ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nykredit om Trump-sejr: Ikke noget rart miljø for Danmark

Den danske eksport til USA - og for så vidt også til andre lande - kan stå til store lussinger.

Det forudser Nykredit i kølvandet på Trumps choksejr, der nu er en realitet.

Politik
Donald Trump vinder valget og bliver USA's næste præsident
"Det ligger fast, at vi nu har bevæget os ind i en mere turbulent økonomisk periode med øget usikkerhed. På den lidt længere bane skal vi nu også til at vurdere risikoen for en global handelskrig, hvis Trump gør alvor af sine valgløfter og effektivt indskrænker frihandlen til USA," siger Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

Han fortsætter:

"Det er naturligvis ikke et rart makroøkonomisk miljø at være i for en lille åben økonomi som den danske, der hvert år eksporterer for i alt 1000 mia. kr."

Danske virksomheder eksporterer for 100 mia. kr. alene til USA. Det gør USA til vores tredje største eksportmarked. Det betyder, at op imod 60.000 danske jobs er direkte knyttet til eksporten til USA.

"Bliver USA og verdensøkonomien ramt af økonomisk modvind vil det dermed også meget hurtigt ramme dansk økonomi," siger Tore Stramer.

Han understreger, at Nykredit nu går i gang med at nedjustere deres prognoser for væksten i 2017 og 2018.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis