Skal der gribes ind for at bremse risikoen for en ny boligboble?
Og kommer det nye boligskattesystem til at køre efter planen?
Meget snart får regeringen og resten af Folketinget væsentlige input om spørgsmålene.
Senere i juni skal Det Systemiske Risikoråd nemlig komme med sine anbefalinger. Rådets møde 21. juni bliver omdrejningspunktet for spørgsmålet om, hvorvidt kravene til eksempelvis lån, udbetaling eller andre elementer i forbindelse med en bolighandel og -finansiering skal skærpes.
Ved rådets møde i marts blev der advaret om “tegn på risikoopbygning på boligmarkedet, især i København. Rådet ser med stigende bekymring på udviklingen og forventer på sit næste møde at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet,” hed det.
Siden er spørgsmålet kun blevet yderligere presserende – selvom der også er tegn på en lidt mere afdæmpet aktivitet. Seneste indeks fra Home viste fald i handler og fremvisninger i maj, trods stigende priser i forhold til måneden før.
Da Nationalbanken i maj opfordrede til indgreb på boligmarkedet, skrev S-erhvervsordfører Orla Hav i en kommentar til Finanswatch, at det altid er “klogt at lytte, når Nationalbanken udtaler sig.” Erhvervsminister Simon Kollerup (S) erklærede i den forbindelse, at regeringen ikke har planer om et indgreb. Det kan ændre sig efter mødet 21. juni.
Under alle omstændigheder fortsætter diskussionen af især to spor: Er der overhovedet tale om en giftig boble, der kan give store problemer? Og betyder de stigende boligpriser især i København og andre attraktive områder, at regeringens gentagne ambition om en mere blandet beboersammensætning bliver umulig at indfri?
Regeringens mange initiativer og signaler om større geografisk balance, økonomisk og social lighed – der aflæses i alt fra forslaget om fordeling af gymnasieelever til indgreb i skattefordele ved forældrekøb og indgreb over for kapitalfonde som Blackstone – får karakter af småtterier og symbolpolitik, hvis priserne på især det københavnske ejerboligmarked forstærker tendenserne til formueulighed og presser yngre eller mennesker med mere almindelige indtægter ud.
Hvad det første angår, risikoen for en boligboble, har vismændene anbefalet at klappe hesten lidt endnu.
Overvismanden, professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, forklarede for nyligt i et langt indlæg på Facebook om usikkerheden ved at afgøre, om det sidste års prisstigninger er udtryk for et bobleforløb eller ej. En række indikatorer taler ganske enkelt imod. Men bekymringerne for de potentielle følger af en mulig boble er reel, skrev han:
“Hvis boblen er blevet stor, og alt for mange bliver teknisk insolvente af “priskorrektionen”, kan det også skabe mere varige problemer, for dem der er nødt til, eller har lyst til, at sælge deres nu temmeligt meget mindre dyre bolig. Det er et forløb, man godt kan være foruden.”
Boble eller ej, en priskorrektion er i vente, når det nye boligskattesystem skal træde i kraft.
Meget dyre boliger, ikke mindst ejerlejligheder, står til en markant stigning i de samlede boligskatter, når de handles efter 2024. Der kan blive tale om en fordobling eller mere for de allerdyreste. Måske sætter en vis effekt ind, allerede når boligejerne modtager de nye ejendomsvurderinger, for så kan en køber få indblik i, at kraftigt stigende skatter for nyhandlede boliger efter januar 2024 nok vil indebære, at en ny køber ikke vil være villig til at give en så høj kontantpris. På samme måde kan et højere renteniveau også være med til at dæmpe priserne.
Skal der være en effekt af de nye vurderinger, er det selvsagt afgørende, at de også kommer ud efter planen – og at der er tiltro til, at det nye boligskattesystem kan træde i kraft som planlagt. Derfor bliver det også interessant at følge, hvad de eksterne eksperter - det såkaldte It-tilsyn - melder ud om synet på, om tidsplanen for vurderingerne kan holde. Den vurdering præsenteres meget snart.
Både vurderinger og det nye boligskattesystem er udskudt flere gange, og ifølge gældende plan skal de nye ejendomsvurderinger udsendes i de kommende år med start fra denne sommer.
En gruppe økonomer skrev tidligere i juni i et indlæg på Kraka, at der er udsigt til “næsten optimal” boligbeskatning efter 2024 – og at det derfor er ekstra uheldigt, at det er blevet skubbet, i lyset af de seneste års voldsomme prisstigninger.
For boligbeskatningen vil løbende beskatte gevinster og dermed “være bedre for kommende førstegangskøbere end mange andre instrumenter, der kan holde boligpriserne nede,” skrev bl.a. Michael Svarer, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Peter Birch Sørensen:
“Havde det nye boligbeskatningssystem haft debut som oprindelig besluttet, ville det stigende prispres på boligmarkedet have medført stigende boligskatter, hvilket omvendt vil have begrænset boligprisstigningerne og dermed reduceret risikoen for overophedning på boligmarkedet.”
