Flere partier ønsker nu at trække det tungeste juridiske våben i det danske folkestyre og føre en rigsretssag mod Inger Støjberg, tidligere udlændingeminister og detroniseret næstformand i Venstre.
Det stod onsdag klart, efter to advokater på vegne af Folketinget havde vurderet Instrukskommissionens beretning om Støjbergs ageren som minister.
Vurderingen fra advokaterne Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord var ganske klare:
“Konklusionen fra advokaterne er klar: Der er grundlag for en tiltale.
Rosa Lund (Enhedslisten)
“Samlet set er det vores vurdering, at der på baggrund af beretningen er grundlag for at rejse tiltale mod tidligere minister Inger Støjberg for Rigsretten,” skriver de i et fem sider langt notat til Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen.
10. februar 2016 udsender Inger Støjberg en pressemeddelelse om at adskille alle par på landets asylcentre, hvis en af parterne er under 18 år. Uden undtagelser. Det bliver en instruks. 14. marts 2016 får Ombudsmanden en klage fra et par, der er blevet adskilt. 27. marts 2017 konkluderer Ombudsmanden, at instruksen var ulovlig. 22. januar 2020 nedsætter Folketinget en Instrukskommissionen.
Samtidig vurderer de, at der er en “rimelig formodning” om, at en eventuel tiltale ved en rigsret mod Inger Støjberg “kan føre til domfældelse”.
Det fik regeringens støttepartier – Enhedslisten, SF og De Radikale – til at tilslutte sig Liberal Alliance og Alternativets ønske om en rigsretssag.
“Konklusionen fra advokaterne er klar: Der er grundlag for en tiltale. Nu må en uafhængig domstol tage stilling. Det er ikke en politisk vurdering, om hun er skyldig eller ej. Der er ingen tvivl, Støjberg skal for en rigsret,” lød det fra Enhedslistens Rosa Lund.
Hverken Socialdemokratiet, Venstre eller De Konservative var onsdag klar til at tage en endelig beslutning.
Sagen handler kort fortalt om, at Støjberg som udlændingeminister i 2016 ville have adskilt asylpar, hvor den ene var under 18 år, og der blev udstedt en instruks til myndighederne om, at det skulle ske uden undtagelser. Men det var ikke lovligt, fordi parrene havde ret til en individuel vurdering. Siden gav Støjberg ifølge Instrukskommissionen urigtige og vildledende oplysninger til Folketinget.
Advokaternes vurdering lægger sig på lange stræk på linje med kommissionens konklusioner.
“Det er vores vurdering, at beretningen er grundig, velskrevet og med en god beskrivelse af den tankegang, som har ført til de af Instrukskommissionen foretagne bevisvurderinger og bevisafvejninger,” skriver de to advokater. For eksempel deler advokaterne den vurdering, at instruksen var “klart ulovlig”.
Instrukskommissionen nåede også frem til, at Støjberg vidste, at en adskillelse uden undtagelse ville være ulovlig.
“Det er på ovennævnte baggrund vores vurdering, at tidligere minister Inger Støjberg var ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen meget kort tid efter påbegyndte den klart ulovlige adskillelse og indkvarteringsordning,” skriver advokaterne.
De mener ligeledes, at Inger Støjberg kan anklages for at komme med urigtige og misvisende oplysninger til Folketinget.
“De urigtige oplysninger og misvisende oplysninger (bør,red.) efter vores vurdering indgå som skærpende omstændigheder,” hedder det.
Efter mødet, hvor advokaterne fremlagde deres vurdering, fastholdt Støjberg, at en rigsretssag var unødvendig.
“Jeg kan konstatere, at de har lagt sig i slipstrømmen af Instrukskommissionens arbejde. Det synes jeg, er ærgerligt,” sagde Støjberg til Ritzau og fortsatte: “Det er politik. Og nu er det op til Folketinget at afgøre, om man vil stille mig for en rigsret for at beskytte piger. Det må Folketingets flertal afgøre, men jeg mener bestemt ikke, der er grundlag for en rigsretssag.”
Venstre og Socialdemokratiet samt De Konservative vil nu diskutere advokaternes vurdering – og diskutere det internt i partierne, var meldingen onsdag.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, sagde kort før nytår, at partiet “ultimativt” er klar til at støtte en rigsretssag. Men internt i Venstre er der åbenlys uenighed i spørgsmålet.
Fra kilder i Socialdemokratiet lyder det, at man helst ikke trækker kortet med en rigsret. Men advokaternes vurdering gør det sværere at finde gode argumenter for ikke at føre en rigsretssag, lyder vurderingen.
Også De Konservative vil bruge tid på at fordøje advokaternes vurdering af grundlaget for en rigsretssag. Herfra fortæller kilder, at man gerne afventer Socialdemokratiet og Venstres stillingtagen.
Til gengæld fastholder Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige deres afvisning af at rejse en rigsretssag.
Det er ikke nogen hyppig foreteelse at indbringe en minister for brud på loven om ministeransvar ved Rigsretten.
Det er kun sket fem gange i historien. Sidste gang var da den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen i 1995 blev dømt for at stoppe familiesammenføringer for tamiler.
Retssagen mod Ninn-Hansen varede mere end to år, og den lagde store dele af Højesteret ned i den tid.
Rigsretten består nemlig af op mod 15 højesteretsdommere – ud af de i alt 18 højesteretsdommere. I tamilsagen deltog 12 højesteretsdommere, og det betød, at Højesteret måtte nedlægge den ene af to afdelinger under sagen.
Derudover sidder der 15 dommere – ikke nødvendigvis jurister – udpeget af de politiske partier. En af dem er Inger Støjbergs advokat Nicolai Mallet, der må ventes at erklære sig inhabil og blive erstattet af en stedfortræder.
På grund af forældelse skal Folketinget beslutte sig inden 10. februar, om man vil rejse en sag mod Støjberg.
