ANALYSE - Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (V) og den øvrige regeringstop vil med sikkerhed glæde sig over de nye ledighedstal, som Danmarks Statistik offentliggjorde her til morgen.
Antallet af ledige - regeringens feberkurve - steg med blot 200 til 164.600 i november, og til overflod blev ledigheden måneden før nedjusteret med 1100.
Ømtålelig debat
De nye jobtal køber regeringen lidt tid i hele den ømtålelige debat om den forkortede dagpengeperiode, herunder om de såkaldte akutjob er en succes eller fiasko i forhold til at redde de 37.000 dagpengemodtagere, som er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet i de næste seks måneder.
Intet tyder imidlertid på, at regeringen skal håbe på ny medvind fra arbejdsmarkedet foreløbig. Budskabet fra erhvervslivet, når det gælder udsigterne for arbejdsmarkedet, er uændret pessimistisk.
Dagbladet Børsen seneste konjunkturundersøgelse, Greens Konjunkturundersøgelse for 4. kvartal, tegner det svageste billede af arbejdsmarkedet i tre år. Mere end hver tredje virksomhed og syv ud af landets otte brancher planlægger at skære i antallet af medarbejdere i de kommende seks måneder. Undersøgelsen bygger på svar fra 679 topchefer.
Svage jobforventninger
Det samme klare budskab kan læses af de tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går for konjunkturforventningerne i industri, byggeri, service og detailhandel.
Erhvervslivets beskæftigelsesforventninger er stadig så svage, at beskæftigelsen baseret på historiske erfaringer skal falde med omkring 40.000 i 2013, viser beregninger fra cheføkonomen i Handelsbanken, Jes Asmussen.
Seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit ser lidt mindre pessismistisk på signalerne fra erhvervslivets beskæftigelsesforventninger. Ifølge Nykredit peger udviklingen i beskæftigelsesforventningerne på, at beskæftigelsen vil falde med 10.000-20.000 i de kommende 12 måneder.
Ingen vending
Et fald i beskæftigelsen på 40.000, som Handelsbanken frygter, svarer til, at ledigheden skal stige med mindst 17.000 personer.
Her ligger en klar udfordring af regeringens prognose om en vending på arbejdsmarkedet i midten af i år, hvor de økonomiske vismænd ser mere negativt på udsigterne for arbejdsmarkedet. Regeringen forventer en gennemsnitlig bruttoledighed på ca. 165.000 i år, hvor vismændene forventer en gennemsnitlig ledighed på knap 175.000.
Billedet af underliggende negativ tone i arbejdsmarkedet er bekræftet af de mange anekdotiske historier om virksomheder, der fyrer. Ikke mindst i SAS efter de dramatiske spareforhandlinger i december.
Tidligere i denne uge viste nye tal desuden, at antallet af konkurser er steget markant i december. Et andet tegn på, at ledigheden vil stige i de kommende måneder.
Intet kan dog ændre ved, at bruttoledigheden har ligget stabilt i de seneste måneder. Uanset udsigterne for arbejdsmarkedet er det positivt, at ledigheden har holdt skansen i et efterår, hvor de økonomiske skuffelser ellers er stået i kø.
Derved er udgangspunktet for ledigheden også lavere, end økonomerne har frygtet, når de forventet dårlige tal for arbejdsmarkedet begynder at rulle ind i de kommende måneder.
Antallet af ledige - regeringens feberkurve - steg med blot 200 til 164.600 i november, og til overflod blev ledigheden måneden før nedjusteret med 1100.
Ømtålelig debat
De nye jobtal køber regeringen lidt tid i hele den ømtålelige debat om den forkortede dagpengeperiode, herunder om de såkaldte akutjob er en succes eller fiasko i forhold til at redde de 37.000 dagpengemodtagere, som er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet i de næste seks måneder.
Intet tyder imidlertid på, at regeringen skal håbe på ny medvind fra arbejdsmarkedet foreløbig. Budskabet fra erhvervslivet, når det gælder udsigterne for arbejdsmarkedet, er uændret pessimistisk.
Dagbladet Børsen seneste konjunkturundersøgelse, Greens Konjunkturundersøgelse for 4. kvartal, tegner det svageste billede af arbejdsmarkedet i tre år. Mere end hver tredje virksomhed og syv ud af landets otte brancher planlægger at skære i antallet af medarbejdere i de kommende seks måneder. Undersøgelsen bygger på svar fra 679 topchefer.
Svage jobforventninger
Det samme klare budskab kan læses af de tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går for konjunkturforventningerne i industri, byggeri, service og detailhandel.
Erhvervslivets beskæftigelsesforventninger er stadig så svage, at beskæftigelsen baseret på historiske erfaringer skal falde med omkring 40.000 i 2013, viser beregninger fra cheføkonomen i Handelsbanken, Jes Asmussen.
Seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit ser lidt mindre pessismistisk på signalerne fra erhvervslivets beskæftigelsesforventninger. Ifølge Nykredit peger udviklingen i beskæftigelsesforventningerne på, at beskæftigelsen vil falde med 10.000-20.000 i de kommende 12 måneder.
Ingen vending
Et fald i beskæftigelsen på 40.000, som Handelsbanken frygter, svarer til, at ledigheden skal stige med mindst 17.000 personer.
Her ligger en klar udfordring af regeringens prognose om en vending på arbejdsmarkedet i midten af i år, hvor de økonomiske vismænd ser mere negativt på udsigterne for arbejdsmarkedet. Regeringen forventer en gennemsnitlig bruttoledighed på ca. 165.000 i år, hvor vismændene forventer en gennemsnitlig ledighed på knap 175.000.
Billedet af underliggende negativ tone i arbejdsmarkedet er bekræftet af de mange anekdotiske historier om virksomheder, der fyrer. Ikke mindst i SAS efter de dramatiske spareforhandlinger i december.
Tidligere i denne uge viste nye tal desuden, at antallet af konkurser er steget markant i december. Et andet tegn på, at ledigheden vil stige i de kommende måneder.
Intet kan dog ændre ved, at bruttoledigheden har ligget stabilt i de seneste måneder. Uanset udsigterne for arbejdsmarkedet er det positivt, at ledigheden har holdt skansen i et efterår, hvor de økonomiske skuffelser ellers er stået i kø.
Derved er udgangspunktet for ledigheden også lavere, end økonomerne har frygtet, når de forventet dårlige tal for arbejdsmarkedet begynder at rulle ind i de kommende måneder.
