ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Søren Gade roser Sass-melding

Det bliver modtaget særdeles positivt hos Landbrug & Fødevarer, når erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) siger, at vækst i dansk landbrug er hans førsteprioritet. Derudover siger ministeren, at han, med ambitiøse vækstplaner vil skabe 6000 arbejdspladser i fødevareerhvervet.

Det glæder naturligvis adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade.

"Det er en betydningsfuld udmelding fra ministeren. Vi har længe efterlyst nogle af de forbedrede rammevilkår, som ministeren nu vil se på," siger han i en pressemeddelelse.

Han opfordrer ministeren til at lytte til anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommisionen og Vækstteam for fødevarer, der blandt andet vil forfølge en mere moderne miljøregulering. Og så er han glad for, at ministeren vil se nærmere på landbrugets store gælde.

"Det skal være muligt at få adgang til finansiering, så erhvervet kan få gang i investeringerne. Der er behov for at se på ordninger for de landmænd, der ønsker at investere og udvide," forklarer Søren Gade.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis