Et af de væsentligste udspil, regeringen kommer til at lægge frem i år, bliver forslagene til at lukke hullet efter “Arne”. Den nye pensionsordning skønnes om få år at mindske arbejdsudbuddet med godt 10.000, og det er kendetegnende for mange af de modgående forslag, der kan styrke arbejdsudbuddet, at de på papiret mest effektfulde også er de parlamentarisk vanskeligste – for ikke at sige umulige at realisere. Det gælder eksempelvis forøgelse af pensionsalderen.
Ét forslag kunne imidlertid lukke hullet i stort set ét hug, nemlig afskaffelse af en enkelt helligdag som eksempelvis Store Bededag. Finansministeriet skønnede i et svar til Finansudvalget i 2017, at effekten ville svare til en forøgelse af arbejdsudbuddet på 10.000. Daværende finansminister Kristian Jensen (V) understregede dog i samme svar, at afskaffelse af ferie- og fridage må forventes at have et faldende gennemslag på den faktiske arbejdstid på grund af efterfølgende krav om øget frihed under overenskomstforhandlingerne.
Flere partier har tænkt i de baner tidligere. For snart en halv snes år siden var både Socialdemokratiet og De Radikale indstillede på at slagte en helligdag. Trods forsøg fra Henrik Sass Larsens (S) side i kulissen på at bearbejde især Dansk Metal lykkedes det dog aldrig at få idéen forvandlet til trepartsaftale, der ellers var tiltænkt rollen som hjælper i S-programmet om at få danskerne til at arbejde mere.
Denne gang tyder intet på, at regeringen efter et hårdt coronaår kunne finde på at provokere lønmodtagerne med forslag om at snuppe en eller flere helligdage. Heller ikke selvom signalet har været, at der skal løftes i flok, og at regningen ikke skal samles op af få, svagere grupper.
Det mest sandsynlige er, at regeringen bl.a. spiller ud med bebudede initiativer, der under alle omstændigheder har værdi for den enkelte og samfundet – uanset effekt og sikker virkning for arbejdsudbuddet. Det gælder f.eks. at få flere ikkevestlige indvandrere i arbejde og at sikre, at flere får en uddannelse.
Men hertil bliver mere kontroversielle forslag i stil med de klassiske arbejdsudbudsreformer nok også en del af debatten, herunder forslag på SU- og dagpengeområdet. I modsætning til hvis man afskaffede en enkelt helligdag, skal der dog tages kraftigt fat, hvis det skal slå igennem. Beskæftigelsesministeriet har skønnet, at beskæring af dimittendsatsen til nyuddannede ledige til f.eks. 8500 kr. om måneden vil øge arbejdsudbuddet med ca. 4400 personer.
Under alle omstændigheder venter en styrkeprøve med støttepartierne. Enhedslisten vil, som finansordfører Rune Lund (EL) understregede sidste år, kun støtte tanken om at øge den faktiske beskæftigelse – ikke arbejdsudbuddet:
“Det er meget simpelt: Vi havde ikke kunnet støtte dannelsen af en S-regering, hvis der havde stået arbejdsudbud. Forståelsespapiret er et opgør med ulighedsskabende reformer,” skrev han på Twitter.
