Det hele eksploderede i august sidste år.
Skat var pludselig blevet klar over, at udenlandske svindlere havde lænset statskassen for 6,2 mia. kr. i refusioner af dansk udbytteskat.
Senere er beløbet hævet til over 9 mia. kr., Bagmandspolitiet jager svindlerne i udlandet, en britisk finansmand, Sanjay Shah, er i søgelyset, og tre chefer i Skat er hjemsendt og står til hårde, tjenstlige forhør i dette efterår.
Men hvad skete der egentlig i Skat?
Hvordan kunne mega-svindelen køre i årevis uden at blive opdaget, og hvorfor valgte Skat at udbetale hele 3 mia. kr. til udlandet i sommeren sidste år,efterat man havde fået et eller flere tip om, at noget var helt galt?
Central rapport dukket op
Informationerne har været meget sparsomme af hensyn til Bagmandspolitiets efterforskning og forberedelsen af de tjenstlige forhør.
Men nu er der pludselig dukket en central rapport op, som ganske vist er fra februar, men som først blev offentliggjort i juni.
Rapporten er skrevet af skattemyndighedernes såkaldte borger- og retssikkerhedschef Margrete Nørgaard, og den 60 sider lange rapport giver - helt omme i bilagene - et fascinerende indblik i Skats maskinrum inden for genren: "Hvem vidste hvad og hvornår, mens milliarderne fossede ud af statskassen?"
Også selv om rapporten er anonymiseret.
Tre typer af dokumenter
Sagens kerne er, at Skat snupper en skattebid af aktionærernes udbytter i aktieselskaber. Men hvis de udenlandske aktionærer også skal betale skat af udbyttet i udlandet, så kan de bede Skat om at få refunderet en del af den danske skat.
Rapporten gennemtrawler tre typer dokumenter: Den lokale regnskabsgodkendelse, der hører under en funktionsleder eller kontorchef, den centrale regnskabsgodkendelse, som nogle af de hjemsendte skattechefer har ansvaret for, og så en såkaldt sandsynlighedskontrol.
2012
Rapporten starter med at se på slutningen af 2012, hvor Skat konstaterer, at der udbetalt refusioner af udbytteskat for i alt 1,45 mia. kr. Beløbet er er stigende, og Skat bemærker i den centrale regnskabsgodkendelse, at der er flere og større refusioner end før.
2013
Næste pip kommer først i juni 2013. Her bliver det rapporteret, at refusionerne alene i juni når op på 738 mio. kr., og det er en stigning på hele 485 mio. kr. i forhold til juni året før – altså en tredobling.
Nu begynder man at kigge lidt på mulige forklaringer, og forklaringen er nu, at to poster – eller ”bundter”, som de bliver kaldt – alene står for 551 mio. kr., og at det er i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale. Bundterne udbetales til en bank, men dybere bliver der ikke gravet i sagen.
I juli 2013 bliver der udbetalt 327 mio. kr., og det er 136 mio. kr. mere end året før, men her ligger forklaringen stadig i de store ”bundter”.
”Periodens saldo skønnes herefter OK”, skriver Skat i sin sandsynlighedskontrol.
2014
Så sker der faktisk ikke noget før i maj året efter, hvor den centrale regnskabsgodkendelse noterer sig, at der er en kæmpe stigning i udbetalingerne, der lander på 1,4 mia. kr.
Det er igen over tre gange så meget som i maj året før, hvor tallet kun var 400 mio. kr.
Der er altså udskrevet checks fra Skat for en hel milliard mere end normalt, og nu begynder sandsynlighedskontrollen at røre en anelse på sig.
”Sidste måned blev der sendt forespørgsel til…(navn overstreget med sort, red.) for at høre, om saldoen i al væsentlighed kunne henføres til meget få debitorer, men fik blot svaret, at det primært er til banker, og at der hvert år er store udbetalinger i april til juni.”
Og lidt senere: ”Ny mail er sendt til…(navn overstreget med sort, red.) med håb om, at de store posteringer kan uddybes lidt mere.”
To udenlandske aktører
Svaret er, at ud af saldoen på udbetalingerne på 1,4 mia. kr. kan de 0,9 mia. kr. henføres til to overførsler til udenlandske aktører, der så fordeler udbytterefusionerne. Så er sandsynlighedskontrollen rolig igen.
”Periodens saldo vurderes på baggrund af ovenstående at være OK.”
