ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Russere bremser dansk milliardeksport

Tekniske handelshindringer blokerer for øget dansk eksport i milliardklasse til det russiske marked. Det mener landets to største erhvervsorganisationer, der samtidig udnævner de små og mellemstore virksomheder som de store tabere, skriver dagbladet Børsen.

På onsdagens dansk-russiske forretningskonference i København råbte transportselskabet DSV vagt i gevær over for den russiske transportminister.

"De små og mellemstore virksomheder er ramt hårdere end de store i dansk erhvervsliv, når det gælder eksport til Rusland," siger Peter Thagesen, der er afsætningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).

Der er mange tekniske handelshindringer ved at eksportere til det russiske marked. Bryggerigiganten Carlsberg er et eksempel på en international koncern, der gennem en årrække har haft styrken og ressourcerne til at klare disse problemer.

"Men hele underskoven af danske selskaber har langt sværere ved at få hul på bylden," siger Peter Thagesen.

Netop den danske virksomhedsstruktur, med en masse små og mellemstore selskaber, hindrer udviklingen i eksporten til et russisk marked, der i de kommende år ventes at vokse dobbelt så hurtigt som gennemsnittet i EU.

Blandt andet derfor er Danmark det land i Østersøregionen, der de seneste ti år har klaret sig næstdårligst, når det gælder eksport til Rusland.

"Hvis den danske eksport havde fulgt med niveauet i Østersøregionen, ville eksporten i dag være 3,2 mia. kr. højere," siger Peter Thagesen. Sidste år eksporterede danske virksomheder for 8,3 mia. kr. til det russiske marked.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis-udgave af Børsen. Se vedhæftet link

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis