På tredjesidste side i S-regeringens reformudspil gemte sig lidt af en nyhed om, hvordan danske virksomheder fremover skal kunne hente statslig finansiering.
Planen er at slå Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit (EKF) og Danmarks Grønne Investeringsfond sammen til én enhed – og det skal ikke bare ses som en effektivisering, men snarere som en oprustning i et kapitalkapløb med andre lande, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu i et interview.
“Den nye superfond skal bringe Danmark op i en tungere vægtklasse, hvor vi på den internationale scene skal bokse med nogle af de andre aktører, vi kan se også har samlet deres statslige indsatser,” siger han og påpeger, at regeringen særligt har haft blikket rettet mod udlandet, hvor bl.a. den tyske regering har lagt fonde sammen og i marts boostet det statslige KFW med en 75 mia. kr. stor fremtidsfond.
“Den nye superfond skal bringe Danmark op i en tungere vægtklasse
Simon Kollerup,
erhvervsminister
S-regeringen planlægger at tilføre sin nye “superfond” – Danmarks Investeringsfond – knap 6 mia. kr. gradvist frem mod 2026.
“Tyskland har gjort det, Frankrig har gjort det, Singapore har gjort det. Og vi kan se, at de i Sverige også arbejder på, at deres fonde skal arbejde tættere sammen, selvom de vil gøre det på en lidt anden måde. Det er et fænomen, som vi ser på den internationale scene, og der mener vi som regering, at Danmark også skal være med forrest i det felt,” siger Simon Kollerup.
Erhvervsministeren tror samtidig på, at der ligger “guld i revnerne” mellem de tre nuværende fonde, som vil kunne forløses i en samlet organisation. Derudover vil den nye statsfond få nogle ekstra opgaver af særlig vigtig karakter for regeringens reformprojekt.
Det handler om at finansiere flere robotter i produktionsvirksomheder, storskala demonstrationsanlæg samt at fastholde flere af de såkaldte unicorns – vækstvirksomheder som Zendesk, Unity og Tradeshift, der er startet i Danmark, men først for alvor har forløst deres milliardpotentiale i udlandet.
“Analysen er desværre krystalklar. Andre lande, vi sammenligner os med, er i stand til at holde på fire ud af fem unicorns. Danmark holder på én ud af fem. Vi halter bagefter,” siger Simon Kollerup og erklærer sig bekymret over tallene.
Med den nye “superfond” håber regeringen at kunne udbyde større investeringer, hvor staten tager toppen af risikoen, så det også kan blive mere attraktivt for lokale investorer i form af venture-, kapitalfonde og pensionskasser at være med. I sidste ende handler det om at holde længere på de danske vækstmirakler, understreger ministeren.
“For en socialdemokratisk regering er der intet vundet ved, at dygtige virksomheder, som er kommet godt afsted og skal til at ansætte mange mennesker, vælger at gøre det i et andet land. Derfor ønsker jeg også at tage kampen op med amerikanske kapitalfonde og andre ved at styrke statens indsats på det her område,” siger han.
Når vi ser på de unicorns, der har forladt landet, handler det tit om andre vilkår end ren kapital. Det kan handle om, at det partout skal foregå tæt på Silicon Valley. Kan vi overhovedet stille noget op i den kamp?
“Hvis vi ønsker fra dansk side at vinde flere unicorns og holde dem i Danmark i længere tid, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi også skal rykke den her indsats, hvor staten er aktiv på markedet, op i en højere vægtklasse. Det skal ske både med nye produkter, men også en større og bredere rådgivningsplatform, som vi kun får ved at samle fondene.”
Man kunne også pege på, at aktie- og kapitalbeskatningen så bør være lavere, men den vil regeringen hæve. Hvordan hænger det sammen?
“Jeg er sikker på, at den større statslige indsats ift. fondene vil give et positivt bidrag til at holde på virksomheder med unicorn-potentiale. Og jeg tror ikke på, at det at rulle skattelettelsen på aktieskatten tilbage, bliver et problem ift. det. Danmark er et godt land at drive og starte virksomhed i. Og det var det også dengang, aktieindkomstbeskatningen var på det niveau, vi nu foreslår at rulle den tilbage på”.
Børsen har uden for citat talt med en række centrale kilder i og omkring Vækstfonden og EKF. Flere påpeger, at der er stor forskel på de to fondes arbejde, ligesom der bliver advaret om at skabe en statslig mastodont, som risikerer at ødelægge noget af den succes, der er skabt de senere år. Pointer, som Simon Kollerup forsikrer at have fokus på.
mia. kr. yderligere vil
regeringen tilføre den nye samlede statsfond
“Jeg er meget opmærksom på, at den hurtige, smidige og agile relation, mange virksomheder oplever både med EKF og Vækstfonden, skal fortsætte med over i den nye fond. Det er noget, vi vil have stort fokus på i hele implementeringen og overgangsfasen,” siger han og påpeger omvendt, at han tror på en bedre rådgivning ved at slå de tre fonde sammen.
“Ligesom vi oplever, at når vi går ned i vores bank og bare skal have et billån, så bliver vi også spurgt til vores pensionsopsparing og resten af vores privatøkonomi. En bedre helhedstilgang til virksomhederne er også en del af det potentiale, der ligger her,” siger Simon Kollerup.
Der er jo masser af kapital til stede, så hvorfor er det egentlig statens rolle at gå ind og tilbyde den her kapital? Der er nok nogle, der vil kalde det en form for statskapitalisme.
“Det er en useriøs kritik at kalde det statskapitalisme, for vi har med en statslig struktur at gøre, som kun skal træde til dér, hvor det private kapitalmarked ikke er relevant eller aktivt. Lige præcis når vi ser på den grønne omstilling og nye bæredygtige teknologier, så kan vi flere steder se, at private kapitalfonde og aktører, som har en lidt mere kortsigtet udbytteprofil på deres investeringer, falder fra.”