Men allerede i juni må Skat endnu mere til checkhæftet og sende refusioner ud for hele 1,8 mia. kr., og det er igen en stigning på over 1 mia. kr. i forhold til samme måned året før, hvor tallet var 700 mio. kr.
Nu begynder også den centrale regnskabskontrol så småt at lede efter mere præcise forklaringer.
Først bliver der lavet en status, der viser, at allerede midtvejs i 2014 har Skat sendt 4,1 mia. kr. til udlandet. Og det er mere end de 2,9 mia. kr., der blev sendt ud af landet ihele2013.
”Den væsentlige stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at …(navn overstreget med sort, red.) foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget store udbetalinger.”
Amerikanske pensionskasser på spil?
Ifølge Børsens kilder skal der stå ”amerikanske pensionskasser” under den sorte understregning. Men der er fortsat ikke et ord om, hvem der køber op, og hvad der bliver købt op, som kan udløse så store refusioner – heller ikke over for sandsynlighedskontrollen.
Kontrollen insisterer på den anden side heller ikke på at få de oplysninger og laver aldrig et navne- eller taltjek.
Kontrollen slutter derfor med det velkendte:
”Periodens saldo skønnes herefter OK.”
Gentages 11 gange
Det skal vise sig, at nøjagtigt den samme forklaring med de amerikanske pensionskasser bliver gentaget ikke mindre end 11 gange det følgende år, mens både udbytterefusioner og svindel stiger eksponentielt.
I juli 2014 bliver der udbetalt over 700 mio. kr. – igen langt mere end de 300 mio. kr. året før. Forklaring? Amerikanske pensionsfonde.
Det gentager sig i august, hvor Skat udbetaler over 600. mio kr. Det er næsten en halv milliard kroner mere end august året før, men forklaringen er den samme, og sandsynlighedskontrollen æder igen forklaringen.
Skræmmende status
Dog ikke mere, end at der i september bliver lavet en skræmmende status.
År til dato er der i 2014 udbetalt 5,6 mia. kr. til de udenlandske aktionærer, mens tallet var 2,2 mia. kr. i samme periode året før – og kun 1,2 mia. kr. i samme periode i 2012.
De følgende måneder er der mere ro på udbetalingerne, så forklaringerne med de amerikanske pensionsfonde fortsætter, uden at der sker mere.
Samlet slutter 2014 sådan, at Skat har sendt 6,1 mia. kr. til udlandet, hvor man året før slap med refusioner for under det halve, nemlig 2,8 mia. kr. Og 1,5 mia. kr. i 2012.
2015
Nu kommer vi til skæbneåret 2015.
I februar sker der det besynderlige, at refusionerne falder til nul kroner.
Sandsynlighedskontrollen sender derfor en mail til den medarbejder, som plejer at udlægge teksten. Her er der sat autosvar på og henvist til en anden medarbejder, formentlig en chef, som også er overstreget med sort i rapporten.
Ferie og sygdom bag rundt nul
Han eller hun svarer, at der slet ikke har været behandlet refusioner i februar på grund af en ”kombination af ferie og sygdom hos en medarbejder”.
I april 2015 kommer næste tjek, og her er der udbetalt udbytteskat for 1,1 mia. kr. – stort set dobbelt så meget som i april året før.
Nu har sandsynlighedskontrollen fundet frem til en bankkonto, hvor det fremgår, at ”størstedelen af refusionerne sker via få virksomheder, der tilbageholder indeholdte udbytteskatter vedr. udenlandske (her danske) investeringer på vegne af deres kunder.”
Eksplosion i maj: 4,2 mia kr
Så er vi fremme ved maj 2015, og her eksploderer det. Skat punger ud med hele 4,2 mia. kr. fra checkhæftet med adresse til udlandet, og det er en stigning på ikke mindre end 2,8 mia. kr. i forhold til maj året før, hvor tallet var 1,4 mia. kr.
Altså igen en tredobling, men nu med nogle langt mere voldsomme milliardbeløb end tidligere.
Og nu ændrer retorikken sig i den centrale regnskabsgodkendelse – i hvert fald en lille smule.
”En del af stigningen kan henføres til, at …(navn overstreget med sort, red.) foretager opkøb i danske selskaber.”
"Kun en del af stigningen"
Altså ikke hele stigningen, men kun en del af stigningen. Den centrale regnskabsgodkendelse kommer dog ikke med bud på, hvad resten af stigningen skyldes.
Sandsynlighedskontrollen konstaterer igen, at det er få virksomheder, der sluger alle milliarderne. Så bliver der igen bedt om mere info, men der kommer ikke andet på bordet end de amerikanske pensionsfonde.
Og til sidst gentager kontrollen budskabet fra den centrale regnskabsgodkendelse:
”Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen, men bemærkningen medtages som begrundelse for en del af stigningen”
Den lokale regnskabsgodkendelse skriver, at der er ”iværksat overarbejde” for at få sagerne ekspederet.
To overraskelser i juni
Juni byder på to overraskelser:
For det førstegør den lokale regnskabsgodkendelse en status, der viser, at der år til dato er udbetalt 6,6 mia. kr., mod 4,1 mia. kr. året før. Og nu er ”SAP38 og Kunderservice Udvikling ved at beskrive opgaven med refusion af udbytteskat.”
Det sker ”i lyset af det stigende antal sager om refusion af udbytteskat samt Skats interne revisions bemærkninger i forbindelse med gennemgang af området…bør det vurderes om de administrative processer for refusion af udbytteskat kan forbedres og effektiviseres.”
Sygemelding, oplæring i gang
For det andetskriver sandsynlighedskontrollen, at afdelingen for udbytteskat allerede i maj har gjort opmærksom på, at man har ”været ramt af en langtidssygdom hos en medarbejder, og der er oplæring i gang i Horsens.”
Så allerede i maj, hvor de 4,2 mia. kr. blev sendt ud af Skat, har man altså været uden en central medarbejder i længere tid, og det indgår nu i forklaringen på, hvad der er sket. Og Skat er nødt til at lære nye medarbejdere op i Horsens, som kan tage over.
I juni er "oplæringen vedrørende refusion af udbytteskatter stadig i gang," noterer kontrollen sig.
Én medarbejder skød 1,1 mia af før ferie
I juli skriver sandsynlighedskontrollen, at der allerede efter en uge er udgiftsført 1,1 mia. kr. mod 0,7 mia kr. for hele juli året før.
Og så:
” …(navn overstreget med sort, red.) står for bilagene – hun har ferie fra 6. juli til 27. juli, så det vil nok være begrænset, hvad der kommer yderligere til i juli,” skriver sandsynlighedskontrollen.
Altså én medarbejder, der står for at udbetale milliarder af kroner fra statskassen.
Yderligere 1 mia efter ferien?
Men enten har andre trådt til, eller også har den kvindelige medarbejder haft travlt efter ferien, for der slipper ialt 2,1 mia. kr. ud af statskassen med adresse til udlandet i juli.
Det er en stigning på 1,4 mia. kr. i forhold til juli året før. Og det er vel at mærke i en måned, hvor det senere er dokumenteret, at Skat har fået et eller flere tip fra udlandet om, at noget at helt skævt i milliardtrafikken ud af Danmark.
Det bliver dog ikke nævnt af hverken den centrale regnskabsgodkendelse eller i sandsynlighedskontrollen.
Oppe på dræn på 8,7 mia
Der bliver også lavet en samlet status, der viser, at til og med juli har Skat sendt over 8,7 mia. kr. til udlandet, mens det tilsvarende tal året før var 4,8 mia. kr. – og kun 2 mia kr. i 2013.
I rapporten står der, at ”SAP38 og Kunderservice Udvikling …(overstreget med sort, red.) holder møde den 6. august vedrørende beskrivelse af opgaven med refusion af udbytteskat.”
Det er en forholdsvis afdæmpet beskrivelse af mødet, for det er præcis den 6. august, at Skat trækker i nødbremsen og beslutter sig for at stoppe alle udbetalinger.
600 mio sendt afsted ugen før krisemøde
Skat når alligevel lige at sende 600 mio. kr. til udlandet i de første dage af august, inden man beslutter at sætte maskinen i stå.
Ellers er alt ved det gamle: Sandsynlighedskontrollen konstaterer, at oplæringen i Horsens stadig er i gang. Og standardforklaringen om, at de amerikanske pensionsfonde har købt op i amerikanske virksomheder, bliver leveret for sidste gang.
Men så skriver kontrollen pludselig:
"Skat har den 25 august 2015 anmeldt mistanke om økonomisk kriminalitet til SØIK (bagmandspolitiet, red.). Der er mistanke om svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2 mia. kr."
Den 25. august er også præcis den dag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) bliver orienteret om sagen. Et par dage tidligere har Skatteministeriets departement fået en redegørelse.
Og så ruller sagen for alvor på alle avisforsiderne, skattechefer bliver hjemsendt, og skatteministeren iværksætter en nødpakke, der skal få udbytterefusionerne til at fungere i fremtiden.
