Socialdemokraterne og SF er igen tvunget ud i en omgang politisk rygcrawl for at lægge en dæmper på uenigheder om udlændingepolitikken i den røde lejr.
De to partier melder nu samlet ud, at regeringens pointsystem for familiesammenføringer skal afskaffes efter valget - uanset om der er opbakning til S-SF's forslag om et nyt pointsystem eller ej.
"Hvis vi vinder valget - så afskaffer vi det blå pointsystem, for det, synes vi, er uretfærdigt og direkte uanstændigt," skriver Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, og SF's gruppeformand, Ole Sohn, i en fælles pressemeddelelse.
Meldingen står dermed i direkte modstrid til de udtalelser, som Henrik Sass Larsen kommer med mandag i Jyllands-Posten.
Her slår han fast, at regeringens pointsystem kun bliver afskaffet, hvis S og SF får flertal til at gennemføre deres eget pointsystem. Og det ser meget svært ud, efter at både De Radikale og Enhedslisten har afvist at lægge stemmer til noget pointsystem.
"Vi kommer ikke til at slække på udlændingepolitikken. Så enten indfører man det, som vi har fremlagt, eller også kommer det andet (regeringens pointsystem, red.) til at stå, fordi der ikke er noget flertal. Man kan ikke sige, at man bare vil fjerne det blå for så ikke at sætte noget andet i stedet," understreger Henrik Sass Larsen i Jyllands-Posten.
Omvendt kræver SF, at det blå pointsystem skal afskaffes - uanset hvad. Og efter en formiddag i tænkeboksen er Socialdemokraterne nu kommet til samme konklusion.
Nu understreger Sass og Ole Sohn i den fælles pressemeddelelse, at man ikke vil stille "ultimative krav" efter valget.
"S og SF går til valg på vores egen politik. Det er det eneste logiske, og vi beder danskerne om et stærkt mandat til at forfølge vores synspunkter. Står vi efter et valg uden flertal for vores rimelige krav til indvandrere, så må vi jo søge et flertal."
/ritzau/