Onsdag morgen er 340 danskere bekræftet smittet med coronavirus, mens dødstallet i det europæiske epicenter Italien stiger til 631, og antallet af smittede runder et skarpt hjørne med mere end 10.000 tilfælde i støvlelandet.
Udbredelsen af virussen herhjemme er langt fra ved vejs ende. Det fremgår af en nyrapportfra Sundhedsstyrelsen, der udkom tirsdag.
Sundhedsstyrelsens vurderer, at 10 pct. af den danske befolkning vil blive smittet med coronavirus, hvilket svarer til 580.000 personer. Af dem vil 10 pct., eller 58.000 personer, komme i kontakt med sundhedsvæsnet, og 8700 patienter vil have behov for indlæggelse, mens 2.900 af dem vil blive kritisk syge og få brug for intensiv behandling.
Danskere er bekræftet smittet med coronavirus (COVID-19)
Myndigheden vurderer, at dødeligheden vil ligge mellem 0,3 og 1 pct. Det betyder, at sygdommen vil kræve mellem 1680 og 5600 ofre i Danmark.
“Det er dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret,” skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten.
Men det præcise omfang af situationen i Danmark har Sundhedsstyrelsen svært ved at sætte tal på. Det såkaldte mørketal over smittede kan gemme på en stor del milde tilfælde, som myndighederne ikke har kendskab til.
“Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi vi ikke kender til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen,” skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten.
Den hurtige smittespredning gennem de seneste uger betyder, at det ikke længere ses som sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan, vurderer Sundhedsstyrelsen.
I rapporten henviser de til vurderingen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af Sygdomme (ECDC), hvor de forudser, at vi i Danmark vil se smittekæder som i Norditalien.
Hvis man håbede på, at coronavirussens hærgen ville ebbe ud i takt med stigende varmegrader og lysere tider, så kan man godt tro om igen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport vil sygdommen blusse op igen til efteråret. Her forudser myndigheden to sandsynlige veje, som situationen kan udvikle sig i.
I det mest positive scenarie oplever man en god effekt af inddæmmingsstrategien, så dele af Nordeuropa lykkes med at forsinke spredningen. Her vil udbruddet være slået ned efter påske, men få tilfælde vil stadig kunne ses over sommeren.
Smittetilfælde vil igen stige i omfang til efteråret og mellem 10 og 25 pct. af den danske befolkning vil blive ramt over en periode på 12 til 16 uger. Mere præcist vurderer myndighederne, at epidemien vil genstarte i oktober eller november og kan efterfølges af influenzasæsonen.
Det andet scenarie indebærer, at man skifter strategi fra at inddæmme spredningen til at forsinke spredningen.
“Enten kommer der en afbrudt forårsbølge, der rammer få procent af den danske befolkning, eller også udvikler det sig til en reel første bølge som minder om epidemien i Wuhan og den i gang værende epidemi i Norditalien,” skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten og uddyber, at smittebølgen vil blive afviklet gennem marts til maj i år.
Det vil efterlade en del af den danske befolkning immune overfor sygdommen. Derfor vil virussens genkomst til efteråret sandsynligvis blive af mindre omfang end i det første scenarie, vurderer Sundhedsstyrelsen. Antallet af smittetilfælde vil dog øges fra december i år til marts næste år.
Efterfølgende vil virussen slå sig ned som en naturligt hjemmehørende sygdom på linje med almindelige forkølelsesvirus. Det kaldes også for en "endemisk forekommende" sygdom.
