43.853. Så mange medarbejdere har de danske virksomheder søgt om lønkompensation til indtil videre, efter at virksomhederne skulle forny deres ansøgninger efter 8. juni.
Det viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen.
Men det er kun en meget lille stigning på godt 3 pct. i forhold til ugen før, hvor Erhvervsstyrelsen havde modtaget ansøgninger om lønhjælp til 42.385 ansatte.
“Man sidder med en fornemmelse af, at virksomhederne trækker sig ud for at tilpasse antallet af medarbejdere til et andet halvår, hvor det ser tyndere ud i ordrebøgerne, og hvor forventningerne til omsætningen er dystre
Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening
Så søgningen til et af regeringens allerstørste flagskibe i kampen mod coronakrisen, nemlig lønkompensationsordningen, er mere eller mindre gået i stå, selv om der stadig er endnu en uge at ansøge i.
Det er opsigtsvækkende – og også en anelse bekymrende, vurderer Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
“Det står mere og mere klart, at kun en mindre del af virksomhederne har forlænget deres brug af lønkompensationsordningen,” siger Anders Borup Christensen.
Han tilføjer:
“Det kan både være godt og dårligt nyt. Men man sidder med en fornemmelse af, at virksomhederne trækker sig ud for at tilpasse antallet af medarbejdere til et andet halvår, hvor det ser tyndere ud i ordrebøgerne, og hvor forventningerne til omsætningen er dystre.”
Over en kvart million danskere har siden marts været inde og ude af ordningen, der i grove træk sørger for, at de ansatte sendes hjem, og staten betaler 75 pct. af lønnen, mens virksomheden betaler de sidste 25 pct., hvis virksomheden så lover ikke at fyre de ansatte undervejs. Men det kan de gøre, når de ansatte er ude af ordningen igen.
danskere er lige nu godkendt til at være hjemsendt på lønkompensation, hvor staten betaler en stor del af lønnen.
Sidste uge vakte det opsigt, at der kun var 25.400 godkendte ansøgninger om lønkompensation. Det tal er nu steget til 38.579. Men det betyder også, at medmindre der kommer en ordentlig stak nye ansøgninger i næste uge, kommer antallet af personer på lønkompensation ikke til at stige ret meget herfra.
Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, er også overrasket over opbremsningen.
“Det er interessant at se, at der ikke er kommet flere ansøgninger ind den seneste uge. Det er jo positivt, hvis man tror, at de er vendt tilbage på job. Men omvendt har vi set mange eksempler på, at nogle er trådt ud af ordningen og er blevet fyret,” siger Niklas Praefke.
Der har blandt andet været store fyringsrunder i flyselskabet SAS, servicegiganten ISS og rederiet DFDS de seneste uger. Og selv om der er nye, ugentlige ledighedstal torsdag, kommer mange af fyringerne nok først til at poppe op i ledighedsstatistikkerne i efteråret.
“Det er de færreste, der har kontrakter, hvor de står på gaden dagen efter. SAS udtalte, at det gennemsnitlige opsigelsesvarsel var på seks måneder. Så vi kommer til at se tallene stige i efteråret,” siger Niklas Praefke.
Funktionærer har typisk tre måneders opsigelse, og de udgør to tredjedele af alle ansatte på arbejdsmarkedet.
“Så det er ret mange, der vil have længere opsigelsesvarsler. Det gør det endnu sværere at bedømme tilstanden på arbejdsmarkedet lige nu. Men i morgen kommer der nok et skvulp fra dem, der blev fyret i krisens start og har tre måneders opsigelsesvarsel,” siger Niklas Praefke.
