ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Samuelsen: Løkke har gang i et "stort stort svigt af det borgerlig-liberale Danmark"

Med Lars Løkke Rasmussen melding om at opgive det blå regeringssamarbejde til fordel for et forsøg på at danne en regering henover midten, svigter Venstre-formanden det borgerlige Danmark.

Sådan lyder reaktionen fra Liberal Alliances partileder, udenrigsminister Anders Samuelsen.

"Det er et stort stort svigt af det borgerlig-liberale Danmark, det som Lars Løkke har gang i nu. Han opgiver allerede inden, danskerne har været nede og stemme, at man kan stå i spidsen for et borgerlig-liberalt Danmark, som vil kæmpe for at få sat skatten ned, få sat væksten op og skabt yderligere beskæftigelse," siger han og gør det klart, at han ikke vil være med i en regering, som bakker op om socialdemokratisk og radikal politik.

Og det er, hvad Lars Løkke Rasmussen nu lægger op til, mener Anders Samuelsen.

"På et tidspunkt ville han i regering med Dansk Folkeparti, nu vil han i regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Gad vide, hvad han vil i morgen," siger han og tilføjer, at det er "meget forvirrende", hvad Venstre har gang i.

"Han har læst meningsmålinger, og så skifter han kurs og siger: Nå nej, jeg kæmper ikke for et borgerlig-liberalt Danmark. Jeg kæmper for en socialdemokratisk regering. Hvem har han egentlig tænkt sig at pege på ved en dronningerunde?" Spørger Anders Samuelsen, som også understreger, at politik for ham om at danse efter meningsmålinger, men kæmpe for det, man tror på.

"Vores rolle i Liberal Alliance bliver selvfølgelig at have førertrøjen i det borgerlig-liberale Danmark, sørge for, at der er en liberal kraft i det her land, når nu Lars Løkke har valgt at smide det hele overbord dagen før, vi skal til stemmeurnerne," tilføjer Anders Samuelsen.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis