ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Politikere 25 år efter: Vi så ikke indvandrerne komme

Politikerne, der vedtog udlændingeloven i 1983, kunne ikke forudse lovens konsekvenser, siger de i dag.

Af Niels Th. Dahl, Altinget.dk

Det var ikke mange af de politikere, der var med til at vedtage den liberale udlændingelov i 1983, der dengang forudså, hvilke konsekvenser loven ville medføre.

Hverken den efterfølgende og stigende indvandring eller den altopslugende udlændingedebat, der har præget dansk politik i de seneste mange år.

Det fortæller en række af de mest betydningsfulde politiske spillere bag udlændingeloven i dag til Altinget.dk i anledning af udlændingelovens 25-års-jubilæum:

"Egentlig troede jeg ikke, der ville komme særlig meget debat om det. Det handlede om, at der skulle være helt klare regler for, hvordan vi behandlede udlændinge, og jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive det helt store problem," siger Torben Lund, der senere blev sundhedsminister, men som dengang var helt grønt medlem af Folketinget og Socialdemokratiets ordfører på udlændingeloven.

Retskrav for første gang

Udlændingeloven gav for første gang nogensinde egentlige retskrav til udlændinge, dels på opholdstilladelse, hvis de var flygtninge, og dels på familiesammenføring, hvis de allerede boede i Danmark.

Retskravene blev specifikt indført i loven efter krav fra venstrefløjen i Folketinget (dengang VS, SF, Socialdemokratiet og De Radikale) for at styrke udlændingenes retssikkerhed - men ikke med det primære formål at øge indvandringen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis