ANALYSE - Regeringen har offentliggjort sit syn på dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse. Skal man tro embedsværkets økonomisk krystalkugle, så er der grund til optimisme. Man fristes næsten til at kalde det økonomiske syn for en rose uden torne.
Både i år og næste år forventes en vækst på i størrelsesordenen 2 pct., og beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige uden at give anledning til mere markante flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
Fremgangen er bredt baseret, ikke blot fordi både forbrug, eksport og investeringer trækker dansk økonomi frem, men også fordi, at fremgangen kan mærkes i hele landet.
Stigende beskæftigelse, pæne lønstigninger og lav inflation sikrer en meget solid fremgang i de disponible indkomster og trækker dermed også stigende forbrug med sig. Der er dog ifølge Økonomisk Redegørelse imidlertid på ingen måde optræk til overforbrug.
Forbrugskvoten, som måler, hvor stor en del af vores løbende indkomst vi forbruger, forventes faktisk at være meget lav de kommende år – og husholdningernes gæld falder, når man måler det som andel af deres indkomst.
"Ualmindeligt velafbalanceret økonomisk opsving"
Da huspriserne til og med forventes at fortsætte op i et afdæmpet tempo, så er der ifølge Økonomisk Redegørelse tale om et ualmindeligt velafbalanceret økonomisk opsving set med privatøkonomiske øjne.
Arbejdsmarkedet spiller en central rolle i vurderingen af, hvor længe opsvinget kan forventes at vare og med hvilken styrke.
Her hæfter Økonomisk Redegørelse sig særligt ved, at der ikke er ubalancer på arbejdsmarkedet, som vi så det i 2007/08, og at arbejdsstyrken kan forventes at stige over de kommende år.
Den stigende arbejdsstyrke bliver muliggjort af allerede vedtagne reformer. Næste år hæves pensionsalderen for første gang i årtier. Det vil ligesom den højere efterlønsalder og den afkortede efterlønsperiode bidrage til at holde de ældre længere på arbejdsmarkedet.
Til gengæld kniber det lidt mere med at få ledigheden for de unge ned. Faktisk er ledigheden blandt unge med en lang videregående uddannelse faktisk steget en smule de sidste par år trods kraftig fremgang i beskæftigelsen generelt.
Opjusterer syn på finanserne
Regeringens økonomer forventer, at der vil være fint styr på de offentlige finanser. Selvom der forventes et lille underskud på den offentlige sektors saldo i år og næste år, så har økonomerne endnu engang justeret på deres syn på de offentlige kasser.
Nu forventes kun et underskud på i størrelsesordenen 10 mia. kroner i år og næste år, og da underskuddet i vid udstrækning skyldes engangsudgifter, så giver det ikke i sig selv anledning til større bekymring.
Selvom der således er godt styr på den fælles pengekasse, så er der dog grund til en smule bekymring med hensyn til planlægningen af finanspolitikken for det kommende år.
Valget nærmer sig
Regeringen vurderer, at den økonomiske politik kommer til at være stram, hvilket også vil være tilrådeligt i en økonomi med tryk på kedlerne. Spørgsmålet er imidlertid om det i praksis bliver tilfældet, vi må ikke glemme, at næste valg nærmer sig med hastige skridt.
Uanset den bekymring man bør have med hensyn til finanspolitikken over de kommende år, så er det glædeligt at konstatere, at der opsving i dansk økonomi, og at opsvinget allerede nu har sikret en rekordhøj lønmodtagerbeskæftigelse.
Så må den kommende tid vise, om regeringen reelt har fået renset rosen for alle torne, eller om vi før eller siden stikker os igen.
Både i år og næste år forventes en vækst på i størrelsesordenen 2 pct., og beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige uden at give anledning til mere markante flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.
Fremgangen er bredt baseret, ikke blot fordi både forbrug, eksport og investeringer trækker dansk økonomi frem, men også fordi, at fremgangen kan mærkes i hele landet.
Stigende beskæftigelse, pæne lønstigninger og lav inflation sikrer en meget solid fremgang i de disponible indkomster og trækker dermed også stigende forbrug med sig. Der er dog ifølge Økonomisk Redegørelse imidlertid på ingen måde optræk til overforbrug.
Forbrugskvoten, som måler, hvor stor en del af vores løbende indkomst vi forbruger, forventes faktisk at være meget lav de kommende år – og husholdningernes gæld falder, når man måler det som andel af deres indkomst.
"Ualmindeligt velafbalanceret økonomisk opsving"
Da huspriserne til og med forventes at fortsætte op i et afdæmpet tempo, så er der ifølge Økonomisk Redegørelse tale om et ualmindeligt velafbalanceret økonomisk opsving set med privatøkonomiske øjne.
Arbejdsmarkedet spiller en central rolle i vurderingen af, hvor længe opsvinget kan forventes at vare og med hvilken styrke.
Her hæfter Økonomisk Redegørelse sig særligt ved, at der ikke er ubalancer på arbejdsmarkedet, som vi så det i 2007/08, og at arbejdsstyrken kan forventes at stige over de kommende år.
Den stigende arbejdsstyrke bliver muliggjort af allerede vedtagne reformer. Næste år hæves pensionsalderen for første gang i årtier. Det vil ligesom den højere efterlønsalder og den afkortede efterlønsperiode bidrage til at holde de ældre længere på arbejdsmarkedet.
Til gengæld kniber det lidt mere med at få ledigheden for de unge ned. Faktisk er ledigheden blandt unge med en lang videregående uddannelse faktisk steget en smule de sidste par år trods kraftig fremgang i beskæftigelsen generelt.
Opjusterer syn på finanserne
Regeringens økonomer forventer, at der vil være fint styr på de offentlige finanser. Selvom der forventes et lille underskud på den offentlige sektors saldo i år og næste år, så har økonomerne endnu engang justeret på deres syn på de offentlige kasser.
Nu forventes kun et underskud på i størrelsesordenen 10 mia. kroner i år og næste år, og da underskuddet i vid udstrækning skyldes engangsudgifter, så giver det ikke i sig selv anledning til større bekymring.
Selvom der således er godt styr på den fælles pengekasse, så er der dog grund til en smule bekymring med hensyn til planlægningen af finanspolitikken for det kommende år.
Valget nærmer sig
Regeringen vurderer, at den økonomiske politik kommer til at være stram, hvilket også vil være tilrådeligt i en økonomi med tryk på kedlerne. Spørgsmålet er imidlertid om det i praksis bliver tilfældet, vi må ikke glemme, at næste valg nærmer sig med hastige skridt.
Uanset den bekymring man bør have med hensyn til finanspolitikken over de kommende år, så er det glædeligt at konstatere, at der opsving i dansk økonomi, og at opsvinget allerede nu har sikret en rekordhøj lønmodtagerbeskæftigelse.
Så må den kommende tid vise, om regeringen reelt har fået renset rosen for alle torne, eller om vi før eller siden stikker os igen.
