Der er glohedt i dansk økonomis maskinrum netop nu. Samfundsøkonomien kører i overhalingsbanen med en vækst på 3,8 pct. i år, og det er den højeste vækst i halvandet årti – siden optakten til finanskrisen. Og næste år er der lagt op til yderligere 2,8 pct.
Sådan lyder vurderingen fra regeringen i den nye økonomiske redegørelse, der netop er sendt på gaden. Vækstprognosen er en kraftig fremrykning af den vækst, som regeringen så i sin redegørelse fra maj, hvor væksten blev spået til hhv. 2,4 og 3,6 pct. i år og næste år.
Og det skal også holdes op mod, at gennemsnittet over de sidste 20 år er 1,1 pct.
Der er skruet op på stort set alle cylindre. Både eksporten, privatforbruget og investeringerne ligger klart over det, der blev spået i maj.
Finansminister Nicolai Wammen (S) er opmærksom på, at økonomien koger, og han understreger i forordet til Økonomisk Redegørelse, at der skal andre boller på suppen nu i den økonomiske politik.
“Opgaven er ikke længere at træde på speederen. Tværtimod er der behov for at normalisere den økonomiske politik. På den baggrund har regeringen lagt op til en finanslov, der letter foden fra speederen i forhold til 2020 og 2021
Finansminister Nicolai Wammen (S)
“Opgaven er ikke længere at træde på speederen. Tværtimod er der behov for at normalisere den økonomiske politik. På den baggrund har regeringen lagt op til en finanslov, der letter foden fra speederen i forhold til 2020 og 2021,” skriver Nicolai Wammen i forordet til ØR.
Han understreger, at økonomien lige nu ligger over sit normale kapacitetsniveau, og mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.
Beskæftigelsen ventes ifølge den nye prognose at stige med 75.000 personer fra 2020 til 2022.
Alene i andet kvartal, hvor coronarestriktionerne for alvor blev sløjfet, og danskerne kunne komme ud at bruge penge på restauranter og forretninger igen, voksede dansk økonomi med 2,2 pct.
“Det er næsten helt vanvittigt med hvilken styrke, vi har lagt coronakrisen bag os. Så snart vi slap restriktionsbremserne, er dansk økonomi accelereret op i fart. Godt hjulpet på vej af særdeles købestærke forbrugere,” skriver Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.
Regeringen peger blandt andet på udbetalingen af indefrosne feriepenge som en af årsagerne til boomet i andet kvartal.
“Det er næsten helt vanvittigt med hvilken styrke, vi har lagt coronakrisen bag os
Niklas Praefke, cheføkonom, Ledernes Hovedorganisation
“Aktivitetsfremgangen afspejler især en markant stigning i det private forbrug efter genåbningen, herunder som følge af udsat forbrug og stor opsparing under coronapandemien. Samtidig har muligheden for udbetaling af de to sidste ugers indefrosne feriepenge øget husholdningernes forbrugsmuligheder,” skriver regeringen i ØR.
Danskerne har i de seneste måneder brugt dankortet 10 pct. mere end før coronapandemien.
Alt det betyder også, at beskæftigelsen er buldret i vejret. Allerede i maj nåede lønmodtagerbeskæftigelsen det højeste niveau nogensinde, og det er steget yderligere siden.
Ledigheden er siden februar faldet med 21.000 personer, og faldet i maj var det største fald nogensinde på én måned. I juni var ledigheden stort set på niveau med tiden før corona. Og efter yderligere fald i juli og august er ledigheden tæt på sin strukturelle ligevægt.
Kommer den længere ned, kan det give mere lønpres på arbejdsmarkedet. Der kommer dog ekstra styrker på arbejdsmarkedet i de næste år, fordi tilbagetrækningsalderen bliver øget gradvist fra 66 år sidste år til 67 år i 2022. Og efterlønsalderen stiger også.
Det vil være motoren i, at der kommer forventet 15.000 flere personer i arbejdsstyrken i 2021 og 17.000 personer i 2022. En del af det er dog udenlandsk arbejdskraft. Og under alle omstændigheder er det næppe nok, mener Niklas Praefke.
Der er nemlig allerede alvorlig mangel på arbejdskraft.
“Særligt slemt står det til hos hotellerne, hvor 80 pct. af alle hoteller melder om mangel på arbejdskraft. Det er en branche, som stadig er alvorligt i knæ, og nu kan de ikke skaffe nok medarbejdere til at rejse sig igen,” skriver Niklas Praefke.
Han tilføjer:
“Det kalder på akut handling, og langt mere end det regeringen lægger op til med finanslovsforslaget. Regeringen sætter sin lid til, at nedskaleringen af blandt andet testkapaciteten kan frigøre ekstra ressourcer til arbejdsmarkedet, men vi skal være overordentlig påpasselige med at fæstne al vores lid til, at poderne kan afhjælpe alle vores rekrutteringsudfordringer. Det er blandt andet højspecialiseret arbejdskraft, der er brug for.”
