Efter De Radikale har sagt klart nej til en ny pakkeafgift, er spørgsmålet om fremtidig finansiering af Postnord igen havnet som et underfrankeret brev i politisk ingenmandsland, hvor det lige nu er uvist, hvordan forhandlingerne om en postaftale skal komme videre.
“Så må man fortælle, hvor man så vil finde pengene henne
Anne Valentina Berthelsen (SF)
Ifølge Børsens oplysninger var der fra regeringens side lagt op til en form for politisk studehandel, hvor man på den ene side fik gennemført et udbud af befordringspligten inden for tre-fem år for til gengæld at indføre en pakkeafgift til et årligt trecifret millionbeløb indtil da.
Derfor er det også kommet bag på flere forhandlere, at De Radikales postordfører Rasmus Helveg pludselig trak en streg i sandet og krævede forhandlingerne oversendt til Finansministeriet. Et træk, der også møder skarp kritik fra SF.
“Det er til grin, at dels de borgerlige, men også De Radikale ikke vil være med til at lave denne her pakkeafgift, men samtidig ikke rigtig kan anvise, hvor de så vil finde pengene henne. Hvis ikke man vil have den finansiering, som ministeren har anvist, så må man fortælle, hvor man så vil finde pengene henne,” siger transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF).
Rasmus Helveg henviser til, at det nu må afklares i Finansministeriet, hvordan man skal finansiere det underskud, det hvert år giver Postnord at varetage pligten med at omdele breve til alle områder af landet.
“Det er ikke mit bord. Vi har bare sagt, at vi kommer ikke til at lave en aftale, hvor det er en pakkeafgift, der finansierer postomdelingen,” siger han.
Tal fra Transportministeriet viser, at den danske befordringspligt i gennemsnit har kostet Postnord ca. 300 mio. kr. om året de sidste otte år. I samme periode har forretningsbenet Post Danmark haft underskud alle årene på et snit omkring 500 mio. kr.
mio. kr. om året harden danske befordringspligt i gennemsnit kostet Postnord de sidste otte år
Derfor spillede regeringen 11. november ud med et oplæg til en aftale, hvor uddelingen af breve sættes i udbud om tre til fem år, og det mellemliggende underskud i Post Danmark finansieres af en pakkeafgift på 0,85 kr. pr. pakke i 2021 og 1,25 kr. i 2022.
Men det vil hverken De Radikale eller de blå partier altså være med til.
“Beløbet skal ikke opkræves af en ny pakkeafgift. Det må vi sætte på finansloven, fordi det er en samfundsopgave. Men der skiller vandene jo, og nu er der så åbenbart et flertal, som er på samme linje som Venstre, så nu må regeringen komme med en ny plan, hvis de vil have en aftale,” siger Venstres postordfører, Kristian Pihl Lorentzen, som dog samtidig anerkender, at postregningen ikke er finansieret i Venstres nye finanslovsudspil.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) ønsker ikke at give interview og vil heller ikke oplyse, om forhandlingerne nu fortsætter hos ham eller i Finansministeriet.
I stedet skriver han i en mail, at “det gennem de sidste år har været nødvendigt at finde ekstra penge til opgaven”.
“Jeg forhandler ikke gennem pressen, men det er mit indtryk, at vi er grundlæggende enige om, at vi her har en opgave, der skal løses,” tilføjer han.
Ifølge Børsens oplysninger har partierne gennem længere tid forsøgt at få analyseret på flere mulige tiltag, der kan mindske den årlige udgift til befordringspligten, dog uden at finde det gyldne håndtag, der helt kan forhindre en pakkeafgift.
“Vi er parate til at diskutere alt muligt andet, og jeg skal ikke gøre mig klog på, om det skal være finanslov, besparelser på posten eller finansiering inden for Transportministeriets område eller noget fjerde,” siger Rasmus Helveg.
