uanset om Venstre har en uændret økonomisk platform frem mod næste valg, er de politiske styrkeforhold forandrede.
Et svagt Venstre og et endnu svagere konservativt parti skaber usikkerhed om det blå regeringsalternativ.
Konsekvensen er usikkerhed om den økonomiske politik på lang sigt, som også vil smitte af på erhvervslivet og på forbrugerne. En stærk borgerlig opposition har været en garant for en ansvarlig økonomisk linje i den økonomiske politik, men ikke mindst erhvervslivet vil i dag spørge sig selv, om krisen i den borgerlige lejr vil få ikke mindst socialdemokraterne til at rykke mod venstre frem mod næste valg.
Den politiske uro kan dermed svække styrken af det opsving, som er i gang, fordi virksomhederne og forbrugere ser den politiske usikkerhed som en begrundelse for at holde igen.
Det er ironisk, at Thorning-regeringens største problem i dens 2,5 år levetid har været kombinationen af økonomisk modvind og kritikken af løftebrud i den økonomiske politik. Nu kun 12 måneder før næste folketingsvalg efter alt at dømme afholdes, svækkes den politiske opposition samtidig med, at der er tegn på, at opsvinget tager til i styrke.
Lammet opposition
Diskussionen om Venstres formand har lammet partiet som effektiv politisk opposition. Mens nedslåede Venstre-folk hele dagen i går måtte forklare partiets krise, kunne finansminister Bjarne Corydon (S) levere politiske resultater i form af en aftale om økonomien i regioner og kommuner, ligesom erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) kunne sætte fingeraftryk på en redning af Danish Crown slagteriet på Bornholm.
Resultater i den økonomiske politik og benhård opposition til regeringen politik er efter alt at dømme vejen til at genskabe et blåt regeringsalternativ. Lars Løkke Rasmussen held er, at der er mindst to muligheder for at præstere økonomiske resultater inden for sommerferien, nemlig i de i gangværende forhandlinger om vækstplan og jobreform.
Ikke mindst jobreformen er interessant, fordi de seneste økonomiske nøgletal viser, at det går langt bedre på arbejdsmarkedet end hidtil antaget. SR-regeringens forslag til en jobreform bygger på en forestilling om, at der vil være høj ledighed i lang tid, og at de ledige derfor skal på skolebænken.
Samtidig har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) brugt sin jobreform til at hårdt angreb på beskæftigelsespolitikken under VK. Her bør der kunne føres oppositionspolitik.
Men det handler også om at helt grundlæggende at genvinde initiativet i den økonomiske debat. Et lammet Venstre betyder, at Thorning-regeringen kan tage æren for det gryende økonomiske opsving. Vælgernes hukommelse er kort.