Skat var pludselig blevet klar over, at udenlandske svindlere havde lænset statskassen for 6,2 mia. kr. i refusioner af dansk udbytteskat.
Senere er beløbet hævet til over 9 mia. kr., Bagmandspolitiet jager svindlerne i udlandet, en britisk finansmand, Sanjay Shah, er i søgelyset, og tre chefer i Skat er hjemsendt og står til hårde, tjenstlige forhør i dette efterår.
Men hvad skete der egentlig i Skat?
Hvordan kunne mega-svindelen køre i årevis uden at blive opdaget, og hvorfor valgte Skat at udbetale hele 3 mia. kr. til udlandet i sommeren sidste år,efterat man havde fået et eller flere tip om, at noget var helt galt?
Central rapport dukket op
Informationerne har været meget sparsomme af hensyn til Bagmandspolitiets efterforskning og forberedelsen af de tjenstlige forhør.
Men nu er der pludselig dukket en central rapport op, som ganske vist er fra februar, men som først blev offentliggjort i juni.
Rapporten er skrevet af skattemyndighedernes såkaldte borger- og retssikkerhedschef Margrete Nørgaard, og den 60 sider lange rapport giver - helt omme i bilagene - et fascinerende indblik i Skats maskinrum inden for genren: "Hvem vidste hvad og hvornår, mens milliarderne fossede ud af statskassen?"
Også selv om rapporten er anonymiseret.
Tre typer af dokumenter
Sagens kerne er, at Skat snupper en skattebid af aktionærernes udbytter i aktieselskaber. Men hvis de udenlandske aktionærer også skal betale skat af udbyttet i udlandet, så kan de bede Skat om at få refunderet en del af den danske skat.
Rapporten gennemtrawler tre typer dokumenter: Den lokale regnskabsgodkendelse, der hører under en funktionsleder eller kontorchef, den centrale regnskabsgodkendelse, som nogle af de hjemsendte skattechefer har ansvaret for, og så en såkaldt sandsynlighedskontrol.
2012
Rapporten starter med at se på slutningen af 2012, hvor Skat konstaterer, at der udbetalt refusioner af udbytteskat for i alt 1,45 mia. kr. Beløbet er er stigende, og Skat bemærker i den centrale regnskabsgodkendelse, at der er flere og større refusioner end før.
2013
Næste pip kommer først i juni 2013. Her bliver det rapporteret, at refusionerne alene i juni når op på 738 mio. kr., og det er en stigning på hele 485 mio. kr. i forhold til juni året før – altså en tredobling.
Nu begynder man at kigge lidt på mulige forklaringer, og forklaringen er nu, at to poster – eller ”bundter”, som de bliver kaldt – alene står for 551 mio. kr., og at det er i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale. Bundterne udbetales til en bank, men dybere bliver der ikke gravet i sagen.
I juli 2013 bliver der udbetalt 327 mio. kr., og det er 136 mio. kr. mere end året før, men her ligger forklaringen stadig i de store ”bundter”.
”Periodens saldo skønnes herefter OK”, skriver Skat i sin sandsynlighedskontrol.
2014
Så sker der faktisk ikke noget før i maj året efter, hvor den centrale regnskabsgodkendelse noterer sig, at der er en kæmpe stigning i udbetalingerne, der lander på 1,4 mia. kr.
Det er igen over tre gange så meget som i maj året før, hvor tallet kun var 400 mio. kr.
Der er altså udskrevet checks fra Skat for en hel milliard mere end normalt, og nu begynder sandsynlighedskontrollen at røre en anelse på sig.
”Sidste måned blev der sendt forespørgsel til…(navn overstreget med sort, red.) for at høre, om saldoen i al væsentlighed kunne henføres til meget få debitorer, men fik blot svaret, at det primært er til banker, og at der hvert år er store udbetalinger i april til juni.”
Og lidt senere: ”Ny mail er sendt til…(navn overstreget med sort, red.) med håb om, at de store posteringer kan uddybes lidt mere.”
To udenlandske aktører
Svaret er, at ud af saldoen på udbetalingerne på 1,4 mia. kr. kan de 0,9 mia. kr. henføres til to overførsler til udenlandske aktører, der så fordeler udbytterefusionerne. Så er sandsynlighedskontrollen rolig igen.
”Periodens saldo vurderes på baggrund af ovenstående at være OK.”
Men allerede i juni må Skat endnu mere til checkhæftet og sende refusioner ud for hele 1,8 mia. kr., og det er igen en stigning på over 1 mia. kr. i forhold til samme måned året før, hvor tallet var 700 mio. kr.
