Omkring 50 større, republikanske erhvervsledere holdt tirsdag et telefonmøde om, hvordan de kan samle midler til at stoppe milliardæren Donald Trumps fremmarch som Republikanernes præsidentkandidat i de amerikanske primærvalg. Det skriver New York Times.
Republikanske erhvervsledere som Todd Ricketts og Meg Whitman deltog i mødet og opfordrede de omkring 50 deltagere til at smide penge i den nystartede gruppe Our Principles PAC, som er en af de mest agressive anti-Trump initiativer fra den etablerede del af partiet.
Our Principles PAC begyndte at sende kampagnemateriale ud i Iowa inden primærvalget i februar for at stoppe Trump. Iowa blev den eneste af de første fire nomineringer, som Trump ikke vandt, og opfordringen på tirsdagens møde lød at skyde flere penge i fonden for at styrke kampagnen mod Trump i den fortsatte valgkamp.
Efter nattens Super Tuesday, hvor en lang række amerikanske stater afholdt primærvalg, står Trump tilbage som Republikanernes foreløbige vinder med sejr i syv stater, mens hans nærmeste kandidat, Ted Cruz, vandt to.
Den amerikanske rigmand er blandt andet blevet bemærket for sine udtalelser om at deportere et stort antal muslimske flygtninge fra USA og sin sammenligning af illegale immigranter med voldtægtsmænd. Flere fremtrædende republikanere har gennem valgkampen udtalt, at Trump er langt fra Det Republikanske Partis kerneværdier.
New York Times har talt med deltagere fra mødet, som understreger, at ingen diskuterede at slå sig sammen om at støtte en fælles republikansk kandidat for at slå Donald Trump.
Til gengæld kaldte flere deltagere den fremstormende milliardær destruktiv for Det Republikanske Parti, og diskussionerne gik på, hvad en anti-Trump kampagne kan gå efter. Deltagerne på mødet nævnte Trumps regnskaber og hans tidligere antydninger af støtte til Ku Klux Klan som mulige steder at angribe ham i kampagnen, oplyser New York Times og Reuters.
Få timer efter mødet lancerede komiteen deres første kampagne, som kalder Donald Trump racist, skriver Bloomberg.
Cruz til øvrige kandidater: drop kampen
De andre republikanske kandidater er godt klar over, at den etablerede del af Det Republikanske Parti mere og mere desperat leder efter nogen, der kan slå Trump.
Ted Cruz, som næst efter Trump er den kandidat, der har fået flest delegerede, opfordrede under nattens primærvalg sine republikanske rivaler til at droppe ud af valgkampen og styrke hans chancer for at vinder partiets nominering over Trump.
”Femten stater har nu stemt, og alle de stater er blevet vundet enten af Donald Trump eller jeg selv. Republikanere, nu har vi et valg. Jeg beder jer kandidater, der ikke har vundet endnu, om at overveje, at vi slår os sammen,” sagde Cruz, efter han i nat vandt primærvalgene i Texas og Oklahoma.
Enden på det republikanske parti
Ted Cruz er imidlertid en lige så uønsket kandidat hos toppen af Det Republikanske Parti som Donald Trump. Det er derfor ikke videre sandsynligt, at deres kandidat, Marco Rubio, der foreløbig indtager tredjepladsen blandt de republikanske kandidater, er på vej ud af valgkampen.
Under Donald Trumps Super Tuesday-sejre skærpede Rubio derimod den apokalyptiske tone:
”Hvis vi nominerer Donald Trump, vil det betyde en ende på det moderne republikanske parti,” sagde han tirsdag til CNN.
Marco Rubio har foreløbig kun vundet en enkelt stat, nemlig Minnesota, hvor vælgerne i nattens primærvalg gav ham flest stemmer.
Mens Donald Trump giver mange republikanere sved på panden, ser han sig selv som en samlende kandidat for Republikanerne.
"Jeg ved, at folk kommer til at have lidt svært ved at forstå det, men tro mig, jeg samler partiet,” sagde Trump til et pressemøde foran sin villa i Florida tirsdag.
”Så snart vi er færdige med alt det her, så går jeg efter én bestemt person, og det er Hillary Clinton.”
De amerikanske primærvalg fortsætter gennem de næste måneder med stater som New York og Californien tilbage på listen. Republikanerne beslutter endeligt, hvem der skal være partiets præsidentkandidat på partikonventet den 18. – 21. juli 2016.