Hele 121.000 danskere står til at blive trukket fri af topskatten, så de får et stort dyk i skatten på den sidst tjente krone.
I hvert fald hvis den nye VLAK-regering bruger den samme pose penge på 1,6 mia. kr. på at lette i topskatten, som den gamle V-regering lagde op til i 2025-planen.
Det viser nye beregninger, som tænketanken Cepos har lavet for Børsen.
Hver tredje topskatteyder slipper
Dermed vil antallet af danskere, der skal betale skattesystemets dyreste takst på 56 pct. af en ekstra time på jobbet, falde fra 401.000 til 280.000 personer.
Med andre ord kan det hive næsten hver tredje topskatteyder ud af topskatten.
Cepos har taget udgangspunkt i, at der i 2025-planen var sat 1,6 mia. kr. af efter tilbageløb og adfærd til at kappe 5 point af topskatten for indkomster under 1 mio. kr.
Den tekniske forklaring? Den er meget kompliceret, men hæng på.
I SRSF-regeringens skattereform fra 2012 er topskattegrænsen sat til at stige gradvist frem mod 2022, så den i 2017-priser rammer 498.000 kr. Den stigning er allerede finansieret i den gamle skattereform, så de 1,6 mia. kr. skal lægges oveni, når man sætter en ny grænse.
Ifølge Cepos' beregninger kan det give et nøk på omkring 60.000 kr. ekstra på topskattegrænsen, så den lander på omkring 557.000 kr. i 2017-priser.
Det er vel at mærke efter, at arbejdsmarkedsbidraget er trukket, så i ren løn vil det svare til, at topskattegrænsen stiger fra 541.000 kr. til 605.000 kr.
Løn på over 600.000 kr.
Med andre ord skal man op og tjene over 600.000 kr. - eller 50.000 kr. om måneden - før topskatten sætter ind. Men kun hvis det lykkes den nye VLAK-regering at få Dansk Folkeparti med på vognen.
At det er beløbsgrænsen, den nye VLAK-regering nu fokuser benhårdt på, er der ingen tvivl om. Under overskriften "Færre skal betale topskat" står der i regeringsgrundlaget:
"Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat."
Men selv om 121.000 danskere kan slippe for topskat, er det kun et lille skridt på vejen, understreger Mads Lundby Hansen.
Kun et lille nøk
"Det øger kun beskæftigelsen svarende til 3000 personer. Det er et lille nøk i den rigtige retning, men dansk økonomi har brug for langt større topskatteændringer. Det er ærgerligt at den nye borgerlige regering ikke har en eksplicit målsætning om at reducere topskattesatsen hverken på kort eller langt sigt," siger Mads Lundby Hansen.
Han tilføjer:
"Det er fint at hæve topskattegrænsen, men der er også brug for, at de mest produktive danskere får øget tilkyndelsen til at arbejde ekstra, og det fremmes ikke ved højere topskattegrænse, men ved lavere sats."
Produktivitetskommisionen, der blev nedsat under Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering, konkluderede,
at det kunne være stort set gratis for statskassen at sænke topskattesatsen, fordi pengene fosser tilbage ind i statskassen via direkte tilbageløb og dynamiske effekter.
I hvert fald hvis den nye VLAK-regering bruger den samme pose penge på 1,6 mia. kr. på at lette i topskatten, som den gamle V-regering lagde op til i 2025-planen.
Det viser nye beregninger, som tænketanken Cepos har lavet for Børsen.
Hver tredje topskatteyder slipper
Dermed vil antallet af danskere, der skal betale skattesystemets dyreste takst på 56 pct. af en ekstra time på jobbet, falde fra 401.000 til 280.000 personer.
Med andre ord kan det hive næsten hver tredje topskatteyder ud af topskatten.
Cepos har taget udgangspunkt i, at der i 2025-planen var sat 1,6 mia. kr. af efter tilbageløb og adfærd til at kappe 5 point af topskatten for indkomster under 1 mio. kr.
Den tekniske forklaring? Den er meget kompliceret, men hæng på.
I SRSF-regeringens skattereform fra 2012 er topskattegrænsen sat til at stige gradvist frem mod 2022, så den i 2017-priser rammer 498.000 kr. Den stigning er allerede finansieret i den gamle skattereform, så de 1,6 mia. kr. skal lægges oveni, når man sætter en ny grænse.
Ifølge Cepos' beregninger kan det give et nøk på omkring 60.000 kr. ekstra på topskattegrænsen, så den lander på omkring 557.000 kr. i 2017-priser.
Det er vel at mærke efter, at arbejdsmarkedsbidraget er trukket, så i ren løn vil det svare til, at topskattegrænsen stiger fra 541.000 kr. til 605.000 kr.
Løn på over 600.000 kr.
Med andre ord skal man op og tjene over 600.000 kr. - eller 50.000 kr. om måneden - før topskatten sætter ind. Men kun hvis det lykkes den nye VLAK-regering at få Dansk Folkeparti med på vognen.
At det er beløbsgrænsen, den nye VLAK-regering nu fokuser benhårdt på, er der ingen tvivl om. Under overskriften "Færre skal betale topskat" står der i regeringsgrundlaget:
"Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat."
Men selv om 121.000 danskere kan slippe for topskat, er det kun et lille skridt på vejen, understreger Mads Lundby Hansen.
Kun et lille nøk
"Det øger kun beskæftigelsen svarende til 3000 personer. Det er et lille nøk i den rigtige retning, men dansk økonomi har brug for langt større topskatteændringer. Det er ærgerligt at den nye borgerlige regering ikke har en eksplicit målsætning om at reducere topskattesatsen hverken på kort eller langt sigt," siger Mads Lundby Hansen.
Han tilføjer:
"Det er fint at hæve topskattegrænsen, men der er også brug for, at de mest produktive danskere får øget tilkyndelsen til at arbejde ekstra, og det fremmes ikke ved højere topskattegrænse, men ved lavere sats."
Produktivitetskommisionen, der blev nedsat under Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering, konkluderede,
at det kunne være stort set gratis for statskassen at sænke topskattesatsen, fordi pengene fosser tilbage ind i statskassen via direkte tilbageløb og dynamiske effekter.
