Regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Alternativet har indgået et forlig om kommunal udligning for landets 98 kommuner. Forliget betyder, at borgerne i kommuner med en borgerlig borgmester slipper væsentligt billigere end i det oprindelige udspil fra den socialdemokratiske regering.
Aftalen betyder blandt andet, at ca. 1,4 mia. kr. bliver flyttet til landets 30 yderkommuner, og samtidig bliver der sikret en ekstra statslig finansiering til kommunerne for op til 6,5 mia. kr. i 2021.
“Med den aftale, vi præsenterer i dag, lægger vi grundstenen til et Danmark i bedre balance. Den afspejler det gode princip, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde,” siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Aftalepartierne er desuden enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen.
Forliget betyder, at Københavns Kommune skal betale 465 mio. kr. mere i udligning til andre kommuner. Oprindeligt stod Københavns Kommune til at miste 543 mio. kr. Rudersdal Kommune stod til at miste ca. 200 mio. kr., men slipper med at skulle betale 115 mio. kr.
“Vi slipper væsentligt billigere end i det oprindelige forslag fra regeringen, men vi skal stadig betale flere penge, og vi kommer til at hæve skatten
Jens Ive, Venstre borgmester i Rudersdal Kommune
Gentofte, der stod til at miste 291 mio. kr. i det oprindelige forslag fra regeringen, skal i den nye aftale betale 163 mio. kr. mere i kommunal udligning.
Den helt store vinder er Frederiksberg Kommune, der stod til at miste 53 mio. kr. i udligning. I det nye udligningssystem er det ændret til langt mere beskedne 2,7 mio. kr.
“Jeg er på baggrund af de oplysninger, jeg har set, forsigtigt optimistisk. Jeg skal nu se forudsætningerne for beregningerne, for jeg vil være sikker på, at jeg kan sige til borgerne på Frederiksberg, at de værste frygtscenarier er afblæst, men det kan jeg først gøre, når jeg har set bag forudsætningerne for de tal, vi ser i dag,” siger Simon Aggesen, konservativ borgmester på Frederiksberg.
Selvom Ruderdal Kommune ser ud til at slippe billigere end i det oprindelige forslag, så er der stadig en regning på 115 mio. kr., der skal betales, og den regning sendes videre til skatteborgerne i Rudersdal.
“Vi slipper væsentligt billigere end i det oprindelige forslag fra regeringen, men vi skal stadig betale flere penge, og vi kommer til at hæve skatten,” siger Jens Ive, borgmester for Venstre i Rudersdal Kommune.
“Det var ikke en skattestigning, der stod øverst på vores ønskeseddel, men vi må også sige, at i forhold til det oprindelige udspil fra regeringen er vi også glade for, at Venstre har kunnet skrue regningen så voldsomt ned,” siger Jens Ive videre.
Hørsholm Kommune står til en ekstraregning på 33,6 mio. kr. på grund af udligningsreformen. Derudover kommer der et tab på, at kommunerne fremadrettet ikke bliver kompenseret for udlændinges manglende uddannelsesniveau, ligesom kompensation for antallet af ældre ændres, hvilket giver et indtægtstab på yderligere 26 mio. kr.
“Jeg ender med at skulle hæve skatten med ca. 0,5 procentpoint for at dække den her ekstra regning ind
Morten Slotsved, konservativ borgmester i Hørsholm Kommune
Morten Slotsved, konservativ borgmester i Hørsholm, ser heller ikke andre udveje end at hæve skatten på grund af udligningsreformen.
“Jeg ender med at skulle hæve skatten med ca. 0,5 procentpoint for at dække den her ekstra regning ind. Vi er presset på vores serviceniveau, som vi ikke kan skære mere i,” siger Morten Slotsved og fortsætter:
“Mange borgere har i forvejen på grund af de høje boligudgifter et meget lavt rådighedsbeløb, og hvis vi hæver skatten, så er det dem, der i forvejen har det laveste rådighedsbeløb, der får endnu mindre til at betale regninger og til forbrug, og det vil drive flere LO-familier ud af Hørsholm Kommune.”
Beregninger fra Danske Bank viser, hvad konsekvensen af skattestigningerne bliver med en skattestigning på 0,58 procentpoint i Rudersdal Kommune.
kr. Cirka så meget mere skal en almindelig familie i Rudersdal betale i skat på grund af udligningsreformen
En familie med en husstandsindkomst på 800.000 kr., hvor det forudsættes, at hver person tjener 400.000 kr., skal samlet betale 3055 kr. mere i skat om året.
Er husstandsindkomsten på 2 mio. kr. bliver skatteregningen på 9400 kr. om året.
Bor familien i Hørsholm Kommune, så bliver skattestigningen på ca. 0,5 procentpoint, og dermed stiger kommuneskatten fra 23,2 pct. til 23,7 til pct.
En Hørsholm-familie med 800.000 i samlet indkomst skal med en skattestigning betale 2634 kr. mere i skat. Er husstandsindkomsten på 2 mio. kr., stiger skatteregningen med 8114 kr. om året
I det oprindelige udspil fra regeringen var der lagt op til, at især kommuner med en socialdemokratisk borgmester på den københavnske vestegn ville få tilført mange millioner kroner i ekstra udligning.
Brøndby Kommune og Ishøj Kommune stod i det oprindelige forslag til at få en gevinst på henholdsvis 35,1 mio. kr. og 34,3 mio. kr. i udligning årligt fra andre kommuner.
I den nye aftale er der lagt lidt færre penge til de to kommuner, hvor Brøndby Kommune nu vil få 25,8 mio. kr., mens Ishøj Kommune vil få 28,1 mio. kr. i fremtidig kommunal udligning. Det midlertidige tilskud gøres permanent. Det betyder, at der tilføres 6,5 mia. kr. i 2021 i ekstra finansiering. Der flyttes i alt 1,4 mia. kr. til Danmarks 30 yderkommuner. Tre kommuner skal målt i skatteprocent aflevere mest. Det er Gentofte, Ruderdal og Vallensbæk kommune.
Den model affødte en heftig kritik fra blandt andet Venstre, der beskyldte regeringen for at have skruet en pakke sammen, der favoriserede egne venner i de socialdemokratiske kommuner.
Med den nye aftaler er der lagt op til, at de skævheder bliver udryddet. En opgørelse fra mediet NB Økonomi viser, at 79 pct. af de S-ledede kommuner står til at vinde på forliget og 78 pct. af de V-ledede.
53 pct. af de S-ledede kommuner vil vinde mindst 500 kr. pr. borger, og det samme vil 54 pct. af de V-ledede, oplyser NB Økonomi.
Aftalen er banebrydende, da det er første gang i årtier, at der laves en så bred aftale om den kommunale udligning, og S-regeringen og Venstre har lavet en tillægsaftale om, at ingen af de to partier i fremtiden vil gå med i aftaler om en udligningsreform, uden at det andet parti er med.
“Det gør, at når man derude i kommunerne skal se fremad, så kan man gøre det i tillid til, at uanset om der sidder en rød eller blå regering, så er vi enige om den grundlæggende ramme. Det vil give større tryghed, det ved jeg selv som tidligere borgmester,” siger Nicolai Wammen.
Kommunerne er underlagt et serviceloft, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen om størrelsen på serviceloftet forhandles hvert år, og det er en aftale, der lægger rammen for, hvor meget kommunerne under ét må budgettere til den kommunale service.
I aftalen om en ny udligningsreform er der ikke skrevet noget om ændringer i serviceloftet.
Nicolai Wammen henviser til, at en ændring af serviceloftet vil finde sted mellem i kommende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen, som finder sted senere på året.
“Vi kommer til at forhandle med kommunerne,” siger Nicolai Wammen.
De seks kommuner, der skal af med mest i forhold til tidligere, er:
København, der skal aflevere 465,7 mio. kr.
Gentofte, der skal aflevere 164 mio. kr.
Rudersdal, der skal aflevere 115,3 mio. kr.
Aarhus, der skal aflevere 78,3 mio. kr.
Greve, der skal aflevere 54,1 mio. kr.
Skanderborg, der skal aflevere 42,8 mio. kr.
De seks kommuner, der får mest i forhold til tidligere, er:
Guldborgsund, der får 120,2 mio. kr.
Vejle, der får 115,7 mio. kr.
Næstved, der får 110,5 mio. kr.
Kalundborg, der får 103,09 mio. kr.
Vordingborg, der får 97,1 mio. kr.
Holbæk, der får 94,1 mio. kr.
