Den spanske regerings forsøg på at vække økonomien til livs betyder nu, at mange spanierne måske bliver nødt til at undvære den traditionelle siesta.
Regeringen har indført en ny lov, der giver butikker på over 300 kvadratmeter lov til at holde længere åbent i løbet af ugen, og regeringen håber, at det vil få butikkerne til at sløjfe siestapausen, som traditionelt løber fra kl. 14 til 16 om eftermiddagen. Det skriver den engelske avis The Telegraph.
De nye regler betyder, at butikkerne nu vil kunne holde åbent i 90 timer om ugen mod tidligere 72 timer. Den spanske regering håber, at de længere åbningstider vil kunne hjælpe det sløje spanske detailsalg, der i maj viste et fald på 4,3 pct. i forhold til samme måned i 2011.
Bystyret i Madrid har allerede haft succes med en regulering af åbningstiderne, og hovedstadens 75.000 butikker må nu holde holde åbent hele døgnet, hvis de vil - uanset størrelse. De lokale politikere venter, at det vil skabe op mod 20.500 nye job, og det er hårdt tiltrængt i Spanien, hvor arbejdsløsheden har nået næsten 25 pct.
/ritzau/FINANS