Nu begynder også den centrale regnskabskontrol så småt at lede efter mere præcise forklaringer.
Først bliver der lavet en status, der viser, at allerede midtvejs i 2014 har Skat sendt 4,1 mia. kr. til udlandet. Og det er mere end de 2,9 mia. kr., der blev sendt ud af landet ihele2013.
”Den væsentlige stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at …(navn overstreget med sort, red.) foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget store udbetalinger.”
Amerikanske pensionskasser på spil?
Ifølge Børsens kilder skal der stå ”amerikanske pensionskasser” under den sorte understregning. Men der er fortsat ikke et ord om, hvem der køber op, og hvad der bliver købt op, som kan udløse så store refusioner – heller ikke over for sandsynlighedskontrollen.
Kontrollen insisterer på den anden side heller ikke på at få de oplysninger og laver aldrig et navne- eller taltjek.
Kontrollen slutter derfor med det velkendte:
”Periodens saldo skønnes herefter OK.”
Gentages 11 gange
Det skal vise sig, at nøjagtigt den samme forklaring med de amerikanske pensionskasser bliver gentaget ikke mindre end 11 gange det følgende år, mens både udbytterefusioner og svindel stiger eksponentielt.
I juli 2014 bliver der udbetalt over 700 mio. kr. – igen langt mere end de 300 mio. kr. året før. Forklaring? Amerikanske pensionsfonde.
Det gentager sig i august, hvor Skat udbetaler over 600. mio kr. Det er næsten en halv milliard kroner mere end august året før, men forklaringen er den samme, og sandsynlighedskontrollen æder igen forklaringen.
Skræmmende status
Dog ikke mere, end at der i september bliver lavet en skræmmende status.
År til dato er der i 2014 udbetalt 5,6 mia. kr. til de udenlandske aktionærer, mens tallet var 2,2 mia. kr. i samme periode året før – og kun 1,2 mia. kr. i samme periode i 2012.
De følgende måneder er der mere ro på udbetalingerne, så forklaringerne med de amerikanske pensionsfonde fortsætter, uden at der sker mere.
Samlet slutter 2014 sådan, at Skat har sendt 6,1 mia. kr. til udlandet, hvor man året før slap med refusioner for under det halve, nemlig 2,8 mia. kr. Og 1,5 mia. kr. i 2012.
2015
Nu kommer vi til skæbneåret 2015.
I februar sker der det besynderlige, at refusionerne falder til nul kroner.
Sandsynlighedskontrollen sender derfor en mail til den medarbejder, som plejer at udlægge teksten. Her er der sat autosvar på og henvist til en anden medarbejder, formentlig en chef, som også er overstreget med sort i rapporten.
Ferie og sygdom bag rundt nul
Han eller hun svarer, at der slet ikke har været behandlet refusioner i februar på grund af en ”kombination af ferie og sygdom hos en medarbejder”.
I april 2015 kommer næste tjek, og her er der udbetalt udbytteskat for 1,1 mia. kr. – stort set dobbelt så meget som i april året før.
Nu har sandsynlighedskontrollen fundet frem til en bankkonto, hvor det fremgår, at ”størstedelen af refusionerne sker via få virksomheder, der tilbageholder indeholdte udbytteskatter vedr. udenlandske (her danske) investeringer på vegne af deres kunder.”
Eksplosion i maj: 4,2 mia kr
Så er vi fremme ved maj 2015, og her eksploderer det. Skat punger ud med hele 4,2 mia. kr. fra checkhæftet med adresse til udlandet, og det er en stigning på ikke mindre end 2,8 mia. kr. i forhold til maj året før, hvor tallet var 1,4 mia. kr.
Altså igen en tredobling, men nu med nogle langt mere voldsomme milliardbeløb end tidligere.
Og nu ændrer retorikken sig i den centrale regnskabsgodkendelse – i hvert fald en lille smule.
”En del af stigningen kan henføres til, at …(navn overstreget med sort, red.) foretager opkøb i danske selskaber.”
"Kun en del af stigningen"
Altså ikke hele stigningen, men kun en del af stigningen. Den centrale regnskabsgodkendelse kommer dog ikke med bud på, hvad resten af stigningen skyldes.
Sandsynlighedskontrollen konstaterer igen, at det er få virksomheder, der sluger alle milliarderne. Så bliver der igen bedt om mere info, men der kommer ikke andet på bordet end de amerikanske pensionsfonde.
Og til sidst gentager kontrollen budskabet fra den centrale regnskabsgodkendelse:
”Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen, men bemærkningen medtages som begrundelse for en del af stigningen”
Den lokale regnskabsgodkendelse skriver, at der er ”iværksat overarbejde” for at få sagerne ekspederet.
To overraskelser i juni
Juni byder på to overraskelser:
For det førstegør den lokale regnskabsgodkendelse en status, der viser, at der år til dato er udbetalt 6,6 mia. kr., mod 4,1 mia. kr. året før. Og nu er ”SAP38 og Kunderservice Udvikling ved at beskrive opgaven med refusion af udbytteskat.”
Det sker ”i lyset af det stigende antal sager om refusion af udbytteskat samt Skats interne revisions bemærkninger i forbindelse med gennemgang af området…bør det vurderes om de administrative processer for refusion af udbytteskat kan forbedres og effektiviseres.”
Sygemelding, oplæring i gang
For det andetskriver sandsynlighedskontrollen, at afdelingen for udbytteskat allerede i maj har gjort opmærksom på, at man har ”været ramt af en langtidssygdom hos en medarbejder, og der er oplæring i gang i Horsens.”
Så allerede i maj, hvor de 4,2 mia. kr. blev sendt ud af Skat, har man altså været uden en central medarbejder i længere tid, og det indgår nu i forklaringen på, hvad der er sket. Og Skat er nødt til at lære nye medarbejdere op i Horsens, som kan tage over.
I juni er "oplæringen vedrørende refusion af udbytteskatter stadig i gang," noterer kontrollen sig.
Én medarbejder skød 1,1 mia af før ferie
I juli skriver sandsynlighedskontrollen, at der allerede efter en uge er udgiftsført 1,1 mia. kr. mod 0,7 mia kr. for hele juli året før.
Og så:
” …(navn overstreget med sort, red.) står for bilagene – hun har ferie fra 6. juli til 27. juli, så det vil nok være begrænset, hvad der kommer yderligere til i juli,” skriver sandsynlighedskontrollen.
Altså én medarbejder, der står for at udbetale milliarder af kroner fra statskassen.
Yderligere 1 mia efter ferien?
Men enten har andre trådt til, eller også har den kvindelige medarbejder haft travlt efter ferien, for der slipper ialt 2,1 mia. kr. ud af statskassen med adresse til udlandet i juli.
Det er en stigning på 1,4 mia. kr. i forhold til juli året før. Og det er vel at mærke i en måned, hvor det senere er dokumenteret, at Skat har fået et eller flere tip fra udlandet om, at noget at helt skævt i milliardtrafikken ud af Danmark.
Det bliver dog ikke nævnt af hverken den centrale regnskabsgodkendelse eller i sandsynlighedskontrollen.
Oppe på dræn på 8,7 mia
Der bliver også lavet en samlet status, der viser, at til og med juli har Skat sendt over 8,7 mia. kr. til udlandet, mens det tilsvarende tal året før var 4,8 mia. kr. – og kun 2 mia kr. i 2013.
I rapporten står der, at ”SAP38 og Kunderservice Udvikling …(overstreget med sort, red.) holder møde den 6. august vedrørende beskrivelse af opgaven med refusion af udbytteskat.”
Det er en forholdsvis afdæmpet beskrivelse af mødet, for det er præcis den 6. august, at Skat trækker i nødbremsen og beslutter sig for at stoppe alle udbetalinger.
600 mio sendt afsted ugen før krisemøde
Skat når alligevel lige at sende 600 mio. kr. til udlandet i de første dage af august, inden man beslutter at sætte maskinen i stå.
Ellers er alt ved det gamle: Sandsynlighedskontrollen konstaterer, at oplæringen i Horsens stadig er i gang. Og standardforklaringen om, at de amerikanske pensionsfonde har købt op i amerikanske virksomheder, bliver leveret for sidste gang.
Men så skriver kontrollen pludselig:
"Skat har den 25 august 2015 anmeldt mistanke om økonomisk kriminalitet til SØIK (bagmandspolitiet, red.). Der er mistanke om svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2 mia. kr."
Den 25. august er også præcis den dag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) bliver orienteret om sagen. Et par dage tidligere har Skatteministeriets departement fået en redegørelse.
Og så ruller sagen for alvor på alle avisforsiderne, skattechefer bliver hjemsendt, og skatteministeren iværksætter en nødpakke, der skal få udbytterefusionerne til at fungere i fremtiden.
