Det er bestemt ikke lige om hjørnet, og det er heller ikke på nogen måde sikkert og vist.
Men under bestemte forudsætninger er det muligt, at det vil kunne svare sig at indføre atomkraft i Danmark på den lange bane.
Det er konklusionen i en ny analyse, som Energistyrelsen offentliggjorde torsdag aften.
Analysen ser på såkaldte små modulære reaktorer (SMR).
“Hovedkonklusionen er, at hvis varmen kan nyttiggøres, er det sandsynligt, at SMR-anlæg, der etableres omkring 2050, vil sænke de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning,” hedder det i analysen, der fortsætter:
“Hvis varmen ikke kan nyttiggøres, vurderes det omvendt mest sandsynligt, at SMR-anlæg vil øge de samlede energiomkostninger,” konkluderes der.
Optimistisk
Hidtil har den mest omfattende analyse af, om atomkraft kan svare sig i Danmark, været en rapport fra en større gruppe forskere fra fem danske universiteter. De har senest i 2023 regnet på, om det kan betale sig at indføre atomkraft i Danmark.
Konklusionen var dengang, at det er billigere at udbygge sol og vind og så have biogasfyrede kraftværker som backup til de perioder, hvor der hverken er solskin eller blæst.
Hvis man vil det her, skal man stoppe udbygningen med vind og sol
Brian Vad Mathiesen, professor
Og selv om det så umiddelbart kunne lyde som om, at den nye analyse når frem til en ny konklusion, så er det faktisk ikke tilfældet, forklarer professor Brian Vad Mathiesen, der er en af forskerne bag de tidligere beregninger.
“Den her analyse viser grundlæggende det samme, som vores gør. Her forudsættes dog en optimistisk udbygningstakt af SMR-teknologi i udlandet, så man får en masseproduktionseffekt, der får prisen meget langt ned – og ned under den nuværende pris for atomkraft,” siger Brian Vad Mathiesen.
Det står da også direkte i den nye analyse, at det sandsynligvis er 10-15 år for tidligt at udarbejde pålidelige omkostningsprognoser. Skal omkostningerne derned, hvor det kan svare sig (50 mio. kr./MW omkring 2050), kræver det, at der “i den vestlige verden investeres meget betydeligt i udrulning af relativt få SMR-koncepter,” står der.
Det har man, ifølge Brian Vad Mathiesen, i rapporten kombineret med mere pessimistiske antagelser om prisen på vind i 2050, end man normalt ville anvende.
Professoren påpeger endvidere, at den store andel af sol og vind i det danske energisystem gør det vanskeligt at få en god forretning ud af atomkraft.
“Hvis man vil det her, skal man stoppe udbygningen med vind og sol, for der skal være plads til det i elsystemet,” siger Brian Vad Mathiesen.
Rent teknisk kan det godt lade sig gøre at udnytte varmen fra atomkraftværker, sådan som analysen også lægger til grund. Men igen er det tvivlsomt, om det reelt kan betale sig, vurderer Brian Vad Mathiesen. Der er nemlig billigere alternativer, som allerede er grønne og kommercielle i varmesystemet – f.eks. geotermi og store varmepumper – der vil skulle erstattes med en dyrere varmeløsning.
Pres
Analysen er blevet til efter lang tids politisk debat, hvor flere og flere partier presser på for, at Danmark skal droppe sit 40 år gamle forbud mod, at atomkraft kan indgå i energiplanlægningen.
I maj sidste år besluttede regeringen at sætte gang i en grundig analyse i tre dele, hvoraf den, der er offentliggjort torsdag, er den første.
Også magtfulde organisationer som Dansk Industri og Dansk Metal har meldt sig som atomkraftfortalere, ligesom Novo Nordisks magtfulde formand, Lars Rebien Sørensen.
FAKTA
Små atomreaktorer
- Betegnelsen små modulære reaktorer (SMR) dækker over et bredt spektrum af nye atomkraftteknologier med og uden elproduktion. De planlægges med modulopbygning (fabriksfremstillede komponenter) med såkaldte passive sikkerhedssystemer, og de er markant mindre end traditionelle reaktorer.
- De findes både som videreudviklet, konventionel letvandsteknologi og som såkaldt “generation IV”-teknologi, der i højere grad vurderes at være på forsøgs- og demonstrationsstadiet, og som er en samlebetegnelse for flere nyere teknologier, bl.a. saltsmelteteknologi.
- Den første kommercielle SMR-reaktor i den vestlige verden ventes p.t. idriftsat i Canada ultimo 2029.
- Idéen er, at reaktoren også f.eks. kan kobles til en enkelt energislugende virksomhed. Eller at de kan kobles sammen som moduler til større energibehov.
- To danske virksomheder – Copenhagen Atomics og Saltfoss (tidl. Seaborg) – arbejder med SMR.
- Ingen af de to danske virksomheder har endnu præsenteret en funktionsdygtig reaktor. Begge virksomheder arbejder med såkaldt saltsmelteteknologi, og det er det egentlig nye fra deres kant.
Kilder: Analysen fra Energistyrelsen og Børsen
Omvendt advarer energibranchens organisation Green Power Denmark mod at gå den vej.
“Selvfølgelig skal vi have mere strøm, i takt med at vi bruger mere strøm. Det skal komme fra de billigste energikilder, og det kommer bare ikke fra atomkraft,” sagde politisk direktør Thomas Aarestrup Jepsen til Børsen i november.
Der er endnu ikke idriftsat et kommercielt SMR-anlæg i den vestlige verden. Men konsulenthusene Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland har fundet frem til de fire mest fremskredne projekter, og analysen er især baseret på et i Canada, der ventes idriftsat i 2029.
Nybrud
Der er mange forudsætninger, der skal falde på plads, før konklusionen om, at SMR-reaktorerne kan betale sig, bliver til virkelighed.
Bl.a. skal omkostningerne til teknologien falde som forventet, der skal være muligt at udnytte varmeproduktionen, og Danmark skal i øvrigt også derudover opbygge myndigheder, der kan håndtere sikkerheden. Og ikke mindst finde ud af, hvad man vil gøre med affaldet.
Ikke desto mindre er analysen et nybrud, mener Steffen Frølund, der er energiordfører for Liberal Alliance og igennem flere år har presset på for et mere positivt syn på atomkraft.
“I mere end 40 år har vi haft skyklapper på i energipolitikken. Så jeg hilser det velkomment, at vi nu kan løfte blikket og se, om andre teknologier kan bidrage,” siger han.
“Jeg håber, at en masse kloge hoveder nu vil efterprøve og regne og kritisere og teste forudsætninger af. Så vi kan få en videnskabelig, oplyst diskussion om, hvad der bedst giver mening,” tilføjer han.