Vaccinestudier til børn i aldersgruppen 5-11 år skal være mere omfattende. Derfor bliver studierne af både Pfizer-Biontech-vaccinen og Moderna-vaccinen til aldersgruppen nu udvidet, skriver New York Times.
Det sker efter en opfordring fra det amerikanske lægemiddelagentur, FDA. Selskaberne er blevet bedt om at inkludere 3000 personer i forsøgene, hvilket ifølge mediet er dobbelt så mange, som det oprindeligt var planlagt.
Målet er at sikre, at potentielle og mere sjældne bivirkninger – som for eksempel inflammation i hjertet – bliver opfanget.
/ritzau/FINANS