Renterne er styrtdykket verden over til de laveste niveauer nogensinde - men intet tyder på, at de lave renter kan booste investeringerne og trække den globale vækst op i gear igen.
Derfor må vækstpendulet snart svinge over fra centralbankernes spidser Mario Draghi og Janet Yellen til regeringer verden over, for det er finans- og strukturpolitik, der kan gøre en forskel.
Sådan lyder meldingen fra Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, der i dag lancerer en ny økonomisk prognose 'Nordea Economic Outlook'.
En del af forklaringen er, at de lave renter faktisk i stigende grad kan øge opsparingen i samfundet, fordi de ældre, der snart skal leve af deres pensioner, kan se afkastet styrtdykke.
Øger opsparing i stedet for forbrug
"Investeringsaktiviteten ser ud til at være upåvirket overalt, og der er risiko for, at de lave renter snarere fører til en øget opsparingskvote end en øget forbrugskvote i de økonomier, hvor befolkningen ældes," siger Helge Pedersen.
Stort set alle vestlige lande har udfordringer med en aldrende befolkning.
"Lave renter er vigtige i et samfund, hvor de unge, der skal stifte gæld i forbindelse med uddannelse eller køb af bolig, udgør en stor andel af befolkningen. Men ikke nødvendigvis i et samfund, hvor de ældre, der snarere skal leve af deres livslange opsparing, bliver flere og flere," siger Helge Pedersen.
Han fortsætter:
"Det sidste gør sig mere og mere gældende i den vestlige verden, og det udfordrer pengepolitikken og øger behovet for, at den økonomisk-politiske vækst dagsorden orienteres mod finans- og strukturpolitikken. Også i den forstand blæser der måske nye vinde."
Lav global vækst - og lave renter
Ifølge Nordeas prognose er der ikke udsigt til, at den globale vækst sniger sig meget over 3 pct. i de kommende år. Det er langt mindre end før finanskrisen.
Derfor tror Nordea ikke på, at renten kommer til at stige markant i de næste to-tre år - heller ikke selv om Federal Reserves topchef Janet Yellen varmer op til en mindre renteforhøjelse mod slutningen af året.
I ECB har centralbankchef Mario Draghi sendt indlånsrenten i minus, og den er en tand længere nede i negativt territorium i Danmark, hvor renten på indskudsbeviser lige nu ligger på -0,65 pct.
V-regeringen spillede i sidste uge ud med en 2025-plan, hvor blandt andet en skattereform, højere pensionsalder og nyt egenkapitalfradrag skal bane vejen for mere vækst i det danske samfund.
Derfor må vækstpendulet snart svinge over fra centralbankernes spidser Mario Draghi og Janet Yellen til regeringer verden over, for det er finans- og strukturpolitik, der kan gøre en forskel.
Sådan lyder meldingen fra Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, der i dag lancerer en ny økonomisk prognose 'Nordea Economic Outlook'.
En del af forklaringen er, at de lave renter faktisk i stigende grad kan øge opsparingen i samfundet, fordi de ældre, der snart skal leve af deres pensioner, kan se afkastet styrtdykke.
Øger opsparing i stedet for forbrug
"Investeringsaktiviteten ser ud til at være upåvirket overalt, og der er risiko for, at de lave renter snarere fører til en øget opsparingskvote end en øget forbrugskvote i de økonomier, hvor befolkningen ældes," siger Helge Pedersen.
Stort set alle vestlige lande har udfordringer med en aldrende befolkning.
"Lave renter er vigtige i et samfund, hvor de unge, der skal stifte gæld i forbindelse med uddannelse eller køb af bolig, udgør en stor andel af befolkningen. Men ikke nødvendigvis i et samfund, hvor de ældre, der snarere skal leve af deres livslange opsparing, bliver flere og flere," siger Helge Pedersen.
Han fortsætter:
"Det sidste gør sig mere og mere gældende i den vestlige verden, og det udfordrer pengepolitikken og øger behovet for, at den økonomisk-politiske vækst dagsorden orienteres mod finans- og strukturpolitikken. Også i den forstand blæser der måske nye vinde."
Lav global vækst - og lave renter
Ifølge Nordeas prognose er der ikke udsigt til, at den globale vækst sniger sig meget over 3 pct. i de kommende år. Det er langt mindre end før finanskrisen.
Derfor tror Nordea ikke på, at renten kommer til at stige markant i de næste to-tre år - heller ikke selv om Federal Reserves topchef Janet Yellen varmer op til en mindre renteforhøjelse mod slutningen af året.
I ECB har centralbankchef Mario Draghi sendt indlånsrenten i minus, og den er en tand længere nede i negativt territorium i Danmark, hvor renten på indskudsbeviser lige nu ligger på -0,65 pct.
V-regeringen spillede i sidste uge ud med en 2025-plan, hvor blandt andet en skattereform, højere pensionsalder og nyt egenkapitalfradrag skal bane vejen for mere vækst i det danske samfund.