ANALYSE - Opgøret mellem tidligere overvismand Christen Sørensen og formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, er kun toppen af isbjerget i det slag, der allerede er i gang om detailhandlens fremtid og ikke mindst regeringens forventede udspil om at lempe planloven i forhold til detailhandlen.
Peter Birch Sørensen pander i dag kritikken fra Christen Sørensen ned, og det er næppe noget tilfælde, at det notat, som Produktivitetskommissionen lagde ud på hjemmesiden tirsdag, er nærmest ulæseligt for lægmænd.
Det handler om at dokumentere, at Christen Sørensen tager fejl, og at den analyse, som Christen Sørensen har udarbejdet for De Samvirkende Købmænd (DSK) er forkert.
Christen Sørensen henvendte sig selv til DSK og foreslog at lave detailhandelsanalysen. For det modtog Christen Sørensen 25.000 kroner i honorar. Kronikken i Politiken bygger den DSK-analyse.
Hårdtslående argumenter
Om det vil lykkes er en anden sag. Uanset hårdtslående økonomiske argumenter, vil debatten om detailhandlens produktivitet næppe dø, og Christen Sørensens kronik i Politiken skal nok dukke op igen.
Ifølge Politiken er der også splid i regeringen om en lempelse af planloven, og ganske opsigtsvækkende skal det fremgå af et notat fra Naturstyrelsen, at der ikke er belæg for at hævde, at større butikker giver større produktivitet, som Produktivitetskommissionen mener og som det også fremgår af en anden detailhandelsrapport fra McKinsey.
Med andre ord er der lagt op til en konflikt mellem miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S), fordi han øjensynligt arbejder med et konkret forslag om at lempe planloven.
Opsigtsvækkende, at Naturstyrelsen så frejdigt siger den økonomiske videnskab imod. Men omvendt så er Miljøministeriet allerede kendt for at være et slags politisk parti.
Krig om planlov
Krigen om planloven gik også ind i en ny fase i går, da købmændene i DSK udsendte en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at 48 organisationer og virksomheder nu rejser en massiv protest mod planerne om at lempe planloven og i stedet opfordrer til at nedsætte et udvalg, der skal se på, hvordan detailhandlen kan blive mere produktiv. Smart at foreslå en syltekrukke.
Blandt de 48 er foruden DSK også Håndværksrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Det Økologiske Råd, NOAH, Danmarks Naturfredningsforening, HORESTA, Dagrofa A/S og Matas A/S. Til sammen skal de nok kunne udløse noget politisk blæst. I forvejen er DSK’s adm direktør John Wagner allerede meget aktiv i DSK’s lobbyindsats.
Der er med andre ord lagt op til drama om lempelsen af planloven og om en liberalisering af detailsektoren i forhold til butiksstørrelse og deres placering.
Imod liberalisering
Hvad vil det hele ende med, lyder det rigtig gode spørgsmål.
Umiddelbart er det opsigtsvækkende, at erhvervslivet selv går i kamp mod liberaliseringer, fordi det ellers plejer at være noget, virksomhederne kæmper for, men det viser, at den næste vækstplan fra regeringen let kan gå hen og blive et tveægget sværd, hvor der fremlægges grundlæggende liberale forslag, som erhvervslivet bekæmper med næb og klør.
Ikke rart for Henrik Sass Larsen (S). Det illustrerer også, at den næste fase i vækstplanen er langt mere indviklet end den første, selvom de økonomiske mål er endnu mere ambitiøse.
Måske nogen skal opfordre regeringen og erhvervslivet selv til at lytte til Peter Birch Sørensens pragmatisme.
Produktivitetskommissionen erkender åbent i deres analyserapporter, at der kan være andre hensyn i detailhandlen end blot øget produktivitet. Imidlertid må modstandere og tilhængere af en lempelse af planloven være enig så langt, at planloven og restriktioner på detailhandlen er med til at begrænse detailhandlens muligheder for at udnytte stordriftsfordele og øge produktiviteten.
