Den kinesiske valuta, yuan, er ude på den største rutsjetur i 20 år.
Det understreger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, efter at yuan'en på bare to dage er blevet hele 3,5 pct. mindre værd som følge af kinesiske devalueringer.
Det vilde skred i den kinesiske valuta har udløst en bølge af uro på de finansielle markeder verden over, og danske virksomheder, der sælger til Kina, kan få håret i klemme, når varerne alt andet lige bliver dyrere.
Svært at klandre kineserne
Men det er svært at klandre kineserne for at tilrane sig en stor konkurrencefordel ved at dumpe valutaen, mener cheføkonomen. Det er ellers en holdning, der begynder at rumstere blandt republikanerne i USA.
"Faktisk gør kineserne blot, hvad Vesten med USA og Den Internationale Valutafond (IMF) i spidsen har krævet i årevis – nemlig at lade den kinesiske valuta flyde mere frit, så kursen i højere grad bliver fastsat på markedet frem for at være styret af den kinesiske centralbank," siger Jacob Graven.
Han understreger, at kineserne de seneste år har brugt astronomiske 300 mia dollar på at holde yuan'en kunstigt stærk ved at købe yuan på valutamarkedet.
"Det bløder kineserne op på nu ved at tillade større udsving i valutakursen end hidtil," siger Jacob Graven.
IMF er positive
Han hæfter sig ved, at IMF også har taget positivt imod kinesernes ændrede valutakurspolitik.
"Faktisk er den kinesiske valuta ikke længere kunstigt svag, som især mange i USA ellers hævder. Yuanen er siden 2005 blevet styrket med omkring 30 procent overfor dollaren, og relativt høje kinesiske lønstigninger har samtidig udhulet Kinas konkurrenceevne," siger Jacob Graven.
Han fortsætter:
"Samtidig er Kinas overskud på betalingsbalancen reduceret kraftigt fra omkring 10 pct af bnp i 2007 til i dag omkring 2 pct. Det er en indikation af, at valutakursen ikke længere er kunstigt svag. IMF konkluderede da også tidligere på året, at yuanen ikke længere er undervurderet"
Kan udløse valutakrig
Men Sydbanks cheføkonom erkender, at devalueringerne kan give noget økonomisk knas, fordi andre lande kopierer den kinesiske manøvre.
"Set med globale økonomiske briller giver kinesernes ændrede valutapolitik grund til panderynker. Mange lande i verden ønsker sig en svagere valutakurs for at forbedre landet konkurrenceevne. Kinesernes træk øger risikoen for, at andre lande aktivt vil forsøge at svække deres egen valutakurs og dermed puste til en global valutakrig, hvor landene bekæmper hinanden i stedet for at bekæmpe krisen," siger Jacob Graven.
Derfor kommer vi til at se faldende aktiekurser og investorer, der søger i sikre obligationshavne som den danske, så renterne falder.
Det understreger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, efter at yuan'en på bare to dage er blevet hele 3,5 pct. mindre værd som følge af kinesiske devalueringer.
Det vilde skred i den kinesiske valuta har udløst en bølge af uro på de finansielle markeder verden over, og danske virksomheder, der sælger til Kina, kan få håret i klemme, når varerne alt andet lige bliver dyrere.
Svært at klandre kineserne
Men det er svært at klandre kineserne for at tilrane sig en stor konkurrencefordel ved at dumpe valutaen, mener cheføkonomen. Det er ellers en holdning, der begynder at rumstere blandt republikanerne i USA.
"Faktisk gør kineserne blot, hvad Vesten med USA og Den Internationale Valutafond (IMF) i spidsen har krævet i årevis – nemlig at lade den kinesiske valuta flyde mere frit, så kursen i højere grad bliver fastsat på markedet frem for at være styret af den kinesiske centralbank," siger Jacob Graven.
Han understreger, at kineserne de seneste år har brugt astronomiske 300 mia dollar på at holde yuan'en kunstigt stærk ved at købe yuan på valutamarkedet.
"Det bløder kineserne op på nu ved at tillade større udsving i valutakursen end hidtil," siger Jacob Graven.
IMF er positive
Han hæfter sig ved, at IMF også har taget positivt imod kinesernes ændrede valutakurspolitik.
"Faktisk er den kinesiske valuta ikke længere kunstigt svag, som især mange i USA ellers hævder. Yuanen er siden 2005 blevet styrket med omkring 30 procent overfor dollaren, og relativt høje kinesiske lønstigninger har samtidig udhulet Kinas konkurrenceevne," siger Jacob Graven.
Han fortsætter:
"Samtidig er Kinas overskud på betalingsbalancen reduceret kraftigt fra omkring 10 pct af bnp i 2007 til i dag omkring 2 pct. Det er en indikation af, at valutakursen ikke længere er kunstigt svag. IMF konkluderede da også tidligere på året, at yuanen ikke længere er undervurderet"
Kan udløse valutakrig
Men Sydbanks cheføkonom erkender, at devalueringerne kan give noget økonomisk knas, fordi andre lande kopierer den kinesiske manøvre.
"Set med globale økonomiske briller giver kinesernes ændrede valutapolitik grund til panderynker. Mange lande i verden ønsker sig en svagere valutakurs for at forbedre landet konkurrenceevne. Kinesernes træk øger risikoen for, at andre lande aktivt vil forsøge at svække deres egen valutakurs og dermed puste til en global valutakrig, hvor landene bekæmper hinanden i stedet for at bekæmpe krisen," siger Jacob Graven.
Derfor kommer vi til at se faldende aktiekurser og investorer, der søger i sikre obligationshavne som den danske, så renterne falder.
