Reaktionerne er positive i dansk erhvervsliv, efter at EU-Kommissionen tirsdag lancerede en ny køreplan og en ambition om at søge enighed blandt de 27 medlemslande om fælles regler for selskabsskat – det tredje forsøg efter kuldsejlede initiativer i både 2011 og 2016.
Kan det så lykkes denne gang? I Dansk Erhverv siger skattechef Jacob Ravn, at “sandsynligheden aldrig har været større end nu.”
Og i Dansk Industri ser Sune Hein Bertelsen, fagleder for international skat, “et meget stærkt momentum i de internationale forhandlinger om selskabsskat, som kan gøre det svært for nogle få lande at blive ved med at stå i vejen.”
I EU-kredsen har lande som Irland og Luxembourg tradition for at agere skattely. Flere østeuropæiske lande har ligeledes strittet imod tankerne om fælles regler, for hvordan selskabsskat skal opgøres, og hvordan skatten fra multinationale selskaber skal fordeles mellem flere lande.
De seneste måneder har der imidlertid lydt positive signaler fra forhandlinger om en global skatteaftale mellem 139 lande i OECD. Og senest har Biden-regeringen sat ekstra skub i processen med en melding om, at USA nu støtter et globalt minimum for selskabsskat på 21 pct.
På et pressemøde siger EU’s økonomikommissær Paolo Gentiloni, at “der er en stærk acceleration i den globale diskussion om skat. At vi nu har vores synspunkter og vores plan er rettidig og vigtig.”
Udover det globale tøbrud har Kommissionen dog også flere andre argumenter for, at tiden er inde: at det gamle skattesystem er forældet og ude af sync med nutidens globaliserede og digitaliserede samfund; at der er brug for at bekæmpe snyd og unddragelse og sikre en mere fair og effektiv beskatning; og at 27 nationale skattesystemer gør det bøvlet og dyrt for især de mindre virksomheder på EU’s indre marked.
I DI hæfter Sune Hein Bertelsen sig ved, at Kommissionen bruger relativt skarpt sprog i udspillet og bl.a. nævner “et kludetæppe” af europæiske skatteregler, der ikke passer til det 21. århundrede:
“Jeg tror, mange virksomheder vil tage meget positivt imod det her. De kan godt opleve, at politikerne peger fingre, hvis de begår en fejl – men de prøver i virkeligheden bare at navigere i moradset af komplekse skatteregler.”
Især for de mange små og mellemstore danske virksomheder kan det være “svært og tungt at begå sig i EU. Så det her er virkeligt noget, der vil give genklang,” siger han og tilføjer: “Når det er sagt, så er der naturligvis også en vis bekymring for, hvor det lander. I forhold til de initiativer, der handler om nye skatter, vil vores fokus være på, at det ikke må skade den internationale konkurrencekraft.”
I Dansk Erhverv siger Jacob Ravn, at han “overordnet er varm fortaler for fælles regler. Det fortjener ros, at man nu gør et nyt forsøg og også sætter fokus på at reducere snyd og administrativt bøvl.”
Selvom det store billede er positivt, er han også enig i, at der er risici:
“Vi har før flaget bekymringer i forhold til forhandlingerne i OECD – og de lever endnu. Når man overordnet skifter fra at beskatte virksomheder efter hjemsted og kilde til at beskatte efter marked, så er der en risiko for, at de små lande taber til de store.”
Selvom USA med sin udmelding har lagt mere vægt på en fælles global minimumsskat og mindre vægt på at omfordele indtægterne efter marked, så er risikoen for at ramme danske skatteindtægter fra giganter som Novo, Lego og Carlsberg ikke forsvundet, siger Ravn.
“Så længe det er til forhandling, er der en risiko. Når man først åbner for dette skifte, vil det kunne udvides og udbygges senere hen.”
