ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Radikale afviser rødt fejlskøn af økonomi

SR-regeringen fortegnede ikke dansk økonomi for at vinde folketingsvalget.

Det siger De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, før finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlægger sit kasseeftersyn, hvor økonomien vokser mindre end SR-regeringens skøn. SR-regeringen har ifølge Hjort "photoshoppet" dansk økonomi.

Politik
Kasseeftersyn viser større statsunderskud
"Beskyldningerne for photoshopping finder jeg helt ude i skoven. Beregningerne følger faste skabeloner og varierer fra kvartal til kvartal. Så der er altid forskel på dem. Men når det er sagt, så er det kedelige nyheder," siger Martin Lidegaard.

Brug for 10-års plan

Der er brug for en økonomisk tiårsplan, der sænker skatten på arbejde og hæver boligskatten. Desuden skal danskerne gå et år senere på folkepension, fordi de lever længere, mener den radikale ordfører.

"Problemerne viser behovet for økonomiske reformer. Problemerne gælder ikke kun 2016. De går videre. I virkeligheden burde man fremlægge en tiårsplan for dansk økonomi. Så man ikke får for store underskud med EU's krav," siger Martin Lidegaard.

Opinion
Thomas Bernt: Giv opsvinget en skideballe, Claus Hjort
Budgetunderskuddet mere end fordobles til 2,7 procent af bruttonationalproduktet (BNP) mod SR-regeringens seneste skøn på 1,3 procent. Samtidig skønnes væksten i år at blive blot 1,5 procent, mens SR-regeringen skønnede en vækst på 1,7 procent.

Budgetminusser stiger

I 2016 beskæres væksten ifølge Reuters til 1,9 procent fra 2,0 procent, og budgetunderskuddet stiger til 2,8 procent fra før 2,5 procent.

Martin Lidegaard mener, at underskuddet kan være steget, fordi pensionsskatten har svigtet, eller oliereserverne er sat ned.

"Men det er afgørende at sige, at det beregnes efter objektive kriterier i Økonomisk Redegørelse. Tallene viser behovet for økonomiske reformer," siger Martin Lidegaard.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis