ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skattedræn for milliarder: Bødskov advarer om, at ny OECD-model for selskabsskat kan koste Danmark dyrt

OECD-skitse til

nye skatteregler vil blive kæmpe underskudsforretning forDanmark, vurderer skatteministeren

Skatteminister Morten Bødskov (S) vurderer, at det vil koste Danmark milliarder af kroner i tabt selskabsskat at følge en ny OECD-model. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Skatteminister Morten Bødskov (S) vurderer, at det vil koste Danmark milliarder af kroner i tabt selskabsskat at følge en ny OECD-model. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der vil sive milliarder af skattekroner ud af den danske statskasse, hvis internationale virksomheder fremover skal betale mere selskabskat i de lande, hvor de sælger deres varer, og mindre i hjemlandet.

Så selvom Danmark ville få en større bid af selskabsskatten fra udenlandske giganter som Google, Nestlé og Samsung, der sælger deres varer i Danmark, så kan det slet ikke opveje det tab af skat, som statskassen ville opleve, når danske giganter som Novo, Carlsberg og Danfoss skal til at betale en større del af skatteregningen i udlandet.

Vi kommer til at miste nogle penge, vi har i dag. Det er ret meget et nulsumsspil, hvor landene slås om den samme del af kagen

Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
Det fremgår af et nyt svar, som skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt til Liberal Alliances skatteordfører Ole Birk Olesen.

Det er ellers en model, som både OECD og EU-Kommissionen pusler med, fordi man gerne vil hente mere skatteprovenu fra især digitale giganter. Men det er en underskudsforretning for Danmark, vurderer Bødskov.

“Det vurderes overordnet, at en ændring af de internationale principper for selskabsbeskatning i retning af en øget beskatning i de lande, hvor selskaberne har deres omsætning eller salgsaktivitet, vil indebære et mindreprovenu for Danmark,” skriver skatteministeren i sit svar. ​​​

Og senere i svaret understreger ministeren, at de foreløbige beregninger peger i retning af et “potentielt betydeligt mindreprovenu” for Danmark.

64,2 mia kr sidste år

Sidste år rullede der 64,2 mia. kr. i statskassen fra selskabsskatter, så “betydeligt mindreprovenu” skal måles i milliarder.

At regnestykket går i minus skyldes, at Danmark er en eksportorienteret og videnstung økonomi, hvor mange virksomheder – især i medicinalsektoren – har store immaterielle aktiver.

Christian Rabjerg Madsen, finansordfører i Socialdemokratiet, slår fast, at S er imod en bred, omvendt selskabsskat.

64,2

mia. kr. lagde selskabsskatten i den danske statskasse sidste år

“Det finder vi ikke fornuftigt. Man skal lægge beskatningen der, hvor værdien skabes. Hvis man eksempelvis skaber forskning, udvikling og patenter i Danmark, så er det også mest retfærdigt, at skattebetalingen ligger i Danmark,” siger han.

Men han tilføjer:

“Omvendt, hvis man forestiller sig, at man sælger annoncer på et medie til danskere, altså annoncer, der er rettet mod danskere, så er det også åbenlyst, at så bør beskatningen ske i Danmark.”

Tænker du på Facebook og Google?

“Jeg har ikke noget ønske om at gå ned på virksomhedsniveau, men bare præsentere de logikker, som vi mener, OECD bør beskæftige sig med,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Louise Schack Elholm, skatteordfører i Venstre, har svært ved at se, at man kan isolere det til en ordning for tech-giganter, og hun understreger, at Venstre er lodret imod en bred ordning med omvendt skat.

Og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance mener, at skatteministerens svar giver genlyd på venstrefløjen. ​​​

“Forestillingen om, at der vil komme flere penge i statskassen, hvis de udenlandske selskaber skal betale mere i Danmark, er forkert. Det skal man bare vide, når man hører politikere og organisationer på venstrefløjen sige, at vi er nødt til at beskatte udenlandske virksomheder hårdere,” siger Ole Birk Olesen.

I Enhedslisten er finansordfører Rune Lund stor tilhænger af et nyt snit i selskabsskatten, hvor man får nogle fælles regler og mindre mulighed for at flytte rundt på skatten. Men ikke for enhver pris.

“Vi bliver nødt til at sikre os, at det ikke slår et kæmpe hul i den danske statskasse,” siger Rune Lund.

Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, understreger, at om det er en god idé eller ej afhænger meget af, hvilken statskasse man sidder på.

Mister højtlønnede, videntunge job


"Men hvis man sidder på statskassen i Danmark, som er et lille eksportorienteret land, og hvor en stor del af selskabsskatten kommer fra det salg, vi har i udlandet, så er det en dårlig idé. Vi kommer til at miste nogle penge, vi har i dag. Det er ret meget et nulsumsspil, hvor landene slås om den samme del af kagen," siger Jacob Ravn.

Han tilføjer, at man også risikerer at miste en del af de højtlønnede, videntunge danske job, hvis man vender skatten om.

"Vi er i den skarpe ende af værdikæden og har en del forskning og udvikling," siger Jacob Ravn.

Og så er der faktisk allerede taget hånd om en skat på de markeder, hvor omsætningen er. Den hedder moms.

"Det vil være lidt af et nybrud, hvis man skal tænke selskabsskatten ind i salg. Der har vi jo momsen til at dække den del," siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef.

Frankrig gik solo sidste sommer med en skat, der især var rettet mod de amerikanske techselskaber, men det gav optræk til en handelskrig med USA, og skatten er nu sat på pause.

Nu afventer man i stedet en OECD-løsning, og der skulle ligge efter planen ligge en skitse klar før sommer. Det er dog uvist, om den er forsinket på grund af coronaen.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis