Måske ser du en have, der er dækket af halvhøjt græs, efterårsdug og spredt legetøj, når du kigger ud af vinduet i slutningen af august. Men der gemmer sig også noget andet derude, som du ikke kan se.
“Det betyder, at mange boligejere i øjeblikket skylder penge til kommunen og i nogle tilfælde også, uden at boligejerne selv er opmærksomme på det
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit
I 72 ud af landets 98 kommuner ligger der et ubetalt skattesmæk og lurer på boligejernes matrikler, fordi stigninger i grundskylden – altså den ejendomsskat, der ligger på selve grunden under huset – automatisk har været indefrosset siden 2018.
“Det betyder, at mange boligejere i øjeblikket skylder penge til kommunen og i nogle tilfælde også, uden at boligejerne selv er opmærksomme på det,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Grundskylden er en skat, der har fået lov til at spadsere i vejret med op til 7 pct. om året de seneste årtier sammen med værdistigningerne i modsætning til ejendomsværdiskatten, der har været bundet fast til det samme beløb i kroner og øre.
Men siden den politiske aftale i 2017 om en reform af boligskatterne har boligejerne ikke skullet betale de løbende stigninger i grundskylden. Stigningerne bliver indefrosset, og derfor ligger der en ubetalt skatteregning, der stiger år efter år, hos de fleste af landets boligejere.
Og det kan hurtigt løbe op. Ifølge beregninger fra Nordea Kredit har en gennemsnitlig husejer i Frederiksberg og Rudersdal direkte kurs mod en ekstra skatteregning på over 50.000 kr. i 2023, lige før den nye skattereform træder i kraft i 2024.
I 11 kommuner står boligejerne over for ubetalte skatter på mere end 20.000 kr. om to år.
Boligejerne behøver dog ikke at betale pengene i 2023. Faktisk kan de vente med at afregne lige til den dag, hvor de sælger huset, og så kan de bruge det provenu, der forhåbentlig er kommet i kassen, til at få skatteregningen ud af verden.
Der er bare to hager:
For det første begynder der at løbe renter på skatteregningen fra 2024. I øjeblikket er renten lav, men det er der ingen garantier for, at den bliver ved med at være.
For det andet svulmer skatteregningen bare op, jo længere man venter.
Hvis man som boligejer i Frederiksberg fortsætter med at indefryse alle stigninger i boligskatterne fra 2024, og boligpriserne stiger med 3,5 pct. om året, og renten på skatteregningen er 1 pct. om året, så ender det med, at den ekstra skatteregning er steget til over 250.000 kr. i 2031.
Ejendomsværdiskatten har været frosset fast i kroner og øre i to årtier med VK-regeringens skattestop, men med den nye skattereform, der træder i kraft i 2024, forsvinder skattestoppet, så boligskatterne gradvist stiger sammen med priserne. Grundskylden har derimod kunnet stige hvert år i takt med værdistigningerne – op til 6-7 pct. årligt. Men fra 2018 har stigningerne været indefrosset. Man kan dog ophæve indefrysningen og betale regningen nu. De samlede stigninger i boligskatten kan indefryses fra 2024 og fremad. Dog skal der betales renter af skattegælden, og den samlede skatteregning, der hober sig op, skal betales senest ved et salg. Ejendomsvurderingerne blev skrottet i 2013, fordi de ramte alt for skævt i forhold til værdien. Den såkaldte træfsikkerhed var dengang 64 pct. I de nye ejendomsvurderinger, der bliver udsendt fra efteråret og helt frem til slutningen af 2023, er træfsikkerheden kun steget til 71 pct. Ejendomsvurderingerne får langt de fleste steder et stort tryk opad, men for at det ikke skal forplante sig i et kæmpe skattesmæk til boligejerne, bliver satserne for ejendomsværdiskat og grundskyld samtidig næsten halveret, så boligejerne ikke samlet set skal betale mere end i dag. Der indføres et forsigtighedsprincip, så det beløb, boligejerne betaler skat af, sættes 20 pct. lavere end vurderingen. Seks ud af ti ventes at få en lavere skatteregning ved overgangen til det nye skattesystem i 2024. De sidste fire ud af ti får en særlig skatterabat, så skatten på boligen først stiger, når der kommer nye ejere. Den højere skat for de nye købere kan dog presse boligprisen nedad, særligt i de dyreste områder.
I Gentofte og Rudersdal vil skatteregningen snuse til de 200.000 kr., og i samlet set ni kommuner i og omkring København er skattesmækket over 100.000 kr.
Yderligere 15 kommuner står til skjulte skatteregninger på mellem 50.000 og 100.000, heriblandt Aarhus og Skanderborg.
I bunden er der 15 kommuner, der kan nøjes med en ekstraregning på under 10.000 kr., blandt andre Lolland, Skive, Thisted, Langeland og Tønder.
Hvis man ikke er i humør til at skubbe en skatteregning foran sig, bliver der dog åbnet for at afregne skatten med kommunerne allerede i år, hvor den enkelte boligejer kan stoppe indefrysningen, understreger Lise Nytoft Bergmann.
Helt praktisk skal man ind på borger.dk og søge på “indefrysning”. Men før man trykker på “frameld”-knappen, skal man være sikker i sin sag, for man kan ikke fortryde bagefter og få pengene retur.
Derimod kan man godt på et senere tidspunkt vælge at starte en ny indefrysningsordning for de skattestigninger, der kommer på boligen i fremtiden.
Men skal man så betale skatterne nu frem for at vente til 2023, der er seneste rentefri år?
“Det kommer an på, om man har brug for pengene her og nu. Man betaler negativ rente på store indlån; så er sparegrisen fyldt, og ønsker man ikke at bruge penge til for eksempel investeringer i aktier, kan det være en fordel at stoppe indefrysningen,” siger Lise Nytoft Bergmann.
“Man betaler negativ rente på store indlån; så er sparegrisen fyldt, og ønsker man ikke at bruge penge til for eksempel investeringer i aktier, kan det være en fordel at stoppe indefrysningen
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit
Hun understreger, at i langt de fleste tilfælde er de indefrosne skatter lige nu i en størrelsesorden, hvor de er til at håndtere i den daglige økonomi, hvis boligejerne ønsker det.
Og efter 2023, når der kommer renter på – skal man indefryse skattestigningerne der?
“Vi anbefaler ikke, at man låner penge, med mindre man har brug for dem. Der kommer renter på gælden, og det er unødvendigt, hvis man ikke har en plan for sin gæld. Jo højere renten bliver fastsat på den indefrosne boligskat, jo større bliver det beløb, der skal betales tilbage, når indefrysningen ophører,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Hun understreger, at selv hvis man vælger at indefryse skattestigningerne i de næste mange år, er det ikke noget, der sender boligejeren fra hus og hjem, for boligskatterne stiger kun, hvis boligpriserne også stiger: “Men familier i de dyre områder vil kunne mærke det, når regningen skal betales,” siger Lise Nytoft Bergmann.
I beregningerne har Nordea Kredit antaget, at huspriserne stiger med 3,5 pct. om året frem mod 2031 i alle kommuner. Det svarer til Finansministeriets samfundsøkonomiske diskonteringsrente.
Huspriserne er ganske vist steget med 4,7 pct. i snit siden 1992, men ét af formålene med den nye boligskattereform er netop at tage toppen af prisstigningerne. Ejendomsværdiskatten følger med op, når priserne stiger fra 2024.
