Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, vil snart kunne fremlægge dokumentation for, hvorfor han ikke blev sikkerhedsgodkendt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og derfor ikke kunne blive minister.
"Jeg har fået ombudsmandens opfordring til at søge aktindsigt i min sag igen, så hele sandheden kan fremlægges," siger han til Ritzau.
Ombudsmanden har mandag udtalt alvorlig kritik af sagsbehandlingen og sået tvivl om den tavshedspligt, som har været pålagt Henrik Sass Larsen af statsministeriet og justitsministeriet.
"Én ting er, at jeg ikke kunne sikkerhedsgodkendes og måtte tage konsekvenserne af det, men de mange gisninger om, at der nok var mere om sagen, dem vil jeg gerne til livs," fortæller Henrik Sass Larsen.
Han var kørt i stilling som finansminister i Thorning-regeringen, da han blev fældet af den manglende sikkerhedsgodkendelse fra PET.
Sass Larsen er meget tilfreds med ombudsmandens afgørelse, der viser, at han blev behandlet dårligt, da han kun mundtligt fik at vide, at han ikke måtte udtale sig om sagen, og da han ikke fik aktindsigt i dokumenterne om hans manglende sikkerhedsgodkendelse.
Alt på bordet
Nu vil han søge aktindsigt igen i håbet om, at alle oplysninger kan komme på bordet.
"Mit ønske er at fremlægge alle dokumenter sådan, at folk kan se, at jeg har talt sandt fra starten," siger Henrik Sass Larsen.
Han vil gerne afslutte de mange offentlige spekulationer om, hvilke forhold i hans privatliv der gjorde, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes til en ministerpost.
"Det er krænkende for min person, at jeg skal leve med den offentlige dom uden at kunne tage til genmæle," siger han.
Ombudsmanden har opfordret Sass Larsen til at søge aktindsigt igen, og den opfordring opfattes som et tilsagn om, at han bør få indsigt i sin egen sag.
/ritzau/