De mest primitive erkendelser af de økonomiske grundlove kan næppe være til debat. Alene hvor meget regeringen og erhvervslivet ønsker at bøje dem for at beskytte udkantsområder og bykerner.
Peter Birch Sørensen pander i dag kritikken fra Christen Sørensen ned, og det er næppe noget tilfælde, at det notat, som Produktivitetskommissionen lagde ud på hjemmesiden tirsdag, er nærmest ulæseligt for lægmænd.
Det handler om at dokumentere, at Christen Sørensen tager fejl, og at den analyse, som Christen Sørensen har udarbejdet for De Samvirkende Købmænd (DSK) er forkert.
Christen Sørensen henvendte sig selv til DSK og foreslog at lave detailhandelsanalysen. For det modtog Christen Sørensen 25.000 kroner i honorar. Kronikken i Politiken bygger den DSK-analyse.
Hårdtslående argumenter
Om det vil lykkes er en anden sag. Uanset hårdtslående økonomiske argumenter, vil debatten om detailhandlens produktivitet næppe dø, og Christen Sørensens kronik i Politiken skal nok dukke op igen.
Ifølge Politiken er der også splid i regeringen om en lempelse af planloven, og ganske opsigtsvækkende skal det fremgå af et notat fra Naturstyrelsen, at der ikke er belæg for at hævde, at større butikker giver større produktivitet, som Produktivitetskommissionen mener og som det også fremgår af en anden detailhandelsrapport fra McKinsey.
Med andre ord er der lagt op til en konflikt mellem miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S), fordi han øjensynligt arbejder med et konkret forslag om at lempe planloven.
Opsigtsvækkende, at Naturstyrelsen så frejdigt siger den økonomiske videnskab imod. Men omvendt så er Miljøministeriet allerede kendt for at være et slags politisk parti.
Krig om planlov
Krigen om planloven gik også ind i en ny fase i går, da købmændene i DSK udsendte en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at 48 organisationer og virksomheder nu rejser en massiv protest mod planerne om at lempe planloven og i stedet opfordrer til at nedsætte et udvalg, der skal se på, hvordan detailhandlen kan blive mere produktiv. Smart at foreslå en syltekrukke.
Blandt de 48 er foruden DSK også Håndværksrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Det Økologiske Råd, NOAH, Danmarks Naturfredningsforening, HORESTA, Dagrofa A/S og Matas A/S. Til sammen skal de nok kunne udløse noget politisk blæst. I forvejen er DSK’s adm direktør John Wagner allerede meget aktiv i DSK’s lobbyindsats.
Der er med andre ord lagt op til drama om lempelsen af planloven og om en liberalisering af detailsektoren i forhold til butiksstørrelse og deres placering.
Imod liberalisering
Hvad vil det hele ende med, lyder det rigtig gode spørgsmål.
Umiddelbart er det opsigtsvækkende, at erhvervslivet selv går i kamp mod liberaliseringer, fordi det ellers plejer at være noget, virksomhederne kæmper for, men det viser, at den næste vækstplan fra regeringen let kan gå hen og blive et tveægget sværd, hvor der fremlægges grundlæggende liberale forslag, som erhvervslivet bekæmper med næb og klør.
Ikke rart for Henrik Sass Larsen (S). Det illustrerer også, at den næste fase i vækstplanen er langt mere indviklet end den første, selvom de økonomiske mål er endnu mere ambitiøse.
Måske nogen skal opfordre regeringen og erhvervslivet selv til at lytte til Peter Birch Sørensens pragmatisme.
Produktivitetskommissionen erkender åbent i deres analyserapporter, at der kan være andre hensyn i detailhandlen end blot øget produktivitet. Imidlertid må modstandere og tilhængere af en lempelse af planloven være enig så langt, at planloven og restriktioner på detailhandlen er med til at begrænse detailhandlens muligheder for at udnytte stordriftsfordele og øge produktiviteten.
De mest primitive erkendelser af de økonomiske grundlove kan næppe være til debat. Alene hvor meget regeringen og erhvervslivet ønsker at bøje dem for at beskytte udkantsområder og bykerner.
