ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SF: Staten skal holde sig langt væk fra SAS, hvis de fortsætter piratstilen

Hvis SAS fortsætter ud af den vej, selskabet i dag har lagt ved at planlægge oprettelsen af et irsk datterselskab og lægge baser i London og Spanien, så bør staten sælge sine aktier i selskabet.

Sådan lyder meldingen fra SF's transportordfører, Karsten Hønge, der har kaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd efter selskabet udmelding.

”Staten skal holde sig langt væk fra firmaer, som dumper lønninger og opfører sig som et piratselskab. Så længe SAS er et seriøst firma, som behandler sine ansatte ordentligt, giver det god mening for staten at eje en andel af virksomheden. Men hvis det skulle gå så galt, at de udvikler sig til noget på linje med Ryanair, så skal staten ikke have noget med dem at gøre længere,” siger Karsten Hønge.

Han har dog forståelse for, at SAS er tvunget til at agere i et presset marked, så længe det ikke tager overhånd. Og derfor skal staten i første omgang også beholde sine aktier med henblik på at kunne påvirke udviklingen.

Brug for regulering

SF ser gerne en EU-regulering, hvor 75 pct. af det ansatte kabinepersonale og piloter skal have base selskabets hjemland.

”Der er nogle fuldstændig syge konkurrencevilkår i den europæiske luftfart. Og det kan ikke nytte noget, at den danske stat reducerer sig selv til en tilskuer, som jeg oplever, at finansministeren og transportministeren i øjeblikket gør,” siger Karsten Hønge og fortsætter:

"Vi bliver nødt til at bruge EU til at få reguleret den her fuldstændig syge konkurrencesituation på luftfartsmarkedet, hvor det lige nu virker til, at alle selskaberne bare har lagt en fast kurs mod jorden, når det kommer til at behandle sine ansatte ordentligt. Det er en syg kultur, som skal tøjles.”




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis