Finansminister Bjarne Corydon (S) danser rundt så tæt på kanten, at et enkelt vindpust eller fejltrin vil blæse ham ud, hvor der ikke længere er grund under fødderne - og sætte Danmark i EU-håndjern igen.
Så stram op på finansloven.
Sådan lyder den spektakulære advarsel fra Nationalbanken, der bygger på regeringens bud på en finanslov for næste år.
Nationalbankens direktør, Lars Rohde, hæfter sig ved, at finansministerens oplæg til en finanslov har indbygget et underskud på de offentlige finanser til næste år, der ligger klistret op af de tilladte grænser i EU's vækst- og stabilitetspagt og i regeringens egen budgetlov.
Højst 3 pct.
Ifølge reglerne må underskuddet ikke kravle over 3 pct. SR-regeringens indbyggede underskud lander på præcis 3 pct.
"Det efterlader intet rum for negative overraskelser. På nuværende tidspunkt i konjunkturcyklen - og med den aktuelle kapacitetssituation på arbejdsmarkedet - ville det være ønskeligt, at der var en vis afstand til de tilladte grænser for budgetunderskud," siger Lars Rohde.
Faktisk forventer Nationalbanken nu selv - efter at have sænket sit vækstskøn - at underskuddet vil krydse grænsen og lande på minus 3,2 pct., hvor håndjernene smækker.
Venstre også på kanten
Men heller ikke Venstres oplæg til finansloven har nogen større buffer. Det store borgerlige oppositionsparti lander i sit forslag til næste års finanslov på et underskud på 2,8 pct.
Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forstår godt, hvorfor Nationalbankens chef løfter pegefingeren.
"Her kan man kun være helt enig med Nationalbanken. Ligesom budgettet for en almindelig husholdning bør rumme en buffer til uforudsete udgifter, må statens budget naturligvis også. Vi skal naturligvis overholde de regler, som fællesskabet har sat," siger Lone Kjærgaard
Forbudt territorium
Peter Bojsen Jakobsen, økonom i Sydbank, tror lige som Nationalbanken, at det danske underskud krydser ind på forbudt territorium næste år.
Og det er skidt. Faktisk burde Rohde have været endnu skarpere i sin advarsel, mener han.
"Vi mener ikke, at det i den nuværende skrøbelige situation, er værd at gamble med vores handlefrihed i finanspolitikken," siger Peter Bojsen Jakobsen.