ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Regeringen: Så stor er gevinsten for den enkelte dansker

Opdateret kl. 10.48 - Regeringens skatteudspil, Jobreformens fase ||,  skal efter hensigten give danskerne flere penge mellem hænderne og gøre det mere attraktivt at arbejde.

Det fremgår af den plan, regeringen har fremlagt tirsdag.

Jobreformens fase || giver, som Lars Løkke Rasmussen (V) mandag aften bebudede, den største procentuelle gevinst for HK'eren, som ifølge udspillet kan spare 7,1 pct.,af en indkomst på 215.000, hvilket svarer til en årlig besparelse på 5000 kr.

En LO-lønmodtager kan ifølge udspillet få 3,7 pct. mere til rådighed med en indkomst på 361.000 kr., hvilket svarer til 6400 kr.

Funktionæren med en indkomst på 522.000 kr. sparer ifølge udspillet 3,9 pct., hvilket svarer til 9400 kr. 

Direktøren med en indkomst på 1.045.000 kan spare 5,7 pct., hvilket svarer til 26.700 kr. 

Hos lønmodtagerne er det indførelsen af et nyt jobfradrag, som skal give skattelempelser, der skal øge incitamentet til at arbejde. For indkomster over 351.200, som lige nu er omfattet af beskæftigelsesfradraget, er planen at fjerne og forhøje beskæftigelsesfradraget.



Større tilskyndelse til at arbejde

Det såkaldte forskelsbeløb på 2000 kr., som er forskellen mellem at arbejde og være på offentlig forsørgelse, er ifølge regeringens egne tal faldende efter den første fase af jobreformen, som bl.a. har indeholdt et kontanthjælpsloft.

I 2023 ville der før Jobreformens fase || være 50.000 danskere for hvem, det ikke kunne betale sig at arbejde. Et tal, som med udspillet vil falde til 29.000. Det er jobfradraget, som skal øge tilskyndelsen til at arbejde.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis