For hver krone, der står på en gennemsnitlig mands pensionsopsparing, står der 0,76 kr. på en gennemsnitlig kvindes.
Der er altså næsten en fjerdedel til forskel på, hvor meget kvinder og mænd sidder med i pensionsopsparing efter et langt arbejdsliv. Helt præcist 24 pct.
“Det pensionsformuegab, vi ser,
Carsten Holdum, PFA
er for størstedelens vedkommende forårsaget af de lønforskelle, vi ser. De to ting kommer til at følges ad
Tallet falder langsomt, men går den rette vej. Gabet var nemlig 27 pct. i 2014 og 2015. I 2016 faldt det med 1 pct. Det samme gjorde det i 2018.
Det er, på trods af at kvinder trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet og lever længere, end mændene gør. Kvinderne har altså længere tid at fordele deres 24 pct. mindre pensionsformue udover.
“Det betyder, at kvinderne pensionsmæssigt er betydeligt mere sårbare, end mændene er,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA.
Men for at forstå hvorfor der ved pensionsalderen er så stor forskel på, hvordan mænd og kvinder er stillet økonomisk, kræver det, at man dykker ned i en række andre tal.
Der er flest mandlige håndværkere og flest kvindelige sygeplejersker.
Det er ikke noget nyt, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. Men det er alligevel værd at tage med, hvis man skal være med på kerneforklaringen på de forskelle, der i sidste ende leder til forskellen på mænd og kvinders pensionsopsparing, vurderer adskillige eksperter. Det påvirker blandt andet løngabet, og antallet af timer kønnene arbejder.
I 2013 var f.eks. 24,6 pct. af de beskæftigede mænd i alderen 25-64 år beskæftiget inden for bygge-/anlæg-, handel- eller transportbranchen mod 16 pct. kvinder. Til gengæld var 53,5 pct. af beskæftigede kvinder i samme aldersgruppe beskæftigede inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. I samme branche var det 19,2 pct. mænd.
Det kønsopdelte arbejdsmarked er en del af forklaringen på det løngab, vi har. Og lønindkomst har en tæt sammenhæng med pensionsopsparingen, understreger Carsten Holdum. Fordi det mest normale er, at det, man opsparer til sin pension, kører automatisk som en procentdel af lønnen.
“Det pensionsformuegab, vi ser, er for størstedelens vedkommende forårsaget af de lønforskelle, vi ser. De to ting kommer til at følges ad,” siger han.
Løngabet var i 2019 på 12,7 pct. Og faktisk er det sådan, at selv i de fag, hvor andelen af kvinder dominerer, er det stadig mændene, der tjener mest.
“Den indtjeningsforskel, man ser, handler om, at kvinder har et højere fravær end mænd, de arbejder færre timer pr. uge, og de har en lavere timeløn,” siger Mona Larsen, seniorforsker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
En normal ugentlig arbejdstid er i gennemsnit på 31,9 timer for kvinder og 36,9 for mænd. Det skyldes, at andelen af kvinder, som er på nedsat tid, er større end andelen af mænd.
Karen Sjørup, der er kønsforsker på Roskilde Universitet og pensioneret lektor, peger blandt andet også på, at kvinder ofte er i job, hvor timerne ikke er så fleksible, som de kan være i de job, mænd typisk er i; hvis du er sygeplejerske, er du på arbejde, når du er på arbejde. Hvis du f.eks. har dit eget murerfirma, kan du selv tilrettelægge dine timer på en anden måde.
Carsten Holdum peger blandt andet på, at det er, fordi kvinder systematisk styrer i retning af en beskæftigelse, hvor der er stor jobsikkerhed.
Ifølge Karen Sjørup handler det også om, at der endnu er en forventning om i samfundet, at kvinderne tager sig af børnene. Også selvom det de seneste år er begyndt at ændre sig.
“Det må man ikke tage fejl af, og det opleves også som noget, kvinder prioriterer,” siger hun.
Ud over det kønsopdelte arbejdsmarked er barslen også noget af det, som går igen, når der skal peges på årsagerne til både løngab, at kvinder har et højere fravær og dermed også pensionsformuegab.
I Danmark tager en gennemsnitlig kvinde nemlig 273,9 dages barsel. En gennemsnitlig mand tager 31,9 dage.
“Der er en sammenhæng mellem, at kvinder har mere fravær, og at de får lavere løn,” siger Mona Larsen.
Her er vi igen tilbage ved pensionsformuen, for også her kan man se konsekvenserne af kvinders barsel. I aldersgruppen 30-39 år er pensionsformuegabet ultimativt lavest. Her er der kun 16 pct. forskel. Men i aldersgrupperne efter stiger gabet igen. Og det er også i denne aldersgruppe, 30-39, at de fleste får børn.
“Pensionsgabet er betydeligt mindst i aldersgruppen 30-39. Selv når man træder ind i fag med samme løn, så sker der det, at når kvinderne får første barn, så stopper deres karriere i gennemsnit i ca. ti år. Kvinder tager systematisk en større tørn på hjemmefronten,” siger Carsten Holdum.
Ifølge Karen Sjørup har det “selvfølgelig noget med barsel og fravær at gøre,” at der er en overvægt af mænd i lederpositioner.
I en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra november 2019 kan man se, at det i både offentlige og private virksomheder med minimum ti ansatte var 14,4 pct. af de øverste ledere, der var kvinder, og blandt almindelige ledere var der 27,4 pct. kvinder. På mellemlederniveau var der 35,2 pct. kvinder.
Herunder var der absolut mest ligelig fordeling af køn på lederposter i det offentlige.
Når arbejdslivet så er slut, og man kan læne sig tilbage og leve godt af den opsparing, man har knoklet for gennem et langt arbejdsliv, så står kvinden bedst, hvis hun stadig er gift og deler økonomi med sin mand, som højest sandsynligt har en større pensionsopsparing.
“Vi ved, at hvis man som kvinde er fraskilt, når man rammer pensionsalderen, står man med en ret sårbar pensionsøkonomi. På toppen af det kan man sige, at af kulturelle årsager ønsker kvinder at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet og lever længere, men sparer mindre op,” siger Carsten Holdum.
Uanset om kvinden er skilt eller ej, når hun når sin pensionsalder, står hun i hvert fald med en pensionsopsparing, som er væsentligt mindre end mandens.
En sidste årsag til det kan være, at mange af de fag, som er betragtet som mandefag, kræver en kortere uddannelse, som gør, at mændene er på arbejdsmarkedet i længere tid.
“Nogle af de helt store mandefag er betragtet som ungdomsuddannelser. Man er meget tidligt på arbejdsmarkedet, i forhold til en der har været på universitetet,” siger Karen Sjørup.
Og så går kvinder i gennemsnit ca. halvandet år tidligere på pension, end mænd gør.
“Kvinder har et kortere arbejdsliv end mænd, fordi de trækker sig tidligere tilbage. Denne forskel kan potentielt forøges i fremtiden, fordi kvinder i dag uddanner sig mere end mænd,” siger Mona Larsen.
