Selv om de danske husejere raser over høje ejendomsskatter, så kunne det hele faktisk have været meget værre.
Syv ud af ti husejere i Danmark - og det svarer til over én million familier - får nemlig skatterabat på grundskylden, der er en skat på jord.
Det viser et nyt, opsigtsvækkende svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets skatteudvalg.
Grundskylden er netop nu et brandvarmt emne i finansloven, hvor især De Konservative kræver justeringer af skatten.
Loft over grundskylden
Rabatten er et udtryk for, at husejerne skulle have betalt endnu mere i grundskyld, hvis ikke den tidligere VK-regering i 2003 havde indført et loft for, hvor meget den enkelte boligejer må stige i grundskyld fra år til år.
Loftet, der typisk lander på 5-7 pct. om året, blev indført før priseksplosionen på det danske boligmarked i de følgende år, og selv om priserne er rutsjet nedad under krisen, er de tilsyneladende ikke rutsjet nok til at kvæle skatterabatten.
"Det skønnes, at der for ca. 30 pct. af enfamiliehusene betales grundskyld efter den aktuelle vurdering i 2015, og det vil sige, at ca. 70 pct. er stigningsbegrænsede," skriver skatteministeren i svaret.
Og eftersom der findes 1,2 mio parcelhuse og 400.000 rækkehuse, betyder det, at over 1 mio. danske husejere skulle betale mere uden loftet.
4,4 mia. kr. ekstra
Uden loftet ville grundskylden spytte 4,4 mia. kr. ekstra i de offentlige kasser udover de 15,5 mia. kr., boligejerne i forvejen betaler, vurderer ministeriet.
Men der er et vigtigt 'aber dabei' i beregningen, som reelt kan gøre, at rabatten er mindre, understreger Skatteministeriet.
For hvis den ekstra grundskyld på de 4,4 mia. kr. skulle afregnes ved kasse ét, så ville det trække nedad i grundpriserne - og dermed også vurderingerne og skattegrundlaget for grundskylden.
Ministeriet har dog ikke noget bud på, hvor stor den effekt er.
Syv ud af ti husejere i Danmark - og det svarer til over én million familier - får nemlig skatterabat på grundskylden, der er en skat på jord.
Det viser et nyt, opsigtsvækkende svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Folketingets skatteudvalg.
Grundskylden er netop nu et brandvarmt emne i finansloven, hvor især De Konservative kræver justeringer af skatten.
Loft over grundskylden
Rabatten er et udtryk for, at husejerne skulle have betalt endnu mere i grundskyld, hvis ikke den tidligere VK-regering i 2003 havde indført et loft for, hvor meget den enkelte boligejer må stige i grundskyld fra år til år.
Loftet, der typisk lander på 5-7 pct. om året, blev indført før priseksplosionen på det danske boligmarked i de følgende år, og selv om priserne er rutsjet nedad under krisen, er de tilsyneladende ikke rutsjet nok til at kvæle skatterabatten.
"Det skønnes, at der for ca. 30 pct. af enfamiliehusene betales grundskyld efter den aktuelle vurdering i 2015, og det vil sige, at ca. 70 pct. er stigningsbegrænsede," skriver skatteministeren i svaret.
Og eftersom der findes 1,2 mio parcelhuse og 400.000 rækkehuse, betyder det, at over 1 mio. danske husejere skulle betale mere uden loftet.
4,4 mia. kr. ekstra
Uden loftet ville grundskylden spytte 4,4 mia. kr. ekstra i de offentlige kasser udover de 15,5 mia. kr., boligejerne i forvejen betaler, vurderer ministeriet.
Men der er et vigtigt 'aber dabei' i beregningen, som reelt kan gøre, at rabatten er mindre, understreger Skatteministeriet.
For hvis den ekstra grundskyld på de 4,4 mia. kr. skulle afregnes ved kasse ét, så ville det trække nedad i grundpriserne - og dermed også vurderingerne og skattegrundlaget for grundskylden.
Ministeriet har dog ikke noget bud på, hvor stor den effekt er.
