ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sohn: Svære opgaver venter Sass

Når Henrik Sass Larsen (S) for første gang træder ind af dørene som chefen for Erhvervs- og vækstministeriet, bliver han den tredje af slagsen i Helle Thorning-Schmidts periode som Statsminister.

Øverst i bunken af opgaver på skrivebordet ligger der en udfordring om at balancere reguleringen af den finansielle sektor, så vækst og regulering kan gå hånd i hånd.

”Den store udfordring ligger omkring finansiering. Han skal finde den balance, hvor man både får en fornuftig regulering af den finansielle sektor, men samtidig sikre at der er kapital nok til virksomhederne, så de kan investere i de nye udviklingsprojekter, der skal danne grund for vækst og beskæftigelse,” siger tidligere Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) til Børsen i relation til de kommende SIFI-kapitalkrav til landets største banker.

 

Reformtæppet skal udrulles

Foruden fokus på den finansielle sektor står Henrik Sass Larsen også overfor en stor udfordring i forhold til at skabe flere jobs i Danmark.
 
De seneste reformer, som eksempelvis skattereformen, åbner for nye tiltag, der kan styrke den danske konkurrenceevne, og det er essentielt for den nye Erhvervs- og vækstminister, at han formår at skabe konkrete tiltag på området.

”Det afgørende bliver et fokus på konkurrenceevnen, og at fremme de nye vækstområder. Der ligger nogle linjer fra reformerne, som han skal være med til at folde ud. Der er en lang række jobskabelsesmuligheder,” pointerer Sohn.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis