Fra årsskiftet bliver det som virksomhed muligt at give sine medarbejdere dobbelt så meget i aktieløn.
Det er en del af den erhvervspakke, som blev vedtaget søndag mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Aftalen fordobler muligheden for medarbejderaktiers andel i lønpakkerne fra 10 til 20 pct., og det glæder Jeppe Rindom, stifter og adm. direktør i Pleo, der blev stiftet i 2013 og leverer betalingsløsninger.
"Vi bruger det rigtig meget. Vi er en af de få virksomheder, der allerede tilbyder det til alle vores fuldtidsmedarbejdere," siger han.
Han har siden opstarten brugt aktieløn, og han er ikke afvisende over for at hæve andelen på 10 pct. Han ser det især som en god mulighed for at hente internationale kompetencer til sin virksomhed.
“Her begynder ejerskab at have stor betydning, så der kommer man let op over 10 pct. Specielt når vi har høj skat i Danmark, kan det give lidt at få noget ind som aktieindkomstbeskatning,” siger han.
Ifølge ham er det dog primært i opstartsfasen, hvor man typisk ikke kan betale så meget i løn, at den helt store gevinst kan hentes, og hvor det har afgørende betydning.
Kan nu give medarbejderaktier fra første dag
Desuden rummer aftalen en bedre mulighed for at lave friere aftaler med medarbejderen, og det betyder ifølge Jeppe Rindom, at han kan give sine medarbejdere aktieløn ud fra, hvor længe de har været ansat, og hvor godt de præsterer.
Han behøver heller ikke frygte, at give medarbejderaktier til en, han netop har ansat. For hvis de forlader virksomheden hurtigt igen, kan han nu købe dem fri.
“I praksis har vi hidtil først tildelt medarbejderaktier efter 12 måneder, fordi vi gerne vil lære folk at kende, inden vi løber den risiko,” siger Pleo-stifteren, der med den nye aftale kan gøre brug af ordningen fra første ansættelsesdag.
Kan tilbyde medejerskab
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) håber med de nye regler, at aktielønnen bliver mere udbredt i vækstvirksomhederne, end det er i dag.
“Vi har undersøgt markedet, og det betyder rigtig meget for startups,” siger han.
I aftaleteksten fremgår det, at “nye, mindre vækstvirksomheder ofte er mere udfordrede på likviditeten end etablerede virksomheder. De kan derfor typisk ikke tilbyde høj almindelig løn, men kan i stedet for tilbyde medejerskab af virksomheden.”
Ifølge Martin Frøkjær, revisor hos Ernst & Young, kan det give god mening for virksomhederne, men det kræver, at man har medarbejdere, der kan tåle en nedgang i deres udbetalte løn for til gengæld at modtage medarbejderaktier.
“Så det er primært interessant for dem, der har en høj løn eller selv efter at konvertere en andel har nok til at leve af det i hverdagen,” siger han.
Han tilføjer, at det også kan være relevant i startup-virksomheder, hvor nogen måske alligevel havde arbejdet gratis.
Upraktisk at bruge
Fordoblingen fra 10 pct. til 20 pct. gælder fra 1. januar 2018, men der er en indbygget musketérforudsætning om, at hvis en virksomhed vælger at bruge ordningen, så skal 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes denne aktieløn.
Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i brancheorganisationen DVCA, er der risiko for, at det vil gøre ordningen upraktisk at bruge for virksomhederne.
"Vi håber at det endelige lovforslag bliver så ubureaukratisk som muligt," siger han.
Til gengæld er der lavet en særordning for nye virksomheder, der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. For de virksomheder gælder kravet om 80 pct. ikke. Det fremgår ikke af aftaleteksten, hvor grænsen går.
Det er en del af den erhvervspakke, som blev vedtaget søndag mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Aftalen fordobler muligheden for medarbejderaktiers andel i lønpakkerne fra 10 til 20 pct., og det glæder Jeppe Rindom, stifter og adm. direktør i Pleo, der blev stiftet i 2013 og leverer betalingsløsninger.
"Vi bruger det rigtig meget. Vi er en af de få virksomheder, der allerede tilbyder det til alle vores fuldtidsmedarbejdere," siger han.
Han har siden opstarten brugt aktieløn, og han er ikke afvisende over for at hæve andelen på 10 pct. Han ser det især som en god mulighed for at hente internationale kompetencer til sin virksomhed.
“Her begynder ejerskab at have stor betydning, så der kommer man let op over 10 pct. Specielt når vi har høj skat i Danmark, kan det give lidt at få noget ind som aktieindkomstbeskatning,” siger han.
Ifølge ham er det dog primært i opstartsfasen, hvor man typisk ikke kan betale så meget i løn, at den helt store gevinst kan hentes, og hvor det har afgørende betydning.
Kan nu give medarbejderaktier fra første dag
Desuden rummer aftalen en bedre mulighed for at lave friere aftaler med medarbejderen, og det betyder ifølge Jeppe Rindom, at han kan give sine medarbejdere aktieløn ud fra, hvor længe de har været ansat, og hvor godt de præsterer.
Han behøver heller ikke frygte, at give medarbejderaktier til en, han netop har ansat. For hvis de forlader virksomheden hurtigt igen, kan han nu købe dem fri.
“I praksis har vi hidtil først tildelt medarbejderaktier efter 12 måneder, fordi vi gerne vil lære folk at kende, inden vi løber den risiko,” siger Pleo-stifteren, der med den nye aftale kan gøre brug af ordningen fra første ansættelsesdag.
Kan tilbyde medejerskab
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) håber med de nye regler, at aktielønnen bliver mere udbredt i vækstvirksomhederne, end det er i dag.
“Vi har undersøgt markedet, og det betyder rigtig meget for startups,” siger han.
I aftaleteksten fremgår det, at “nye, mindre vækstvirksomheder ofte er mere udfordrede på likviditeten end etablerede virksomheder. De kan derfor typisk ikke tilbyde høj almindelig løn, men kan i stedet for tilbyde medejerskab af virksomheden.”
Ifølge Martin Frøkjær, revisor hos Ernst & Young, kan det give god mening for virksomhederne, men det kræver, at man har medarbejdere, der kan tåle en nedgang i deres udbetalte løn for til gengæld at modtage medarbejderaktier.
“Så det er primært interessant for dem, der har en høj løn eller selv efter at konvertere en andel har nok til at leve af det i hverdagen,” siger han.
Han tilføjer, at det også kan være relevant i startup-virksomheder, hvor nogen måske alligevel havde arbejdet gratis.
Upraktisk at bruge
Fordoblingen fra 10 pct. til 20 pct. gælder fra 1. januar 2018, men der er en indbygget musketérforudsætning om, at hvis en virksomhed vælger at bruge ordningen, så skal 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes denne aktieløn.
Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i brancheorganisationen DVCA, er der risiko for, at det vil gøre ordningen upraktisk at bruge for virksomhederne.
"Vi håber at det endelige lovforslag bliver så ubureaukratisk som muligt," siger han.
Til gengæld er der lavet en særordning for nye virksomheder, der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning. For de virksomheder gælder kravet om 80 pct. ikke. Det fremgår ikke af aftaleteksten, hvor grænsen går.
