Elever over 25 år på uddannelsen til social- og sundhedsassistent skal have fuld løn under hele deres uddannelse. Det sagde Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag på SOSU C i Herlev, hvor hun præsenterede Socialdemokratiets velfærdsudspil.
Det vakte glæde blandt de fremmødte elever på uddannelsen, men de skal væbne sig med tålmodighed, for der er to centrale ubekendte i forslaget.
Det er ikke fastlagt, hvornår tiltaget skal gælde fra, eller hvad lønnen skal være.
“Vi har ikke lagt os fast på, hvilken sats det skal være. Det må ikke være højere end voksenlærlingelønnen, men det skal være markant højere end den SU, de får i dag,” siger Mattias Tesfaye, Erhvervsuddannelsesordfører fra Socialdemokratiet.
Flere skal tage uddannelsen
Voksenlærlingelønnen ligger på omkring 20.000 kr. pr. måned. Det kan man få, når man starter i praktik efter grundforløbet, hvis man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. SU’en ligger på 6166 kr. pr. måned under grundforløbet.
Mattias Tesfaye forklarer, at forhandlinger med regioner, KL og FOA om lønnen og igangsætningen af tiltaget skal være et af de første punkter på listen for en ny uddannelsesminister efter valget.
Tiltaget skal være med til at sikre, at flere vælger at tage en uddannelse som SOSU-assistent.
Tal fra Danske SOSU-skoler viser, at I perioden fra 2014-2017 er den samlede tilgang af elever til hovedforløbet inden for social- og sundhedsuddannelserne faldet fra cirka 10.000 elever til omkring 5.900 elever. Det svarer til et fald på samlet cirka 42 pct. På de øvrige erhvervsuddannelser ses samlet set et fald på cirka 4 pct. i samme periode.
“Der er for mange ældre, der bliver mødt af vikarer. Det er en af de allerstørste udfordringer i at sikre en velfærd af en høj kvalitet i fremtiden,” siger Mattias Tesfaye.
“Det, at SOSU-assistenter skal gå på grundforløbet og derved kommer på SU, betyder, at mange ufaglærte der arbejder i ældrecentre og hjemmeplejen ikke har en interesse i at starte på SOSU-uddannelsen, fordi så skal de gå kraftigt ned i indkomst,” siger Mattias Tesfaye.
Fungerer med fuld løn i Jammerbugten
I Nordjylland i Jammerbugt Kommune er man kommet Socialdemokratiet i forkøbet. Her han man for et par måneder siden indført fuld voksenlærlingeløn under grundforløbet til SOSU-assistenter.
“Det er et nyt projekt og det har en rigtig god effekt. Vi er pressede i forhold til personale, og vi vil gerne have nogle motiverede medarbejdere. Det får vi med det her tiltag. Mange af dem har tidligere været på understøttelse eller haft et job, som de har været økonomisk afhængige,” siger borgmester, Mogens Gade (V) og fortsætter:
“Det kan godt være, at det koster en lille smule, men til gengæld får vi nogle gode loyale medarbejdere, der er motiveret for at arbejde på ældreområdet.”
Bør bredes ud til flere uddannelser
Hos FOA er man enig i, at løn under grundforløbet kan være med til, at flere uddanner sig til SOSU-assistenter.
“Effekten af det her vil være, at man godt kan starte med at læse til SOSU-assistent, selvom man er 25 år og har etableret sig med en familie. Det er rigtig fint,” siger Mona Striib, forbundsformand hos FOA.
Hun savner dog svar på, hvor meget det skal koste, og hun så gerne, at samme tiltag vil blive indført på andre uddannelser.
“Det her skal da også gælde for andre fag. Vi har rigtig mange, der stadig er på en overførselsindkomst, og vi har ressourcer at tage af,” siger Mona Striib.
I februar 2019 i social- og sundhedsvæsenet måtte arbejdsgivere gå forgæves i 20 pct. af de tilfælde, hvor de forsøgte at rekruttere nye medarbejdere. I bygge- og anlægsbranchen lød det tal på 33 pct. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Mattias Tesfaye afviser, at tiltaget skal kunne brede sig til andre uddannelser.
“Det her handler om SOSU-assistenter. I de traditionelle håndværksfag har vi et ønske om at styrke voksenlærerordningen, men det er ikke helt det samme,” siger Erhvervsuddannelsesordføreren.