ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Socialdemokraterne afviser kritik

EU-Kommissionens advarsel til Danmark om hurtigst muligt at nedbringe det offentlige underskud ændrer ikke et komma i S-SF's netop fremlagte økonomiske plan.

Det fastslår Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, der afviser enhver kritik af, at den røde plan ikke vil overholde konvergenskravene.

"Vores plan lægger op til samme budgetmæssige underskud som regeringens i 2013. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sandsynliggjort," siger Henrik Sass Larsen til borsen.dk.

EU-advarsel ingen overraskelse

Han henviser dermed til en analyse fra fagbevægelsens tænketank, AE Rådet, der har regnet sig frem til, at S-SF planen vil reducere det offentlige underskud fra 95 mia. kr. i 2010 til 41 mia. kr. i 2013, svarende til 2,1 pct. af BNP.

Den officielle budgetadvarsel fra EU kommer ikke som en overraskelse og gør ikke opgaven med at genoprette balancen på de offentlige finanser mere presserende, mener Sass Larsen.

"Der er ikke noget ekstraordinært eller alarmerende ved, at EU udsender en advarsel. Men vi tager det selvfølgelig dybt seriøst, at vi skal få styr på det offentlige forbrug. Det mener vi, at vores plan gør," siger han.

Bankøkonomer er købt og betalt

En række økonomer har rettet en skarp kritik af finansieringen af S-SF-planen, deriblandt cheføkonomen i Danske Bank, Steen Bocian, der i går udtalte, at planen er hullet som en si.

Men den kritik afviser Henrik Sass Larsen blankt.

"Bocian er ansat af Danske Bank, og han er købt og betalt til at varetage bankens interesser. Hans kritik er et rent partsindlæg," siger Sass Larsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis