Det lød som en virkelig god forretning:
Med en kapacitet på samlet 25 mia. kr. skulle Danmarks Grønne Fremtidsfond blive løftestang for privat finansiering på op til 85 mia. kr. til danske virksomheder i den grønne omstillings navn.
“Vi har muligheden for, at den globale grønne dagsorden bliver til et grønt erhvervseventyr i Danmark, og der skal Fremtidsfonden være med til at skabe både grønne forretningssucceser og grønne arbejdspladser,” lød det bl.a. fra daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S), da Danmarks Grønne Fremtidsfond blev lanceret i 2020.
Nu har Rigsrevisionen set nærmere på, hvordan det så er gået.
Og deres undersøgelse tyder på, at det ikke går særligt godt med at tiltrække udenlandske investeringer ved at skyde statslige penge i internationale fonde.
“Vi kan konstatere, at det samlet set ikke er lykkedes indtil videre,” skriver Rigsrevisionen.
Færre penge
Det er den statslige “superfond” Eifo, der administrerer midlerne fra fremtidsfonden.
Eifo har bl.a. til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv. Fondens investeringer og lån skal ifølge loven ske med en forventning om, at de vil have en positiv effekt på dansk erhvervsliv.
Pengene fra Den Grønne Fremtidsfond går til tre formål:
- Direkte investeringer i danske virksomheder.
- Lån til virksomheder
- Investeringer i udenlandske fonde, med det håb at de skal investere i danske virksomheder.
Det er navnlig investeringerne via internationale fonde, der får kritik.
“Fondenes investeringer i danske virksomheder er ikke større end Eifos investeringer i fondene, men derimod væsentligt lavere,” skriver Rigsrevisionen.
FAKTA
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne
- Rigsrevisionen reviderer statslige og statsfinansierede institutioners regnskaber og undersøger, om forvaltningen lever op til Folketingets beslutninger.
- Statsrevisorerne er udpeget af de politiske partier
- De kontrollerer, om statslige og statsfinansierede institutioner bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv og sparsommelig måde, at forvaltningen fungerer effektivt, og at regler efterleves i overensstemmelse med de beslutninger, Folketinget har truffet.
- Rigsrevisionen afgiver sine beretninger til Statsrevisorerne.
Kilde: Statsrevisorerne
Konkret er den statslige vagthund nået frem til, at Eifo har givet investeringstilsagn om samlet 2 mia. kr. til 23 fonde, hvoraf 18 er udenlandske. Heraf er de 1,1 mia. kr. aktivt placeret. Men fondene har samlet set kun investeret 0,7 mia. kr. i danske virksomheder.
Altså er der ikke kommet flere penge til danske virksomheder ud af investeringerne. Men derimod færre, end hvis Eifo bare havde investeret direkte.
Ikke tilfredsstillende
Eifo stiller ikke op til interview, men chief policy and regulatory officer Christian Ølgaard har svaret skriftligt på Børsens spørgsmål.
Han fremhæver, at Eifo ønsker at skabe størst muligt dansk aftryk via sine fondsinvesteringer.
“Så nej, de nævnte tal er i sig selv ikke tilfredsstillende,” skriver Christian Øllgaard.
“Dansk aftryk kan dog realiseres på andre måder end virksomhedsinvesteringer, f.eks. styrkelse af det danske økosystem, tiltrækning af talent og kapital eller netværk og adgang til stærke internationale miljøer. Samlet set er det derfor vores overbevisning, at fondene vil levere et tilfredsstillende dansk bidrag,” fortsætter han.
Børsen har også spurgt, om Eifo forventer, at billedet vil ændre sig, så de udenlandske fonde samlet set vil investere mere i danske virksomheder, end Eifo selv investerer i fondene.
Til det svarer Christian Øllgaard:
“Vi kommer til at skærpe fokus på, at investeringerne i endnu højere grad kommer dansk erhvervsliv til gode. Det afgørende for Eifo er dog, at der er en forventet positiv effekt på dansk erhvervsliv, og at den står mål med vores investering.”
Han fortsætter:
“Det er svært at stille et præcist mål op og tidshorisont op, da det som sagt kan komme til udtryk på flere måder end blot ved investeret kapital i danske virksomheder. Men vi følger løbende med i og forsøger at maksimere effekten på dansk erhvervsliv.”
Hvis fondene ikke investerer mere i danske virksomheder, end Eifo investerer i dem, giver det så stadig mening at investere i internationale fonde, eller ville det være bedre at investere direkte i danske virksomheder?
“Vi måler og vurderer som sagt dansk økonomisk interesse på mange forskellige måder. Når andelen af danske investeringer ikke er højere, hænger det formentligt sammen med, at Danmark har et begrænset økosystem sammenlignet med andre lande, selvom vi har set en stærk udvikling i de seneste år, bl.a. drevet af Danmarks Grønne Fremtidsfond,” svarer Christian Øllgaard.
Bekymrende
Rapporten får de politisk udpegede statsrevisorer til at konstatere, at Eifos investeringer i flere tilfælde ikke lever op til deres formål. Eifo har ikke sikret sig tilstrækkeligt, at fondsinvesteringerne gavner dansk erhvervsliv og fremmer den grønne omstilling, mener de.
Der er stadigvæk mulighed for, at de her fonde kan lave den slags investeringer. Men det er klart, at det er bekymrende, at de ikke har gjort det indtil videre
Monika Rubin, statsrevisor
“Der er stadigvæk mulighed for, at de her fonde kan lave den slags investeringer. Men det er klart, at det er bekymrende, at de ikke har gjort det indtil videre,” siger statsrevisor Monika Rubin (M), med henvisning til at 35 pct. af de fonde, som Eifo har investeret i, slet ikke har investeret i danske virksomheder.
Hun hæfter sig også ved, at der i 35 pct. af fondsinvesteringerne ikke er en tilstrækkelig vurdering af det grønne potentiale.
“Det er svært for os at vurdere, om Eifo har lagt den rigtige investeringsstrategi. Men formålet er jo, at det skal komme danske virksomheder til gavn,” siger Monika Rubin.
Fra Eifo lyder det, at man har sat gang i et arbejde for at styrke dokumentation og opfølgning i regi af Den Grønne Fremtidsfond.
“Vi tager kritikken alvorligt og anerkender, at dokumentation og opfølgning på grønne investeringer ikke har været tilstrækkeligt systematisk,” skriver Christian Øllgaard.