De blå partier har fået sat et plaster på de blødende sår og ligger nu igen en anelse over rød blok.
Det viser valgforskeren Søren Risbjerg Thomsens vægtede gennemsnit af meningsmålinger, som han har lavet for Altinget.
Risbjerg har samlet meningsmålinger fra Epinion, Gallup, Greens, Wilke og Voxmeter siden søndag, og det store snit sender blå blok i front med et mulehår - 50,3 pct. til de blå partier og 49,7 pct. til de røde.
Thorning fortsætter alligevel
Men paradoksalt nok betyder det, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) alligevel fortsætter på posten, hvis det bliver valgresultatet.
Kristendemokraterne, der er blå støtter, kommer nemlig ikke over spærregrænsen på 2 pct., så deres 0,9 pct. af krydserne er spildt.
Desuden ventes de nordatlantiske mandater at falde ud til rød bloks favør med 3-1.
Især Alternativet og Liberal Alliance går frem i målingen.
Socialdemokraterne har tabt en anelse, men ligger med 25,6 pct. fortsat over valgresultatet fra 2011. Venstre er derimod lidt på vej opad, men ligger med 20 pct. hele 6 point under valgresultatet.