Ombudsmanden retter en skarp kritik af Statsministeriet og Justitsministeriets håndtering af sagen om Henrik Sass Larsen (S) og hans manglende sikkerhedsgodkendelse.
Det var på et møde i september sidste år, at Henrik Sass Larsen fik besked på, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt. I den forbindelse så Henrik Sass Larsen et notat fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, hvorpå årsagen stod. Samtidig blev politikeren pålagt tavshedspligt.
Det er i den forbindelse, at myndighederne har lavet "væsentlige fejl", mener ombudsmanden.
"Også Henrik Sass Larsen har naturligvis krav på, at myndighederne følger almindelige spilleregler og sikrer klarhed om den enkeltes retsstilling. Det er ikke sket i denne sag”, skriver Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en skriftlig kommentar.
Kun mundtlig besked
Ombudsmanden kritiserer, at Henrik Sass Larsen kun fik beskeden om sikkerhedsgodkendelsen mundtligt. Dermed er det særdeles tvivlsomt, at pålægget om tavshedspligt kan overholdes, når der ikke er skriftlig dokumentation for, hvad Henrik Sass Larsen ikke må sige.
"Overtræder en borger et tavshedspålæg, kan det straffes med fængsel i op til to år. Derfor er det afgørende, at borgeren ikke er i tvivl om pålæggets eksistens og om dets præcise indhold og rækkevidde. Det kan kun sikres ved, at pålægget bliver givet skriftligt, for ellers kan der let opstå tvivl om, hvad der må siges og ikke siges”, mener Jørgen Steen Sørensen.
Jørgen Steen Sørensen mener, at det kunne være forudset, at der ville komme stor opmærksomhed fra landets medier, at Sass Larsen ikke kunne få sin sikkerhedsgodkendelse. Derfor har det været ekstra vigtigt for politikeren at vide, hvad han måtte sige.
"Henrik Sass Larsen var i en helt usædvanlig situation og under voldsomt pres for at offentliggøre oplysningerne. Det understreger, at der var et helt særligt behov for at sikre klarhed om hans retsstilling”, siger ombudsmanden.
Gælder det stadig?
Hos Statsministeriet og Justitsministeriet mener man ikke, at der har været problemer med sagens gang.
Men det bør ministerierne overveje igen, slår Jørgen Steen Sørensen fast.
"Statsministeriet og Justitsministeriet bør nu forklare Henrik Sass Larsen, om de stadig mener, at tavshedspålægget er gyldigt," mener ombudsmanden.
Det var på et møde i september sidste år, at Henrik Sass Larsen fik besked på, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt. I den forbindelse så Henrik Sass Larsen et notat fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, hvorpå årsagen stod. Samtidig blev politikeren pålagt tavshedspligt.
Det er i den forbindelse, at myndighederne har lavet "væsentlige fejl", mener ombudsmanden.
"Også Henrik Sass Larsen har naturligvis krav på, at myndighederne følger almindelige spilleregler og sikrer klarhed om den enkeltes retsstilling. Det er ikke sket i denne sag”, skriver Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en skriftlig kommentar.
Kun mundtlig besked
Ombudsmanden kritiserer, at Henrik Sass Larsen kun fik beskeden om sikkerhedsgodkendelsen mundtligt. Dermed er det særdeles tvivlsomt, at pålægget om tavshedspligt kan overholdes, når der ikke er skriftlig dokumentation for, hvad Henrik Sass Larsen ikke må sige.
"Overtræder en borger et tavshedspålæg, kan det straffes med fængsel i op til to år. Derfor er det afgørende, at borgeren ikke er i tvivl om pålæggets eksistens og om dets præcise indhold og rækkevidde. Det kan kun sikres ved, at pålægget bliver givet skriftligt, for ellers kan der let opstå tvivl om, hvad der må siges og ikke siges”, mener Jørgen Steen Sørensen.
Jørgen Steen Sørensen mener, at det kunne være forudset, at der ville komme stor opmærksomhed fra landets medier, at Sass Larsen ikke kunne få sin sikkerhedsgodkendelse. Derfor har det været ekstra vigtigt for politikeren at vide, hvad han måtte sige.
"Henrik Sass Larsen var i en helt usædvanlig situation og under voldsomt pres for at offentliggøre oplysningerne. Det understreger, at der var et helt særligt behov for at sikre klarhed om hans retsstilling”, siger ombudsmanden.
Gælder det stadig?
Hos Statsministeriet og Justitsministeriet mener man ikke, at der har været problemer med sagens gang.
Men det bør ministerierne overveje igen, slår Jørgen Steen Sørensen fast.
"Statsministeriet og Justitsministeriet bør nu forklare Henrik Sass Larsen, om de stadig mener, at tavshedspålægget er gyldigt," mener ombudsmanden.
