ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Regeringen sænker krav til iværksættere

Opdateret 11:04: Regeringen vil gøre det lettere for bl.a. iværksættervirksomheder at blive til aktieselskaber.

Initiativet er en del af det erhvervs- og iværksætterudspil, som regeringen onsdag har fremlagt. Hovedformålet med udspillet er at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige.

Konkret vil regeringen sænke kapitalkravet for at blive til et aktieselskab med 20 pct., så det falder fra 500.000 kr. til 400.000 kr. Kravet om at kunne stille 500.000 kr. stammer fra selskabsloven og er højere end EU's krav om en minimumskapital på 186.000 kr. I præsentationen af initiativet kalder regeringen kapitalkravet for "unødigt".

På niveau med nabolande

Norge har som det eneste naboland et højere kapitalkrav end Danmark, oplyser regeringen i forbindelse med udspillet.

Hvis sænkelsen kommer igennem, vil den placere kapitalkravet på et niveau med nabolande som Sverige, Tyskland og Holland. Forslaget kommer ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) efter tæt føling med erhvervslivet.

"Regeringen lytter til udfordringer", siger ministeren til pressemødet og fortsætter,

"Der skal ikke være skævhed og ulighed ved at lave et aktieselskab", slutter Simon Emil Ammitzbøll med henvisning til nabolandenes lavere kapitalkrav.

Beskyttelse for investorer

Ifølge regeringen fungerer kapitalkravet nu som en barriere for iværksætterselskaber og mindre virksomheder. En sænkning derimod vil gøre det lettere for at vokse for virksomheder, der har brug for kapital.

Hidtil har kapitalkravet fungerer som en tillidsskabende beskyttelse for investorer. 

De 22 initiativer kommer efter rådføring med regeringens iværksætterpanel, som bl.a. består af Tommy Ahlers.







Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis