Glem alt om gærkonflikt og barske industriarbejdere, der kaster landet ud i storkonflikt for at få bedre løn og ferievilkår. Når Danmark er det land i Norden, hvor forhandlinger om nye overenskomster koster flest tabte arbejdsdage, så skyldes det konflikter på det offentlige arbejdsmarked.
Det er sygeplejerskerne, sosu-assistenterne, pædagogerne og lærerne, der siden 2008 på skift har kørt strejkekasserne i bund og konfliktet for bedre løn og arbejdstidsregler. De kvindedominerede faggrupper, dem hvis arbejde engang blev betragtet som et kald, kræver ligeløn. Og på mandag offentliggøres det, om sygeplejerskerne endnu engang skal i konflikt, når afstemningsresultatet om forligsmandens mæglingsskitse er klar.
“På det private arbejdsmarked og i staten har man indgået en musketered. Det er knald eller fald
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
Meget afhænger af, om sygeplejerskerne tror på, at en ny lønstrukturkomité kan bane vejen for et opgør med det, de betragter som fortidens synder. Sygeplejerskerne mener, at de i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969 blev indplaceret på et for lavt løntrin i forhold til de mandedominerede fag.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl vil ikke spå om afstemningens udfald. Men at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område igen har udviklet sig til en højspændt affære, overrasker ham ikke.
“Siden 2008 har lønmodtagerne og arbejdsgiverne i den offentlige sektor nærmest ligget i konflikt med hinanden. De har haft et meget anspændt forhold. Det vidner om, at parterne måske ikke har de mest optimale rammer for at lave gode forhandlinger,” siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
Hans forskning viser, at konflikterne på det offentlige arbejdsmarked har givet Danmark en kedelig nordisk rekord. Vi er det land i Norden, hvor forhandlinger om nye overenskomster har kostet flest tabte arbejdsdage siden 2008.
mio. tabte arbejdsdage i 2008 skyldtes især konflikten på det offentlige arbejdsmarked
Det skyldes især konflikten i 2008, hvor sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger i knap ni uger strejkede under sloganet “ligeløn – det handler om vilje”. Og det skyldes lærerlockouten i 2013. I de to år var der henholdsvis 1,9 mio. og 0,9 mio. tabte arbejdsdage, hvilket hovedsageligt skyldtes de to konflikter. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
“Konfliktniveauet kan være en indikation på, at der kan være brug for at optimere på nogle ting i den danske aftalemodel, når det gælder forhandlingerne i den offentlige sektor,” mener Laust Høgedahl.
For mens konfliktniveauet er steget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor, så er det mere end 20 år siden, der har været storkonflikt på det private arbejdsmarked. Det var i 1998, hvor bl.a. industriens ansatte gik i konflikt for en sjette ferieuge. Busserne kørte ikke, butikkerne kunne ikke få leveret varer, og danskerne hamstrede gær.
Ifølge viceadm. direktør i Dansk Industri (DI) Kim Graugaard har antallet af overenskomststridige konflikter undervejs i overenskomstperioderne også været faldende på det private arbejdsmarked. Det er der formentlig flere forklaringer på ud over parternes indsats for at forhandle sig frem til et overenskomstresultat, der kan stemmes hjem.
“Når vi i den private sektor har et konfliktniveau, der er langt lavere end for 20-25 år siden, så hænger det også sammen med de store konsekvenser, som en konflikt har for et moderne erhvervsliv. Det kan være et spørgsmål om liv og død for de enkelte virksomheder, hvis man ikke giver sine internationale kunder de leverancer, man har lovet. Det er kunderne i en åben økonomi ikke forstående over for,” siger Kim Graugaard.
Han understreger, at det både er arbejdsgiverne og lønmodtagerne, der betaler prisen, hvis ordrer flyttes fra en virksomhed, der er ramt af konflikt. Det ved begge parter.
Kim Graugaard vil ikke udpege en løsning for, hvordan man bedst indretter forhandlingerne på det offentlige område.
“Men et velfungerende system skal helst ikke så tit ende i større konflikter. Det tror jeg, alle kan være enige om,” siger Kim Graugaard.
Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt. Men allerede i 2019 gav hun udtryk for, at den danske aftalemodel bør tilpasses den offentlige sektor. Hun har bl.a. opfordret til, at man ser mod Medlingsinstituttet – det svenske svar på Forligsinstitutionen – og deres arbejde med at sikre ligeløn.
Det er ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl ikke en dårlig idé.
DSR/Børsen
“Den svenske model, hvor Medlingsinstituttet fører lønstatistik og holder øje med ligeløn i fredstid, er måske med til at skabe nogle mere realistiske forventninger forud for forhandlingerne,” siger han.
Laust Høgedahl peger på to andre årsager til det høje konfliktniveau i den offentlige sektor i Danmark. Dels har vi holdt fast i den direkte demokratiform, hvor medlemmerne stemmer om overenskomstresultatet, hvilket man mere eller mindre har bevæget sig væk fra i de andre nordiske lande. Dertil kan lønmodtagergrupper i kommuner og regioner gå enegang, ligesom arbejdsgiverne lettere kan isolere en enkelt faggruppe, fordi forligsmanden af historiske årsager ikke sammenkæder resultaterne på samme måde som i det private.
“På det private arbejdsmarked og i staten har man indgået en musketered. Det er knald eller fald. Enten laves der er et mæglingsforslag, som samler de områder op, der ikke selv kan nå i mål, eller også går alle i konflikt,” siger Laust Høgedahl.
Sammenkædningen er ifølge Fødevareforbundets (NNF) formand, Ole Wehlast, helt afgørende for at minimere risikoen for konflikt i forbindelse med de private overenskomstforhandlinger, hvor han er en af de centrale forhandlere.
“Jeg skal ikke gøre mig klog på overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked, men set udefra, så er der noget mærkeligt i, at der ikke er en sammenkædning mellem de forskellige områder. Sådan at en enkelt faggruppe kan blive efterladt alene på perronen, hvor de kan få lov til at stå og strejke sig ihjel,” siger Ole Wehlast.
