Endnu en uge går på hæld, og til jer, der har brugt den på at gå på frosne søer eller på anden vis har holdt vinterferie, så kommer her et lille overblik over, hvad der skete, i ugen der gik.
For selvom uge 7 betyder vinterferie for manges vedkommende, så har der ikke været feriestemning på nyhedsfronten.
Ugen startede tværtimod ud med historiske ændringer fra den magtfulde ejer af bryggeriet Carlsberg, Carlsbergfondet.
Det er et enkelt, men historisk greb, som Carlsbergfondet med formand Flemming Besenbacher foretager sig. De vil ændre den praksis, som har formet Carlsbergs bestyrelse, siden selskabet blev børsnoteret i 1970.
Fonden har truffet en beslutning om, at der på bryggeriets generalforsamling i 2023 kun fremsættes to medlemmer af Carlsbergfondets bestyrelse som kandidater til bestyrelsen i Carlsberg A/S. Der har frem til nu været fem medlemmer af bestyrelsen, som er ud af forskningsverden gennem deres medlemskab i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Og når vi snakker om historiske ændringer, så lad os da lige vende den, som vi alle venter på. For mens danskerne hungrer efter flere vacciner, der kan gøre en ende på en hverdag med restriktioner og nedlukninger, så ligger over 9 mio. doser på lager i resten af EU. Og det kan blive et “kæmpe politisk problem”.
Men hvorfor ligger der 9 mio. vacciner på lager i EU? Jo, det gør der, fordi landene ikke vaccinerer så hurtigt som i Danmark. Det er skidt nyt for økonomien i både Danmark og EU, lød det fra flere økonomer.
Imens hele verdenen har øje på coronavacciner, så arbejder forskere og medicinalselskaber på højtryk for at udvikle en behandling til dem, vaccinerne ikke beskytter.
“Der er behov for at udvikle bedre behandlinger til folk, der bliver udsat for smitte,” siger Jens Lundgren, professor og overlæge.
“Der er behov for at udvikle bedre behandlinger til folk, der bliver udsat for smitte
Jens Lundgren, professor og overlæge
Det er alle dem, der falder gennem vaccinernes forsvarsværk. Dem, der bliver syge, inden de bliver vaccinerede. Dem, hvis immunforsvar grundet sygdom eller alder er for svagt til at få gavn af vaccinerne. Og dem, der måske bliver inficerede af nye virusvarianter, der kan omgå vaccinerne.
Jens Lundgren fortæller, at der lige nu er store forhåbninger til særligt én type lægemiddel mod covid-19: De såkaldte antistofbehandlinger – på fagsprog “monoklonale antistoffer” – der benytter laboratorieskabte, specialdesignede antistoffer til at slå virussen tilbage.
Og her kommer Danmark igen ind i billedet.Fabrikken Fujifilm Diosynth Biotechnologies i Hillerød har nemlig fået til opgave at producere den nye type lægemiddel mod covid-19 for Bill & Melinda Gates Foundation.
Både vacciner og andre behandlingsformer er altså på vej, men hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at der løsnes på restriktionerne i løbet af foråret, så er coronatesten mindst lige så vigtig. Sådan lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et doorstep onsdag.
Helt konkret arbejder regeringen i samarbejde med regioner og kommuner på, at man skal lade sig teste to gange om ugen med enten pcr- eller kviktest fremover for at kunne åbne samfundet.
Magnus Heunicke meddelte samtidig, at regeringen har indkøbt 10 mio. af en ny type kviktest, som kan tages langt nemmere i næsen end de nuværende.
Til sidst lød beskeden, at Magnus Heunicke håber på en yderligere genåbning 1. marts. Meldingerne kommer, efter at en samlet blå blok i sidste uge sendte en fælles opfordring til regeringen om at sætte gang i genåbningen.
Herefter meldte SF onsdag ud til DR, at partiet nu går ind for at sende de ældste elever tilbage i skole, genåbne efterskoler og højskoler samt mindre butikker og liberale erhverv – alt sammen allerede fra 1. marts.
Dermed tegner der sig et potentielt flertal uden om regeringen, som vil presse på for en større genåbning 1. marts.
